Nyheder

Gendefekt øger risiko for slagtilfælde

27. juni 2022

En bestemt gendefekt giver to-tre gange større risiko for at få et slagtilfælde, viser ny dansk undersøgelse. Til gengæld ved forskerne ikke, hvorfor genet er en central faktor.

Flere end hver femte dansker har en genmutation, der måske spiller en rolle i forbindelse med lidelser som f.eks. Alzheimers, Parkinsons, sclerose og andre sygdomme. Men nu viser en ny dansk undersøgelse, at også slagtilfælde hører til på risikolisten. Man kan enten have defekten enkelt eller dobbelt i det såkaldte HFE-gen, der blot er et blandt menneskets 25.000 gener, og det er kun, når man har det i dobbelt portion, at der er en mærkbar større risiko for slagtilfælde. Så er risikoen til gengæld også mellem to og tre gange større end hos resten af befolkningen. »Vi ved ikke, hvorfor man har den forhøjede risiko for slagtilfælde som følge af denne gendefekt, men det kan kommende undersøgelser forhåbentlig vise. Til gengæld kan man se, at slagtilfælde ikke kun er noget, der kommer som lyn fra en klar himmel,« siger professor, dr. med. Børge Nordestgaard, Klinisk Biokemisk Afd. på Herlev Universitetshospital. For selv om der foregår en større opbygning af jern i blodet, når man har gendefekten, er der ikke noget i undersøgelsen, som tyder på, at jernophobningen eller fedtaflejringer indvendigt i blodårerne i halsen er skyld i slagtilfældene. Hvis man får et slagtilfælde, skyldes det i 85 procent af tilfældene en blodprop i hjernen, der enten er opstået her eller er vandret dertil fra et andet sted i kroppen. De sidste 15 procent skyldes hjerneblødninger. De vandrende blodpropper dannes bl.a. i hjertets forkamre i forbindelse med hjerteflimmer, hvor sammentrækningerne er så hurtige, at blodet nærmest står stille, og der dannes små blodpropper, der sendes videre. Hjerteflimmer mærkes som uregelmæssig puls og forpustethed.

»Det er vigtigt ikke at have for højt blodtryk, og har man haft et forbigående slagtilfælde, bør man være ekstra forsigtig, for det er ofte et forvarsel om, at der kan komme et rigtigt slagtilfælde senere, der kan medføre delvis lammelse,« siger Børge Nordestgaard. Behandlingen kan være at få noget til at fortynde blodet med – kolesterolsænkende medicin og blodtrykssænkende medicin. Et forbigående slagtilfælde er, når lammelserne forsvinder inden for et døgn. At have H63D-gendefektet, som det hedder, er arveligt, og altså ikke noget man kan behandles for.

Den danske undersøgelse er foretaget på baggrund af data fra Østerbro-undersøgelsen, der har fulgt 9.178 personer gennem 24 år. Undersøgelsen er bl.a. lavet af læge Christina Ellervik med støtte fra Hjerteforeningen og er netop offentliggjort i tidsskriftet Neurology, der udgives af American Academy of Neurology. Kilde: Berlingske

Forrige artikelEn enkelt øl kan skade fostret

Næste artikelDrenge fik bryster af tetræ-olie