Søs Egelind er en kvinde med en mission. På egen krop, da hun selv var alvorligt syg med kræft, fik den folkekære skuespiller det straks bedre, når hun selvmedicinerede sig ulovligt med medicinsk cannabis. I dag kæmper hun for at gøre uvidenhed til viden, så flere læger ordinerer medicinsk cannabis til syge danskere.

Den kontroversielle cannabisplante har gennem århundreder været brugt både som medicin og som rusmiddel. På grund af det euforiserende psykoaktive stof THC advarer sundhedsmyndighederne mod plantens mange skadevirkninger ved længerevarende brug, og indtil januar i år har brugen af cannabis været forbudt i Danmark. Men en forsøgsordning vedtaget af et flertal på Christiansborg giver danske læger mulighed for at udskrive recepter på rå og uforarbejdet cannabis til deres patienter.

Det kan betyde, at syge mennesker ikke længere tvinges til at kriminalisere sig på det sorte marked for at skaffe medicinsk cannabis. Men der er stadig mange læger, der ikke føler sig ordentlig klædt på til at ordinere cannabis, fordi de savner dokumentation for, at planten virker.

Lægeforeningen vurderer fortsat trods regeringens forsøgsordning, at der mangler dokumentation for effekten af cannabis på en lang række områder. De indvender, at vi endnu ikke ved nok om dosering, bivirkninger og langtidseffekter – eller hvordan cannabis interagerer med andre lægemidler. Og på trods af forsøgsordningen og regeringens vedtagelse godkender heller ikke lægemiddelstyrelsen medicinsk brug af cannabis.

Skuespiller Søs Egelind, der selv fik det bedre, i det øjeblik hun indtog cannabis, er gået ind i kampen for at hjælpe syge danskere med at få medicinsk cannabis.

– Det er glædeligt og bestemt et skridt på vejen, at der er kommet den her forsøgsordning, men man kan sige, at den er vældig mangelfuld. Der er ikke afsat penge nok til forskning, det er dyrt for patienterne, og det er kun dem, der forgæves har prøvet minimum tre typer konventionel medicin uden virkning, som kan få udskrevet medicinsk cannabis.

– Det er skidt, at det skal være som en tombola, hvem der er så heldig at blive trukket ud til forsøget blandt de mange patienter. Det danske sundhedsvæsen hænger stadigt gevaldigt i bremsen. Det forstår jeg godt, for det er komplekst. Det er en jungle. Og man bliver let bliver forvirret, siger Søs Egelind.

Masser af natur bliver til medicin

Medicinsk cannabis er allerede lovliggjort i en lang række lande, herunder Canada, Tjekkiet, Israel og 29 stater i USA. Søs er ærgerlig over, at Danmark halter bagefter.

– Vi har hapset så mange andre gode ting fra naturen. Valmuen blev til morfin. Digitalis blev til hjertemedicin. Og cannabisplanten er en intelligent form for medicin, idet plantens aktive stoffer bl.a. kan genoprette balancen i kroppens iboende endocannabinoide system.

– Det er derfor mit store håb for fremtiden, at medicinsk cannabis bliver tilgængelig for alle de mange syge danskere, der har brug for det. At de undgår stigmatisering og kriminalisering, hvis cannabis er det, der skal til for at hjælpe dem. Kom nu Danmark. Gør dog noget!

Søs har gjort noget. Sidste år startede hun sammen med andre foreningen Cannabis Danmark, hvis bestyrelse bl.a. er sammensat af politikere, forskere, landmænd og gartnere.

Søs bruger mange timer på at fremme medicinsk cannabis hjemme i sit hyggelige landsted i Nordsjælland og på farten, når hun f.eks. tager ud og holder foredrag, mødes med udenlandske forskere eller følger Danmarks første udvalgte gartnerier, som har fået dyrkningstilladelse med medicinske cannabisplanter.

– I Cannabis Danmark vil vi gerne række ud efter de læger, som forståeligt nok har en sund skepsis. Vi vil sørge for, at lægerne får den information, erfaring og forskning, der allerede foreligger herhjemme såvel som i udlandet.

