Giver solen kræft?

Vi skal til det igen: smøre os i håndfulde af solcreme og søge skygge. Eller skal vi? Solen giver rynker ja, men giver den kræft? Eller gemmer der sig andre forklaringer på et stigende antal mennesker med hudkræft?

Vi skal have så meget sol som muligt, men vi må ikke blive forbrændt. Det skader huden og kan være forløber for kræft. Fordelene ved solen er langt større end ulemperne – hvis du er fornuftig.

D-vitamin fra solen beskytter mod flere former for kræft, og giver en bedre chance for overlevelse for dem, der rammes. En omfattende amerikansk undersøgelse peger på en klar sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og øget dødelighed.

Det vigtige solskinsvitamin

D-vitamin er egentlig ikke et vitamin, da vi selv kan danne det i huden, når der kommer UV-B stråler fra solen på den. Det er snarere et hormon. Dannelsen sker i huden ud fra kolesterol. Solen skal stå højt på himlen, og huden skal være nøgen for, at vi kan danne tilstrækkelig meget af det naturlige D3-vitamin.

Mangel på D-vitamin findes derfor især i de nordlige lande og er sjælden i de sydlige. I Skandinavien er det således kun i højsommeren, at der dannes nok D3-vitamin i huden, og går man tildækket, som for eksempel ældre og indvandrere, og er man mørkhudet, kan man også mangle D3-vitamin om sommeren.

Unge og lyshudede, der ikke er bange for solen, klarer sig bedst. Lever man højt mod nord, som f.eks. i Nordnorge og Grønland, er det nødvendigt at få D-vitamin fra fed fisk, levertran og havlevende dyr, mens det længere mod syd kun er lidt D3-vitamin, man får fra maden. Men også i Danmark er der rigtig mange, der især om vinteren har alt for lavt indhold af D3-vitamin i kroppen. Der er ikke sol nok, og vi spiser ikke nok mad fra havet. Derfor skal vi tage tilskud af D3-vitamin hele vinteren og sørge for at få sol på kroppen om sommeren.

Tag ekstra!

Det hidtil anbefalede daglige tilskud har været alt for lavt. Det optimale niveau i blodet er nu oppe på over 107,5 nanomol/liter, gerne 150, og det vil for de fleste om vinteren kræve en indtagelse på mellem 70 og 105 mikrogram D3 dagligt.

Da D3-vitamin er fedtopløseligt, er det vigtigt at tage det til et fedtholdigt hovedmåltid. For ikke at glemme det, er det klogest at tage det dagligt. Overvægtige danner lige så meget D3 i huden som andre, men en stor del af D-vitaminet deponeres især i fedtvævet i huden og indvoldene, hvilket viser sig ved lavere blodværdier hos fede personer og derved mindre aktivt D3-vitamin. Overvægt er knyttet til D-vitaminmangel og kan give svage muskler og knogler med smerter.

Det naturlige D3-vitamin er meget ugiftigt, så man skal op på meget store doser for at se bivirkninger. Under alle omstændigheder er der ikke nogen risiko ved at tage mindst 100 mikrogram dagligt, og ved f.eks.influenza kan man roligt mangedoble dosis i en kort periode. En ny dansk undersøgelse har peget på, at både for lavt og for højt D-vitamin i blodet øger risikoen for dødelighed af hjerte-karsygdom. Men D3-vitamin i blodet er kun målt en gang i løbet af syv år og påviser ikke nogen sammenhæng. Så den er ikke til at stole på. D-vitamin skal ligge højt livet igennem, også om vinteren.

Solcreme nedsætter dannelsen af D-vitamin. Vi kan i højsommeren oplagre noget D3-vitamin i leveren, men det er bedst at tage tilskud fra slutningen af sommeren.

Der er i de senere år kommet mere og mere viden om D-vitamins virkninger på en række af kroppens organer og funktioner. Vil du effektivt forebygge sygdom og styrke sundheden, skal niveauet i blodet ligge i den høje ende af det normale. Tilsvarende har mange, især kronisk syge et meget lavt indhold af D3-vitamin i blodet. Ikke kun kroppen og dens organer, men også sindet har brug for D3-vitamin, der blandt andet modvirker depressioner og skizofreni samt sætter blodtrykket ned.

Hvad så med hudkræft?

En solskoldning – solforbrænding – er udtryk for en betændelsesreaktion (inflammation) i huden. Cellernes gener påvirkes, så der kan opstå kræft-DNA. Det kan give sig udtryk i almindelig hudkræft (basal cellekræft) eller den ondartede modermærkekræft. Det er vigtigt at forsøge at undgå at blive forbrændt af solen, da risikoen for den ondartede modermærkekræft og anden hudkræft stiger. Har du modermærker på huden, skal du holde øje med, om de ændrer farve eller vokser, og så gå til hudlæge.

Organisk selen, som de fleste danskere får for lidt af, har vist sig at nedsætte graden af skader på huden og hyppigheden af hudkræft. Det anbefales at tage 100-200 mikrogram selen dagligt, bedst som selengær, f.eks. Seleno Precise. D3-vitamin er en af de mest effektive hæmmere af unormal cellevækst.

