Gigt er en samlet betegnelse for smerter og sygdomme, der rammer kroppens såkaldte bevægeapparat. Det vil sige muskler, sener, ledbånd, led og knogler. Gigtlidelser er blandt de hyppigste lidelser overhovedet, og de fylder samfundsmæssigt meget, da de giver anledning til sygefravær, indlæggelser, store udgifter til medicin, tab af værdifuld arbejdskraft og førtidspension. Desuden medfører gigt oftest kroniske smerter, der kan nedsætte de gigtramtes livskvalitet.
Der er utrolig mange forskellige gigtlidelser med meget forskellig baggrund, men de fleste skyldes enten nedslidning og fejlbelastning gennem mange år eller forstyrrelser i kroppens immunsystem. Arvelig tendens kan sætte sygdommen i gang, ligesom anden sygdom, f.eks. infektioner eller stofskiftelidelser, kan udløse.
Ved samtlige autoimmune sygdomme, også kaldet bindevævslidelser, hvor kroppens immunsystem fejlagtigt angriber egne væv, vil der oftest forekomme gigtsymptomer. Kvinder bliver hyppigere ramt end mænd. Cirka en tredjedel har en arvelig baggrund (generne), men normalt skal der mere til end den arvelige tilbøjelighed alene. Lavt stofskifte giver mange gigtsymptomer. Det samme gælder vedvarende infektioner, for eksempel ved tandkødsbetændelse eller kronisk betændelse i tandrødder.
Der er ingen tvivl om, at mange gigtlidelser skyldes en dårlig kost med utæt tarmslimhinde. Den utætte tarm er stærkt involveret i udviklingen af den autoimmune reaktion.
Vi har alle en lille del af skadelige candidasvampe i vores mave og tarmkanal, men fodrer vi dem med sukker, hvidt brød, kager og anden raffineret kost, vil disse svampe eksplodere i deres vækst. De vil så klistre sig til indersiden af tarmvæggen og gøre den utæt. Det betyder, at ikke helt nedbrudte smådele af kosten kan komme ind gennem hullerne mellem tarmcellerne og direkte ind i blodet, hvor immunsystemet så opfatter dem som fremmede og fjendtlige. De vil så blive angrebet og optaget af store ædeceller, der fordøjer dem og udspyr histamin, som medfører allergiske symptomer som f.eks. astma og eksem, og med tiden også autoimmune symptomer og sygdomme. Samtidig vil optagelsen af næringsstoffer gennem tarmcellerne blive nedsat, så der opstår mangel, ikke mindst af vitaminer og mineraler.
Mangler du mavesyre, ofte på grund af syremodvirkende lægemidler, går det også ud over optagelsen af vigtige mineraler som f.eks. calcium, magnesium og kalium.
Inflammation dækker over betændelsesforandringer, typisk med rødme, varme, hævelse og smerter. Den er baggrund for en meget stor del af de sygdomme, vi kan blive ramt af livet igennem, for eksempel hjerte- og kredsløbssygdomme, diabetes, kræft, ledbetændelse, slidgigt, andre gigtformer, demens og overvægt. Man har hidtil ment, at slidgigt ikke var forbundet med inflammation, men det er nu klart, at smerterne ved slidgigt skyldes inflammation.
Inflammation er en del af vores forsvar mod bakterier, virus, andre for kroppen fremmede mikroorganismer, stoffer, gifte og ikke helt nedbrudte stumper af føden, der kommer ind i kroppen gennem en utæt tarm. Det er en reaktion fra vores immunsystem, hvor immunsystemet mobiliseres med tilstrømning af hvide blodlegemer og øget dannelse af inflammationsfremmende stoffer ved navn cytokiner, som angriber det, der er trængt ind. Der tændes et bål inde i kroppen med de kendte symptomer: Rødme, varme, hævelse og smerter.
Overvægt er en vigtig årsag til inflammation, da fedtceller, især dem på maven, producerer adipocytokiner, som øger inflammation, øger appetitten, øger stress og sænker forbrændingen af fedt. De fleste overvægtige har mange smerter, som i det væsentligste skyldes deres kropsfedt. Fedtet i kosten har også stor betydning. Margarine, transfedt, mælkefedt og for meget mættet fedt øger inflammation, som når man smider benzin på et bål.
Det samme gælder arachidonsyren i oksekød, indmad og mejeriprodukter. Stegning forværrer det hele. I modsætning hertil er det sunde fedt af omega-3 (fiskeolie og hørførolie) og omega-9 type (olivenolie) meget dæmpende på inflammation og smerter.
Sukker og andet, der let nedbrydes til sukker, f.eks. franskbrød og anden raffineret kost, giver masser af inflammation, blandt andet gennem overvækst af candidasvampe. Det fører til kronisk inflammation med åreforkalkning og blodpropper. Det er derfor vigtigt at forsøge at undgå et for højt sukkerindhold i blodet, hvilket især er et problem for diabetikere, der spiser forkert og motionerer for lidt.
Tobaksrøg medfører ligesom alle kunstige, kemiske stoffer også inflammation, især hvis tarmslimhinden ikke er velfungerende og standser stofferne. For meget jern i kroppen fører også til inflammation.
For lidt og forkert brug af leddene og kroppen øger tilbøjeligheden til gigtsmerter. Det samme gælder skader. Mange boldspillere får skader med en øget tilbøjelighed til slidgigt senere i livet. Enhver sport, der bliver drevet på et højt plan med overbelastning af kroppen, kan øge tilbøjeligheden til slidgigt. Det kan ensidigt gentaget arbejde også, fordi kroppen bruges forkert, og meget tungt arbejde, hvor man glemmer at bruge de hjælpemidler, som Arbejdstilsynet foreskriver ved tungt arbejde.