– Vi oplever heldigvis, at flere og flere læger tør udskrive medicinsk cannabis, fordi de sætter sig ind i den viden, der allerede eksisterer, og fordi de lytter til de mange patienter, der efterhånden er begyndt at åbne munden og sige: ”Jeg vil ikke have vanedannende tramadol eller gigtmedicin med svære bivirkninger, jeg vil have CBD-dråber”.

Skruppelløst sort marked

CBD-dråber er fra juni netop gjort lovlige, men der ligger også et stort arbejde i at beskytte folk mod tvivlsomme produkter, som indeholder noget helt andet end det, der oplyses.

– Vi vil gerne have afdækket plantens virkninger og potentiale og klarlagt, hvilke lidelser og sygdomme den virker på. Vi vil kæmpe for, at patienter kan få sterilt dyrket, laboratorietestet cannabis uden pesticider, så de undgår at blive snydt.

– Der er desværre skrupelløse folk på det sorte marked, der uden at blinke sikkert putter noget fra ønskebrønden fra grillbarens friturekurv på flasker og kalder det cannabis. Og tænk, hvis vi nu kunne skabe arbejdspladser og indtægter i statskassen i stedet for ufrivilligt at støtte kriminalitet?

Når Søs turer Danmark rundt og holder foredrag, hører hun den ene vilde historie efter den anden om, hvordan cannabis forbedrer livskvaliteten og lindrer smerter, gigt, spasmer og kvalme.

– Ligesom jeg har hørt en masse frygtelige beretninger om folk, der bliver lokket og snydt af folk, som siger: ”Hvis du giver mig 40.000 kr., så skal jeg nok få den cancer til at gå væk”. Det vil vi i foreningen også gerne komme til livs med vidensdeling og ordnede forhold, hvor cannabis bliver tilgængelig for dem, der har brug for det.

For 11 år siden, da Søs var kræftsyg, fik hun foræret nogle ulovlige småkager – bagt med lidt mere end bare mel, sukker, æg og smør. Søs er ikke i tvivl i dag. Hun blev reddet af stråling og kemobehandlinger. Uden dem var hun død af den livstruende lymfeknudecancer, der havde spredt sig til flere vitale organer.

Men Søs mener også, at det var småkagerne med cannabis, som hun spiste ved siden af, der gav hende overskuddet til at kæmpe for livet.

– Pludselig kunne jeg være tilstede med familien. Og for pokker, det er jo det eneste, man gerne vil, når man er dødeligt syg. Man har brug for at være sammen med sine kære, og ikke bare ligge ovre i et hjørne og savle på sløvende morfin.

Småkagerne med cannabis gjorde også, at Søs kunne smide mange af de piller, hospitalet gav hende mod de mange bivirkninger, kemoterapien medfører.

– Jeg havde det som om, jeg havde cellekramper, ligesom når du har influenza, og det hele bare trækker sig ubehageligt sammen i spasmer, og du er ømskindet, og alt gør ondt. Jeg kunne mærke mine celler være på overarbejde med at kradse af eller skabe nogle nye.

– Den fornemmelse forsvandt med det samme, når jeg spiste småkagerne. De gjorde, at min kvalme forsvandt, og jeg fik lyst til at spise. Jeg kunne droppe morfinen mod smerter, være tilstede modsat før, hvor jeg følte mig doped.

Forskel på at ryge hash og få cannabis

Men er der så risiko for af blive skæv af medicinen? Eller afhængig? Det spørger mange Søs om.

– Jeg oplevede ikke de problemer, men det er klart, at der er brug for at afdække uønskede virkninger både på kort og lang sigt. Jeg ved, at sundhedsvæsenet – og danskere generelt er bekymrede for kognitive bivirkninger såsom hukommelsestab og koncentrationsbesvær, når det gælder brugen af cannabis. Men det er vigtigt at skelne.

