Giver motion energi?

Man hører det hele tiden: Det giver energi at motionere! Umiddelbart virker det paradoksalt, og de fleste har oplevet at blive ganske trætte efter at have motioneret. Omvendt har de fleste nok også prøvet at opleve energien efter en løbetur. Men passer det, at fysisk aktivitet resulterer i et højere energiniveau?

Om man har et højt eller et lavt energiniveau er en subjektiv følelse, der ændrer sig i løbet af dagen. Har du et højt energiniveau, er du normalt positiv og fortrøstningsfuld over for at skulle gennemføre opgaver af mental eller fysisk karakter.

Føler du derimod træthed og et lavt energiniveau, bliver tilgangen til mentale og fysiske opgaver negativ, og opgaven virker uoverskuelig.

Undersøgelser har vist, at der med følelsen af et højt energiniveau også følger et bedre helbred samt generelt højere livskvalitet. Der er altså mange fordele ved at have et generelt højt energiniveau. Ikke desto mindre har store befolkningsundersøgelser vist, at op imod 25 pct. af de adspurgte, i længerevarende perioder har følt et lavt energiniveau og samtidig døjet med træthed.

Der er altså masser af mennesker, som formentligt kan forbedre deres energiniveau og have glæde heraf. Spørgsmålet er så bare, om fysisk aktivitet er en af metoderne til at forbedre energiniveauet? Giver motion energi?

Overordnet finder de fleste eksisterende undersøgelser, at fysisk aktivitet resulterer i et forbedret energiniveau.

I en undersøgelse blandt australske kvinder så man f.eks., at jo mere fysisk aktivitet en almindelig uge indeholdt, jo højere var det generelle energiniveau.

Mere præcist blev kvinder, som slet ikke var fysisk aktive i løbet af en uge kategoriseret som ”inaktive” i undersøgelsen. Ved at sammenligne gruppen af inaktive kvinder med gruppen af kvinder, der havde et middel fysisk aktivitetsniveau (4-6 gange 20 min. fysisk aktivitet om ugen), fandt man, at de inaktive kvinders energiniveau var ca. 10 pct. lavere. Sammenlignede man de inaktive kvinder med de kvinder, der var aktive hver dag, sås der næsten 20 pct. lavere energiniveau hos de inaktive kvinder.

De inaktive kvinders energiniveau ligger altså ifølge denne undersøgelse langt under de aktive kvinders.

I en japansk undersøgelse benyttede man en mere radikal måde at undersøge sammenhængen mellem fysisk aktivitet og energiniveau.

I undersøgelsen inaktiverede man personer med et ellers normalt fysisk aktivitetsniveau for at se, hvad der sker med energiniveauet. De unge raske mænd, som var forsøgspersoner, skulle således være sengeliggende i 20 dage. Resultatet var, at mændenes energiniveau faldt betydeligt, mens træthedsfornemmelsen til gengæld blev voldsomt forøget.

Det betyder altså, at en livsstilsændring, hvor du går fra at være fysisk aktiv til at være fysisk inaktiv, normalt bevirker et fald i energiniveauet.

Der findes også undersøgelser, hvor man har fulgt ellers inaktive personer, som i en periode sættes til at lave fysisk træning. Igen viser de fleste af undersøgelserne, at et øget fysisk aktivitets niveau giver væsentlige forbedringer af energiniveauet. Samlet set er konklusionen altså, at jo mere fysisk aktiv du er, jo højere energiniveau har du.

At motion godt kan virke udtrættende fremfor energigivende i nogle tilfælde, hænger ofte sammen med træningsintensiteten.

Hvis du træner med meget høj intensitet, er det således ikke usædvanligt, at du bliver træt lige efter. Omvendt bevirker den høje intensitet ofte, at du får et større træningsudbytte, hvilket betyder, at du kommer i bedre form. Den bedre form betyder normalt, at du vil være mindre belastet, når du laver dagligdags aktiviteter, hvilket betyder, at du føler mere energi.

Altså, træningen med høj intensitet kan virke trættende frem for energigivende umiddelbart efter træningspasset, men giver på den lange bane større forbedringer af formen, som så bevirker mere overskud i løbet af dagen.

Så vigtig er fysisk aktivitet for energiniveauet!

Når man taler fysisk træning, udgøres de to yderpoler af styrketræning og konditionstræning, hvorimellem en lang række af andre aktiviteter kan klassificeres. I dag ved man at begge yderpoler kan forbedre energiniveauet.

Således viser en amerikansk undersøgelse blandt ældre, at ti ugers styrketræning resulterede i klare forbedringer af energiniveauet. Tilsvarende viser en anden amerikansk undersøgelse, at 14 ugers konditionstræning (cykling) resulterede i en betydelig forbedring af energiniveauet.

Har du et lavt energiniveau kan dette altså forbedres uanset hvilken form for fysisk aktivitet eller træning, du giver dig i kast med.

Det skal understreges, at grundreglen er, at jo hårdere du træner, jo større bliver træningsudbyttet, og jo større vil effekten på energiniveauet være. Det skal samtidig tilføjes, at især længerevarende konditionstræning med høj intensitet, ofte resulterer i træthed og et lavt energiniveau umiddelbart bagefter. Allerede dagen efter er du dog frisk og fyldt med ekstra energi igen.

Menneskets gener har i store træk ikke forandret sig de sidste 40.000 år, men det har den omgivende verden. Kravet til det fysiske aktivitetsniveau var tidligere langt større end i dag, hvor man kan skaffe sig føde uden at bevæge sig overhovedet.

Vores gener er derfor stadig skabt til store mængder fysisk aktivitet, og honoreres dette ikke, kan generne mutere, og du kan blive ramt af en livsstilssygdom (som f.eks. Type 2 diabetes eller en hjertekarsygdom).

Samtidig ses altså også markante mentale effekter, hvilket opleves som en følelse af velvære samt et forbedret energiniveau. Samlet set er effekten af fysisk aktivitet derfor, at livet forlænges, samtidig med det giver mere energi og velvære undervejs.

Referencer:

1. Booth et al. Exercise and gene expression: physiological regulation of the human genome through physical activity. J. Physiol 543 , 399-411 (2002).

2. O’Connor,P.J. & Puetz,T.W. Chronic physical activity and feelings of energy and fatigue. Med Sci Sports Exerc. 37, 299-305 (2005).