Motion ved varieret brug af kroppen er derimod godt. Bruger man sine led for lidt, bliver der dannet for lidt ledvæske, som er det, der ernærer brusken, der ikke indeholder blodårer. Leddene bliver tørre, når de ikke bliver brugt, og så knirker og knager de, og brusken bliver lettere ødelagt med inflammation.
Grundlaget for økologisk eller ortomolekylær medicin er at give kroppen alt det, den har brug for, hjælpe den med en sund kost, kosttilskud og med udrensning af skadelige affaldsstoffer og kemiske stoffer, blandt andet tungmetaller. Vi udrenser gennem nyrerne, afføringen, udåndingen og ikke mindst gennem huden. Derfor er det vigtigt at drikke nok af rent vand, sørge for at holde afføringen i gang og at svede ind imellem. Infrarød varme er en fremragende måde at skille sig af med skadelige stoffer på.
Vitaminer og mineraler får moderne mennesker ofte for lidt af. Alle med vedvarende muskel- og knoglesmerter har en høj risiko for at mangle D3-vitamin. Forskere konkluderer, at alle patienter med vedvarende smerter i muskler og knogler har en høj risiko for at have svær mangel på D3-vitamin. Dette gælder også for mennesker, som man normalt ikke ville tro, er i risiko for at mangle D-vitamin, der kan måles i blodet.
Svovl er det mest oversete mineral, når det gælder gigtsmerter. Det ved dyrlægerne godt, når de giver deres gigtramte dyr MSM (methylsulfonylmethane), som er uskadeligt, gør tarmene tætte og især virker godt sammen med glukosamin sulfat, chondroitinsulfat, kyllingebrusk og de gode omega-3 og omega-9 fedtstoffer. MSM har i en række tilfælde også kunnet hjælpe på leddegigt. Ekstrakt af den grønlæbede musling fra New Zealand har også en god virkning på mange gigtlidelser, på grund af dens indhold af en speciel blanding af omega-3 fedtsyrer, der dæmper gigtaktiviteten.
Læge Niels Hertz har vist, at otte ugers behandling med C-vitamin medførte klart færre slidgigtsmerter, klart bedre ledfunktion, og denne behandling blev klart foretrukket af patienterne. Han brugte Ester-C 2 gram dagligt. Kombinerer man C-vitamin med bioflavonoider, bliver virkningen af C-vitamin styrket. Man kan f.eks. tage C 500 + Hyben + Citron, 2 tabl. to-tre gange dagligt.
En række naturlægemidler kan hjælpe meget godt ved gigt. Ingefær er f.eks. et godt middel, da det griber ind i de stofomsætninger i kroppen, der ligger bag smerterne. Curcumin og Boswellia serrata er meget smertestillende og gode alternativer til lægemidler.
Ved de svære gigtlidelser bruges der ofte biologiske lægemidler med mange bivirkninger. Mange kan ikke tåle biologiske lægemidler, da de nedsætter modstandskraften mod infektioner og ikke virker ret længe.
Du kan i stedet forsøge med naturlige TNF-hæmmere. De følgende har videnskabeligt vist at kunne hæmme TNF: Boswellia ekstrakt, aloe vera (f.eks. som drikkegel), lakridsekstrakt, CLA, D3-vitamin, curcumin, colostrum (f.eks. som Muno Colostrum hos Matas), omega-3 fedtsyrer, grøn te-ekstrakt, probiotika, bromelain, nældeekstrakt (og cannabis, som jeg ikke synes, man skal prøve, før alt andet er forsøgt).
Det er også karakteristisk, at bivirkningerne ved brug af naturmedicin er væsentligt mindre end ved brug af de stærke, lægeordinerede midler. Man ved også, at korte perioder med faste og vegetarkost kan hjælpe meget ved leddegigt og anden gigt.
Du kan også behandle udvortes mod slidgigt og anden gigt med udmærket virkning. Du kan f.eks. bruge pebermynteolie. Tigerbalsam, Perskindol m.fl. har også hjulpet rigtig mange.
Huden er ikke bare et omslag for kroppen. Den er et levende organ med gode muligheder for at optage det meste af det, der anbringes på huden. Visse olier, f.eks. emuolie, kan dæmpe gigtsmerter ved indgnidning, og præparater med aloe vera til samme brug har også virkning (f.eks. Aloe Heat Lotion). En kuldevirkning, der virker muskelafslappende og nedsætter ømheden, kan opnås ved at smøre enten Biofreeze eller IcePower på de smertende steder. Tyske undersøgelser har vist, at indholdet af gigtmidler i leddet bliver højere, hvis man smører midlet på huden omkring leddet, end hvis man giver det samme stof i tabletform.
Magnetfeltbehandling er en lovende behandling af gigtramte led, håndled mm. En del alternative behandlere har udstyr til magnetfeltterapi. Man kan også købe og bruge en knæbandage med magneter, eller man kan med Micropore plaster (Englehud) klæbe en enkelt eller to stærke, flade magneter fast på stedet, hvor man har smerter, fx knæet, hoften, nakken eller lænden. Man kan også købe kæder af stærke magneter, der let kan skillles ad, så man kan bruge de enkelte magneter eller nogle stykker sammen til at sætte på huden på akupunkturpunkter. Se på www.coclo.com
Der er i det hele taget mange gode gamle naturmidler, der er effektive mod gigt, når de anvendes sammen med alle de andre metoder, der kan modvirke smerter og bevægelighed i led og muskler samt inflammation og andre årsager til gigtlidelser. Men hvad der hjælper på den ene, er måske ikke så, effektivt hos den anden, så det er vigtigt at prøve sig frem. Målet er først og fremmest ikke at skade, så kuren bliver værre end sygdommen.