Risikoen for hudkræft nedsættes altså betydeligt ved at undgå solforbrænding, men også ved at sikre sig, at man får en sund kost og nok af vitaminer og mineraler. F.eks. brændes folsyre (folinsyre, B8) væk ved for meget sol. Du kan forebyggende tage et tilskud af betakaroten eller spise en masse gulerødder. Det kan øge hudens modstandskraft. Det er klogt at tage 400 eller 800 mikrogram dagligt.

Det er også godt med et tilskud af essentielle fedtsyrer også, f.eks. fra fiskeolie (eksempelvis EyeQ, Nordic Naturals eller Eskimo 3), hørfrøolie og kæmpenatlysolie eller som en blanding af de sunde olier, f.eks. Livets Olie eller Udo’s Choice. Fine olier er også Nutridan Strong citron (som smager godt) og Original muslingeolie.

C-vitamin, E-vitamin og zink er også gode for hudens modstandskraft mod solen.

Solbrun og rynker

Der er forskel på solforbrænding og at blive brun. Bliver du ikke forbrændt, er fordelene ved at blive godt brun meget større end de mulige farer. Tænk blot på naturisterne. De fejler aldrig noget. Folk, der arbejder udendørs, får meget sjældnere modermærkekræft end folk, der arbejder inde, hvor mange bliver snydt for solen. En undersøgelse af personel fra flåden, der arbejder på hangarskibe, viste, at hvis de arbejdede på dækket havde de færre tilfælde af modermærkekræft, end hvis de arbejdede under dækket.

Rynker får vi alle med alderen. De er en del af vores personlighed og skal ikke fjernes. Huden reparerer konstant sig selv, hvis den får lov til det. Overdreven solpåvirkning og inflammation giver flere rynker. Rygere får f.eks. 6-7 gange så mange rynker, vis en australsk undersøgelse. Man har dernede også mistanke om, at brug af solcremer kan øge risikoen for kræft. Rygning har en mere alvorlig påvirkning af huden end solen. Solcreme med UVB-beskyttelse alene øger skaden på de celler, der er ansvarlige for elasticiteten i huden.

Solcreme eller ej?

For at undgå solforbrænding skal du vænne dig til solen. Du kan let blive forbrændt, når lyset kommer i april. Det kan være nødvendigt at bruge solcreme, men du skal så vælge en solcreme, der beskytter mod både UVB-stråler og UVA-stråler. Er der kun UVB-beskyttelse i solcremen, kan du få store mængder af UVA-stråler, der trænger dybt ned i huden og skader cellerne. Det er bedst med moderat udsættelse for solen, der aktiverer melanocytterne, de brune celler i huden, og fremmer den brune farve. Bruger du endelig solcreme, skal der en ordentlig mængde til, f.eks. en hel håndfuld til huden uden for badedragten. Du skal smøre solcreme på igen efter fire timer og efter badning.

Mod opstået solforbrænding og soleksem kan jeg anbefale aloe vera. Men man skal selvfølgelig forsøge at undgå forbrænding og soleksem ved at vænne sig til solen, bruge stærke beskyttende cremer med høj faktor, og lade være med at solbade eller være ude i middagssolen.

Mellisa Naturkosmetik laver f.eks. gode solbeskyttelsescremer med faktor 8-12 og 20. De er vandfaste. Foruden de normale solcremer kan du få et fysisk solfilter med f.eks. zink. Spørg i helsekostforretningen.

Husk, at solen er sund, men den skal bruges rigtigt.

 

Solen gavner sundheden Bedrer knoglesundheden Bedrer psyken (humør, depression, PMS) Forebygger kræft Bedrer hudsygdomme Nedsætter risikoen for autoimmune sygdomme, fx sclerose, diabetes og gigt Påvirker hjernen og organerne positivt Gør det lettere for overvægtige at deltage i motion

Mangler du D-vitamin? Får du sol nok? Kommer du nok ud? Bruger du altid solcreme? Får du en daglig multivitamin? Tager du tilskud af D3-vitamin? Spiser du fed fisk, lever æggeblomme, torskelevertran? Har du mørk hud? Er du ældre end 60 år og undgår solen?

Knogle- og muskelsmerter Flere videnskabelige studier har vist, at alle med vedvarende muskel- og knoglesmerter har en høj risiko for at mangle D-vitamin. I et studie af 150 patienter af begge køn med vedvarende muskel- og knoglesmerter, viste det sig at 93 pct. af deltagerne i undersøgelsen, både mænd og kvinder, havde for lavt indhold af D3-vitamin i blodet. 28 pct. af samtlige deltagere havde svært nedsatte mængder af D-vitamin, og heraf var 55 pct. under 30 år. Årstiden var ikke af betydning. Ældre har sværere ved at omdanne solen til D-vitamin. Mange ældre burde være mere bange for knoglebrud, hvis de mangler D3-vitamin, end for at få rynker eller hudkræft.