Gisselfeld kloster og slot: Inspiration til alle sanser

Vi er taget til en af Danmarks smukkeste og største haver med alt til planteelskende naturfolk.

Gisselfeld er en af Danmarks ældste og bedst bevarede renæssanceborge med ringmur, skydeskår, voldgrave og søer, der i den nuværende form føres tilbage Peder Oxe 1547 – 1575, der var rigshofmester. I 1710 bestemte daværende ejer, at Gisselfeld skulle være kloster for adelige jomfruer. Planerne blev aldrig til noget, men navnet hænger stadigvæk ved.

Godset er et af Danmarks største, med 3850 tønder land, hvor 2/3 er skov. Landskabet er et enestående herregårdslandskab, og det er en fornøjelse at opleve det fra alle sider.

Parken er på 40 tønder land anlagt som engelsk landskabshave, hvor det halve af pladsen er flotte karpesøer. Turen rundt i haven byder på oplevelser for sjæl, sanser og sind med landskabsindtryk, vandflad og flotte træer. På min tur var jeg lige under nogle skærmende træer, da en havørn svævede lavt langs sivbredden på udkik, og på 5 sekunder var den væk. Godt man ikke var en grim ælling, selvom H.C. Andersen skrev eventyret på Gisselfeld.

Til Gisselfeld blev der lavet en planteskole, Paradishaven. Den blev opgivet i 1925. Men de sjældne træer og planter blev stående. Paradishaven blev renoveret 2009 og er et besøg værd. Den ligger mellem Haslev og Næstved.

Paradehuset – perlen i parken

Parken havde et orangeri, hvor planter der ikke kunne overleve vinteren ude i det fri blev opbevaret. Efter verdensudstillingen i England 1851 bredte der sig en ny mulighed, med smalle jern og trækonstruktioner, og i 1876 blev et sådant hus lavet med optimalt lys, varme og ventilation – et engelsk conservatory. Paradehuset havde set dagens lys.

Oprindelig var det for at prale med ananas, citrusfrugt og andre spændende eksotiske planter. Nogle af planterne i krukker og kar pyntede de forskellige anlæg i parken om sommeren.

Tidens tand og stormen i 1999, med afblæsning af vinduestag, gav desværre nogle store knubs til Paradehuset. En attraktion kommer ikke op at stå af sig selv, og heldigvis faldt et par ildsjæle for huset – Stig Lauritsen, havedesigner og arkitekt og landskabsarkitekt Greg Kobett. Selv tillægger de interesse i ungdommen som grundlag for deres planteinteresse og engagement for stedet. For udenforstående lignede Paradehuset et faldefærdigt stort drivhus og en hel masse arbejde, men for kreative sjæle som Greg og Stig, var det den skønhed, det kunne blive til, der stod brændt på nethinden. Det var visionerne, der drev dem frem.

Paradehuset er ført nænsomt tilbage efter oprindelige ideer og tanker, sidst med færdiggørelsen af østfløjen i 2010. I 2006 fik Paradehuset tildelt det fornemme Europa Nostra diplom for nænsom renovering. Der samles regnvand op til vanding, og lige fra pottemuld til bygningsmaterialevalg er man ikke gået på kompromis. Der bruges også biologiske bekæmpelsesmetoder, fordi man har haft gode erfaringer med det. I dag ville man kalde det økologisk. Citrus og potteplanter gødes med naturgødning. Varmen om vinteren kommer fra træflis. Paradehuset er bygget op ad en refleksionsmur, der tilbagekaster solens stråler, med et midterhus og to sidehuse, der kan fungere som 3 klimazoner.

Svært at leve op til

Der er planter, som man tror går tilbage til opstarten. Tingene er arrangeret så fantastisk, at det ser ud, som om de helt tilfældigt er placeret, hvor de er. Der er 16 forskellige duftpelargonier, der kappes om opmærksomheden, og man kan slet ikke på en gang komme til bunds i det, man ser og oplever.

Mod nord er der en lille flot have med store oliven. Overdækkede bænke og et skab til redskaber med zinktop og udplantningsplanter efter årstiden, samt potter og trækar møder en i den lille have. Nar man har besøgt sådan en perle og fået gåsehud på armene, så ved man godt, at man aldrig vil have mulighed for at genskabe noget så storslået i sin egen have. Alligevel er der et tusindmylder af billeder på nethinden, der skaber små ideer, som man godt i mindre format kan udføre derhjemme – stedets eufori har gjort sin virkning. Det skal ses, opleves og mærkes.

Lægetræerne på Gisselfeld

Mange af de store træer er meget gamle og har store rodnet, så de kan hente næringsstoffer dybt og langt væk. De danner hermed phytokemikalier – stoffer, der holder træet sundt og forsvarer det mod insektangreb. Den store tilstedeværelse af interessante sundhedsvirkestoffer har gjort, at man har brugt blade, bark og andre ting fra træerne med gode resultater.

Ginkgo biloba er en af verdens ældste træsorter. Der står et utroligt flot træ af arten ved vandfaldet ved Bredesø. Her har det stået siden slutningen af 1700-tallet, hvor eksotiske planter fandt rodfæste i parker og botaniske haver. Det var kineserne og japanerne, der startede brugen af ginkgo som naturmiddel for tusinder af år siden. Det er bladene, der bruges, og man samler om efteråret i august – september. Ginkgo indeholder naturlige insektgifte, der neutraliseres over for mennesker, når bladene opvarmes. Derfor kan bladene ikke spises friske i store mængder, men skal laves til te. I kosttilskud og naturlægemidler har man taget højde for det.

Ginkgostoffer virker på kredsløbet og stimulerer arterier, vener og kapillærer. Planten virker som antioxidant og har antibaktiestoffer i sig. Indtagelsen og indholdsstofferne giver et sundt kredsløb, bedre hukommelse, styrker koncentrationsevnen og øger gennemstrømningen i væv. Det kan give mere vitalitet, velvære og overskudsenergi. I Tyskland udskrives ginkgo på recept for at sikre tilskud til forskellige patientgrupper. I Danmark kan man få ginkgo som registreret naturlægemiddel eller kosttilskud i dråber, tabletter eller kapsler. Der findes produkter, hvor hele planten er i, og andre typer hvor man opkoncentrerer indholdsstofferne. Ginkgo er en af verdens mest solgte naturprodukter.

Ginkgo vokser langsomt, og det varer 20 år, før den sætter frugt. Frugten skal koges og er abrikosagtig ved brug. Køber man produkter med ginkgo, følger man anvisningen på emballagen.