Gennembrud i diabetesforskning

Forskere finder gener, der øger risikoen for at få diabetes type-2. Opdagelsen kan føre til udvikling af en gentest.

Et internationalt forskerhold har fundet et sæt af gener, der i særlig grad disponerer for udvikling af type 2-diabetes. Sygdommen har traditionelt været mest forbundet med en usund livsstil, men nu får man langt bedre mulighed for at identificere de personer, der også har en særlig nedarvet risiko, siger formanden for Diabetesforeningen, professor, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg, Århus Sygehus. »Der har været en tendens til at sige, at får man denne sygdom, er det ens egen skyld, fordi man spiser forkert eller rører sig for lidt. Nu ved vi, at det ikke altid er tilfældet, og at arv kan spille en vigtig rolle. På den anden side er det også meget vigtigt at slå fast, at usund livsstil er en vigtig årsag til udviklingen af diabetes type-2, så folk skal i høj grad fortsætte med at leve sundt og dyrke motion«, siger Allan Flyvbjerg. Gentest en mulighedForskerne har i en del år vidst, at der måtte være et arveligt element med i spillet ved diabetes 2, men først nu har man fået konkret dokumentation for omfanget. Det retter ganske naturligt fokus mod udviklingen af en gentest. »Hvis vi kan fortælle folk, at deres gener viser, at de har en særlig disposition for type-2 diabetes, vil de være langt mere motiverede til at forandre forhold som eksempelvis deres kost for at reducere risikoen for at udvikle sygdommen«, siger en af lederne bag det nye forskningsprojekt, professor Philippe Froguel fra Imperial College London. Han og kollegerne fra Frankrig og Canada har netop fået deres banebrydende forskning publiceret i det fornemme tidsskrift Nature. FolkesygdomNye tal viser, at 220.000 danskere har en diagnosticeret diabetes, heraf har 20.000 type 1, der er uafhængig af livsstil og altid insulinkrævende. Et tilsvarende antal anslås at have diabetes uden at vide det, og yderligere omkring 500.000 danskere skønnes at have forstadier til diabetes. Hvor mange af dem, der senere vil udvikle sygdommen, vil en gentest kunne give en pejling om, siger Allan Flyvbjerg. Kilde: Politiken