– Syge mennesker, som søger smertelindring og forøget livskvalitet, er ikke det samme, som folk, der ryger sig vind og skæve. Når vi taler om cannabis som medicin, har du mulighed for at dosere, indtil du mærker en effekt, og du får lindring. Med rekreativ hashrygning handler det omvendt om at overstimulere hjernecellerne og få en rus.

Søs forstår godt, at det kan være en ordentlig mundfuld, når læger, politikere og det danske sundhedsvæsen herunder lægemiddelstyrelsen pludselig skal til at forholde sig fagligt til en lægereguleret anvendelse af rå cannabis.

Alligevel synes hun også, det er tankevækkende, at læger hver dag uden tøven udskriver recepter på konventionel medicin, som beviseligt er vanedannende og fuld af skadelige bivirkninger.

– Da jeg var syg, fik jeg prøvet rigtig meget syntetisk medicin. Medicin, lægerne udskrev til mig velvidende, at her har vi evidens for en masse bivirkninger. Nogle af de indlægssedler jeg ind imellem dristede mig til at læse var fandme så lange som tapetruller! Og fordi producenterne af medicinen skal dække sig ind, så er alle tænkelige scenarier nævnt.

– Som om de vil sige: ”Bare lige så du ved det, når du putter de her piller i munden, så risikerer du at tabe alle organer og blive blind og døv”.

– Danmarks Apotekerforening har gennemgået international litteratur på området og skønner, at et sted mellem 2.000 og 5.000 danskere hvert år dør af konventionel medicin. Cannabisplanten har været anvendt siden 2.700 år f.Kr., og til dags dato er ingen døde af den.

Efterlyser nysgerrige læger

– Det er da skørt. Jeg har dyb respekt for læger, som har afgivet deres løfte om udelukkende at arbejde med evidensbaseret medicin. Men som læge vil man jo også sine patienter det bedste. Jeg vil ønske, at flere læger vil begynde at blive nysgerrige på alternativer til f.eks. morfin og gigtmedicin.

På foreningens første årsmøde i maj kunne man bl.a. opleve sundhedsminister Ellen Trane Nørby, sundhedsordfører Maj-Britt Kastrup, forsker Per Falholt og landbrug- og fødevareminister Lars Hvidtfeldt på talerstolen. Og i salen sad mange af de nyudklækkede danske cannabis-producenter samt masser af pressefolk. Det gav Søs stor optimisme og en tro på fremtiden.

– Vi befinder os lige nu i en meget spændende tid, hvor intet er afgjort, men om ikke så længe vil vi forhåbentlig fuldt ud kunne realisere cannabis til medicinsk brug fra plante til patient til gavn for erhverv, samfund og mennesker. Så vi kan kigge tilbage på den her tid og tænke: “Hold kæft, hvor var vi dog bange, uvidende og langsomme i optrækket”.

 

---

 

Fakta om cannabis

Planten Cannabis sativa L er en plante i hampefamilien, som også går under navnet almindelig hamp. Cannabis sativa L indeholder stoffer, der kan have gavnlige medicinske effekter, men også utilsigtede bivirkninger. Det er den samme plante, som bruges til at fremstille euforiserende stoffer som f.eks. hash, marihuana, skunk og pot.

Cannabinoider er de aktive stoffer, der findes i cannabisplanten. Der er mere end 100 forskellige cannabinoider i cannabis, herunder er de mest kendte cannabidiol (CBD) og delta-9-tetrahydrocannabinol (THC).

THC er det vigtigste euforiserende stof i cannabis.

THC virker smertestillende, kvalmestillende, appetitstimulerende og muskelafslappende.

CBD er ikke et euforiserende stof i modsætning til THC.

CBD virker krampedæmpende, muskelafslappende, angstdæmpende og nervebeskyttende og kan dæmpe THCs psykoaktive virkning.

 

Kilder: infomedicinskcannabis.dk, laegemiddelstyrelsen.dk, politiken.dk, sundhedsstyrelsen.dk, www.apotekerforeningen.dk, www.cannabisdanmark.dk, www.legalizenature.nu, www.cancer.dk