Krop

Glucosamin: Stoffet, der bremser slidgigt

11. januar 2016

Der er næsten ikke noget, der signalerer pension og stilstand, som ordet slidgigt. Tidligere var slidgigt også noget, man måtte lære at leve med, men i dag ved vi bedre.

Tidligere var gyngestolen og slumretæppet næsten kørt i stilling, når diagnosen slidgigt faldt som en dom. Slidt op – og med ret til at skåne sig selv for at forhindre smerterne i at blive værre.

Ømme og skurrende knæled – der er et tegn på, at slidgigten har ramt – kan dog hente langt større hjælp fra stoffet glucosaminsulfat, end en tidlig pension af knæene. Faktisk kan det have dobbelt effekt, da det øger bevægeligheden, og vi helst skal holde gang i knæ og led, hvis vi vil stoppe yderligere nedbrydning og forværring af smerterne.

Slidgigt kan nemlig både skyldes over- og underbelastning af leddet – og lige så ofte er forkert holdning eller brug af leddet årsagen. Så at sætte sig ned og lade det stivne nytter ikke.

Effektivt uden bivirkninger

Glucosaminsulfat er lavet på skaldyrsekstrakt og er et naturligt middel, der består af en aminosyre og sukker, som vores krop bruger til at lave byggesten til vores brusk i leddene.

Der er lavet flere videnskabelige undersøgelser, der viser glucosaminsulfats virkning på slidgigt. Når glucosaminsulfat indtages over en længere periode, er lindringen på let og moderat slidgigt i f.eks. knæled ligeså effektiv som syntetiske smertestillere – og uden deres bivirkninger. Det har fået mange af Europas førende gigtlæger til at anbefale midlet som førstevalg ved let til moderat slidgigt.

Færre smerter og større bevægelighed gør det lettere for slidgigtpatienter at få den nødvendige motion, der også medvirker til at bremse nedbrydningen af ledbrusken.

Forskel på tilskud med glucosamin

Der er forskel på præparater med glucosaminsulfat, og derfor kan der også være forskel på virkningen. Herhjemme må glucosamin kun sælges som lægemiddel, og her var Glucosamin fra Pharma Nord, det første til at blive godkendt i Danmark.

At midlet er et lægemiddel giver dig som forbruger en garanti for, at midlet hver gang indeholder nøjagtig samme mængde aktive stoffer i hver kapsel. Glucosamin kan købes som håndkøbsmedicin, så det kræver ikke recept.

På udenlandske websites kan glucosamin købes som kosttilskud, men her kan der være store udsving i mængden af aktive stoffer. Ved fremstilling af kosttilskud er der ikke kontrol med kvaliteten eller sikkerheden, og hvis du modtager kosttilskud fra udlandet, kan der i princippet være puttet hvad som helst i. Desværre findes der hjemmesider, der fremstår danske, men som sælger f.eks. glucosamin som kosttilskud fra adresser i udlandet. Hvis du er i tvivl, så tjek om midlet står på Sundhedsstyrelsens liste over godkendte lægemidler – den finder du på sundhedsstyrelsen.dk.

Glucosa… hvad for én?

Glucosamin fås i forskellige udgaver – som glucosaminsulfat, der i forsøg har vist god effekt, men også som glukosamin-hydroklorid, -hydroiodid og som acetylglucosamin. Det er vigtigt, at du vælger sulfatformen, da det som sagt er den, der har vist effekt i forsøg.

Glucosaminsulfat virker ved at bremse nedbrydningen af brusken, da stoffet hæmmer de enzymer, der svækker kollagenet i brusken. Ved at hæmme enzymerne har glucosamin også en beskyttende virkning mod betændelse i leddet – den inflammation, der opstår, når leddet bliver irriteret, og som også medvirker til at give smerter.

De fleste brugere af glucosamin oplever smertelindring i løbet af et par uger – og ikke som ved almindelig smertemedicin med det samme. Årsagen til den senere virkning, mener man skyldes, at midlet giver en bedre bevægelighed i leddet efter et stykke tid, og at det er dette, der giver smertelindringen. Det vil sige, at når virkningen eller smertelindringen er indtruffet, er der reelt allerede sket en forskel for dit ramte led, som så blot skal vedligeholdes med det naturlige middel.

Hvor mange er ramt af slidgigt?

Stort set alle, der kommer op i årene, har slidgigt i større eller mindre grad. Man vurderer, at ca. halvdelen over 40 og alle over 60 har slidgigt i mindst et led.

Der er til gengæld stor forskel på, hvor meget vi mærker til det. Selvom du har svær slidgigt i et led, er det ikke sikkert, at du har store smerter. Modsat kan du opleve smerter ved en slidgigt, der knapt kan registreres ved undersøgelser.

Mænd får oftere slidgigt i hofterne, mens kvinder hyppigere er ramt i knæ og fingre.

 

Næringsstoffer forhindrer leddegigt

Smerter i bevægeapparatet kan som bekendt komme af mange ting, men også mangel på D-vitamin og magnesium kan give muskelsmerter, der kan forveksles med leddegigt.

Senest har forskere fundet ud af, at leddegigt – den autoimmune gigtsygdom – kan skyldes mangel på selen, spormineralet, som afgrøderne optager fra jorden. Danmark er et selenfattigt land, og mange af os risikerer at komme i mangel.

I et finsk studie blev 18.700 mand og kvinder undersøgt over 15 år, og de, der havde de laveste niveauer af selen i blodet, havde en fem gange højere risiko for at udvikle leddegigt, end dem med de højeste niveauer.

Selen fås som tilskud – bl.a. Seleno Precise – lavet på patenteret selengær og et af de mest velundersøgte selen-tilskud.

 

Forrige artikelRygestop sætter din vægt i balance

Næste artikelMad på farten ender i overspisning