Syvsovere kan nu forsøge at skyde hangen til dyner og puder på deres gener, når de lidt for morgenfriske forsøger at hive dem ud af fjerene. I hvert fald har et hold forskere nu identificeret et gen, der regulerer den optimale mængde søvn for hvert enkelt menneske.
Ifølge forsningsresultaterne, som er offentliggjort i tidsskriftet Science, kan det forklare, hvorfor nogen mennesker er lysvågne efter seks timers søvn, mens andre behøver betydeligt mere.
Forskerne undersøgte folk i familie med hinanden og lavede forsøg med både mus og bananfluer, inden de kunne fastslå, at mennesker med knap så stort søvnbehov har en mutation i deres DEC2-gen. Genet er med til at regulere døgnrytmen.
Ifølge lederen af forskergruppen ved University of California, Ying Hui Fu, kan resultaterne forklare, hvorfor nogle mennesker et helt liv kan klare sig med for eksempel seks timers søvn i døgnet i stedet for de otte en halv time, som læger normalt anbefaler.
Kilde fpn.dk
(Oprettet 17. august 2009)