Kræftpatienter, som har en partner at dele livet med, har større chance for at overleve sygdommen, viser undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.
Kræftpatienter lever længere, hvis de har en ægtefælle eller kæreste under behandlingsforløbet. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, der har fulgt 770 danske patienter, som fik konstateret tarmkræft i perioden fra 1985 til 1990. Venner har ingen betydningHar man derimod mistet sin partner, før sygdommen blev konstateret, har man hele 40 procent større risiko for at dø sammenlignet med patienter, som har en partner. Og tæt kontakt til venner eller arbejdskolleger har ingen betydning for overlevelsen, viser undersøgelsen. Forklaringen er, at gifte patienter motiveres af partneren til at leve sundere og passe hospitalskontrollen, siger overlæge Christoffer Johansen, der har lavet undersøgelsen. Kilde: Politiken