Gener, livsstil og risiko for tarmkræft

Hvorvidt rygning øger risikoen for tarmkræft er et omdiskuteret spørgsmål. Nu skal et stort studie fra Kræftens Bekæmpelse kaste lys over sammenhængen, og om et samspil mellem gener og livsstilsfaktorer, som kost, rygning og alkohol, kan være årsag til øget risiko for kræft i tyk- og endetarm.

Tarmkræft er den tredje hyppigste kræftform i de vestlige lande. Flere livsstilsfaktorer såsom overvægt, indtag af alkohol og rødt kød øger risikoen for tarmkræft. Man ved også, at rygning kan spille en rolle i udviklingen af mulige forstadier til tarmkræft (adenomer), men undersøgelser har ikke givet entydige svar, når det gælder en direkte sammenhæng mellem rygning og kræft i tyk- og endetarm.

Dette kan muligvis skyldes, at der i mange studier er begrænset information om rygevaner, et lille antal deltagere og at man har undersøgt kræft i tyk- og endetarm som én kræftform, vurderer Rikke Dalgaard Hansen, der er forsker i Kræftens Bekæmpelse.

-Meget tyder på, at risikofaktorerne for tyktarms- og endetarmskræft, og de biologiske signalveje der er involverede i udviklingen af kræft, kan være forskellige for de to dele af tarmen. Vi vil undersøge, om rygning øger risikoen for udviklingen af tarmkræft, og om der er forskellig sammenhæng for henholdsvis tyktarms- og endetarmskræft, siger Rikke Dalgaard Hansen, der har modtaget 1,2 mio. kr. i støtte fra Kræftens Bekæmpelses

Videnskabelige Udvalg.

Gammel storrygende morfar

Ud over at undersøge om rygning virker forskelligt i henholdsvis tyk- og endetarm, vil Rikke Dalgaard Hansen også undersøge, om generne betyder noget for, hvorfor nogle tilsyneladende kan tåle at ryge, mens de fleste andre ikke kan.

-Mange kender til en gammel morfar, som har levet et langt liv med røg, alkohol og store bøffer uden at have fået diagnosticeret kræft. At nogle udvikler kræft, mens andre ikke gør, kan skyldes at vi har forskellig følsomhed overfor kræftfremkaldende stoffer, siger hun.

Der opstår hele tiden DNA-skader, for eksempel som følge af rygning og alkoholindtag, men også ved de naturlige processer i cellerne. Heldigvis har alle celler i kroppen forsvarsmekanismer, der hjælper med at undgå eller reparere skader på DNA ved hjælp af nogle særlige enzymer. Men slår disse forsvarsmekanismer ikke til, kan skaderne i værste fald betyde, at cellen udvikler sig til en kræftcelle.

Gode gener

Undersøgelsen vil se nærmere på tre af de vigtigste enzymer (katalase, glutathion reduktase og glutathion peroxidase), der er en del af cellens forsvarsmekanismer i forsvaret mod oxidative skader på DNA.

-Der findes en hel naturlig variation i koderne af alle vores gener. Det kan blandt andet have betydning for, hvor godt vores forsvar er mod skader på DNA. Man kan måle i blodet, hvor effektive enzymerne er til at nedbryde de oxidative forbindelser. Vi vil blandt andet undersøge, om enzymaktiviteten er lavere hos dem, der har fået tyktarms- eller endetarmskræft, og om livsstil og variation i generne har indflydelse på de tre enzymers aktivitet, forklarer Rikke Dalgaard Hansen.

Unik undersøgelse

Når denne undersøgelse i højere grad end tidligere vil kunne give svaret på, om rygning øger risikoen for tarmkræft, skyldes det de exceptionelt gode data fra den såkaldte Kost, Kræft og Helbred kohorte. I den indgår ca. 57.000 danskere, hvoraf ca. 850 personer har fået enten tyk- eller endetarmskræft.

-Det kan tage helt op til 40 år at udvikle tarmkræft. Det unikke ved materialet fra de 57.000 personer er, at vi, udover at have mulighed for at anvende blodprøver til at undersøge gener og enzymaktiviteter, også har meget detaljeret information om deltagernes rygevaner helt op til 50 år tilbage. Plus gode data om kostvaner, siger Rikke Dalgaard Hansen og fortsætter:

-Hvis vi finder en sammenhæng mellem genetisk betinget følsomhed, livsstil, enzymaktivitet og risiko for kræft i tyktarm og endetarm, kan den viden blandt andet anvendes til forebyggelse gennem nye anbefalinger for kostsammensætning, alkoholindtag og rygning.

Kilde: cancer.dk

(oprettet 9. september 2009)