Gen giver mulighed for at spise løs

Forskere i Göteborg har identificeret et gen, som virker i fedtceller og giver modstandskraft overfor fedme og nedsat insulinfølsomhed.

Måske er der en genetisk forklaring på, at nogle ædedolke uden problemer holder sig slanke. Forskere i Göteborg har identificeret et gen som giver modstandskraft overfor fedme og nedsat insulinfølsomhed. De har fremstillen en såkaldt transgen mus som har fået et menneskeligt gen for at vise dette. Musen blev beskyttet mod fedme. Det er sandsynligt at genet har samme funktion hos mennesker som hos musene. Forskerne har gennem et stykke tid interesseret sig for et specielt gen der er virksomt i fedtcellerne. Genet kaldes FOXC2 og er et reguleringsgen, hvilket betyder at det styrer andre gener.Hvilken funktion det havde i fedtcellerne har hidtil været ukendt. De fremstillede transgene mus fik FOXC2 genet fra mennesket, men så det blev udtrykt betydelig mere end normalt.Ved at sammenligne almindelige mus med de transgene kan man få svar på genets funktion. Musene spiste og vejede det samme. Trods det udviklede de normale mus tre gange så meget fedtvæv som de transgene – 30% af kropsvægten i forhold til 10%. De transgene mus har i stedet mere muskelmasse.

Anderledes fedtI bugen har de normale mus en stor fedtaflejring, mens de transgene så godt som savner fedt der. Deres fedtceller er også anderledes. De er mindre og kan spilde energi ved at omdanne det til varme i stedet for at lagre det som normale fedtceller. Det sker ved at FOXC2 genet starter et andet gen op der styrer omdannelsen af energi til varme. Omdannelsen sker i cellernes mitochondrier. Disse er også betydelig flere i de transgene mus fedtceller.Hele forbrændingen er opskruet i de transgene mus fedtvæv. De har ogaå lavere fedtindhold i blodbanen og højere insulinfølsomhed. De udskiller ikke lige så meget insulin når de indtager den samme mængde sukker. De er altså beskyttet mod nedsat insulinfølsomhed, det der ligger bag aldersdiabetes (type II diabetes). FOXC2 regulerer altså en række gener i fedtvæv der leder til modstandskraft mod såvel fedme, som nedsat insulinfølsomhed og høje blodlipider.

Genet udtrykkes i forskellig grad hos mennesker og kan derfor muligvis forklare hvorfor nogle bliver fede lettere end andre.

Kilde: www.gomotion.dk