Nyheder

Genet der gør slank

11. september 2007

Forskere har isoleret et gen, der kan sikre den slanke linje.

Det kan forhindre overvægt og diabetes. Det er bevist, at det kan gøre mus tynde, når det manipuleres i en bestemt retning. Og da mus og mennesker begge er pattedyr, mener forskere også, det kan overføres til mennesker. Der er tale om det såkaldte adp-gen, og det er forskere på universitetet ved Texas Southwestern Medical Center, der har gennemført undersøgelsen, skriver Reuters. – Det er et slankhedsgen. Et anti-thrifty-gen, fortæller dr. Jonathan Graff, som forestod undersøgelsen. I mange år har forskere brugt den såkaldte thrifty-gen-teori til at forklare, hvorfor nogle mennesker bliver fede. Den postulerer, at særlige gener i mennesker forøger stofskiftet, opmagasinerer fedt, samt øger personens interesse til at lede efter mad. Hvis dette gen bliver overfodret, efterlader det en øget risiko for overvægt. Første forsøg for forskerne gik ud på at lade bananfluer teste under ekstreme forhold, men nu er det bevist at genet fungerer på samme måde hos mus, altså at det har udviklet sig til ikke kun at virke på laverestående dyr. – Det har altid været min drøm at bananfluens adp-gen ville danne grobund for en måde at kontrollere overvægt og type 2-diabetes. Det ser nu ud til at pege i den retning, siger Winifred Doane i et telefoninterview. Det var hende, der fandt adp-genet som studerende ved universitetet Yale Genet er tilsyneladende et såkaldt regulerende gen, hvilket vil sige, at det kontrollerer andre geners aktivitet. Ifølge Graff og andre eksperter starter jagten formentlig hos Pimaindianere fra det sydvestlige USA eller australske aborigines. Her håber de at finde muterede versioner af genet, idet begge grupper har mange tilfælde af overvægtighed eller type 2-diabetes, når de begynder at leve efter vestlige standarder. Kilde: Berlingske

Forrige artikelLuften i København giver kræftrisiko

Næste artikelUnge har de værste solvaner