Glucosa(v)min(e) led!

Glucosamin er et lægemiddel, som kan bruges i behandling af slidgigt, som også kaldes artrose. Men der har været en del debat om, hvorvidt midlet virker, og forskelligrettede forskningsresultater betød, at de danske myndigheder i 2011 besluttede at fjerne tilskudsberetningen til midlet. Men var der hold i skepsissen?

Slidgigt er en sygdom, der med tiden vil ramme alle, hvis vi bare bliver gamle nok. Tal fra Gigtforeningen viser, at 300.000 danskere i 2013 led af sygdommen, som gør det til den mest udbredte af alle gigtsygdomme. Slidgigt opstår, fordi brusk og væv omkring leddene ødelægges, og det kan give ømme og stive led samt knasen og skurren i leddene og smerter, der kan variere fra milde til voldsomme.

[relateredehistorier]

Sygdommen kan ikke helbredes, men den kan lindres og forsinkes. Det er her glucosamin kommer ind i billedet. For glucosamin udgør nemlig en af de byggesten, som kroppen skal bruge til at opbygge brusk i leddene – den brusk, som ødelægges af slidgigt.

Glucosamin-sulfat eller -hydroklorid?

Men der findes forskellige former for glucosamin. Overordnet kan man inddele glucosamin-præparater i to grupper: Glucosaminsulfat eller glucosamin-hydroklorid.

Og der er stor forskel på virkningen af de to.

I glucosaminsulfat er glucosaminen, som består af en aminosyre og sukker, parret med svovl, som gør, at det kan komme ind og virke, der hvor det skal. Anderledes er det med hydrokloridformen, som præsterer væsentligt dårligere i forskningsresultater.

Forskel på kvalitet

Det kunne være så dejlig nemt, hvis grupperingerne så stoppede her. Men det gør de ikke. For kigger man udelukkende på glucosaminsulfat, som der er evidens for har positive virkninger på smerter og udvikling af slidgigt, er der også forskel på produkterne.

Herhjemme er glucosamin kategoriseret som et lægemiddel. Det betyder, at der er krav til kvalitet og ensartethed i alle piller. Samme krav skal man ikke leve op til, hvis man sælger et kosttilskud, en betegnelse som glucosamin bliver solgt under mange steder i verden.

De to hovedgrupper og de kvalitetsmæssige forskelle kan skabe forvirring for forbrugeren, og er også en af hovedårsagerne til, at forskningen peger i så mange forskellige retninger.

Forvirringen bliver større

Selvom alle varianter indeholder ordet glucosamin, har de ikke det samme indhold og er derfor ikke sammenlignelige. På trods af det, bliver det hele tit hældt sammen i en stor pærevælling, når der laves analyser af midlets virkning på slidgigt.

Det kan man blandt andet se i en meta-analyse foretaget på glucosaminsulfat i 2014, hvor resultater fra en række studier, der havde undersøgt virkningen af glucosaminsulfat af varierende kvalitet, blev blandet sammen. Meta-analysen konkluderede derfor, at der ikke var en effekt at hente.

Analyser og studier, som netop tager højde for kvaliteten, afslører dog andre resultater, som har fået en række eksperter til at anbefale glucosamin til lindring og behandling af slidgigt.

Når man skiller pærer fra bananer

I 2015, året efter den føromtalte metaanalyse, skrev en række læger fra flere lande – Portugal, Belgien, USA, Italien – en kommentar på de anbefalinger, der blev givet til behandling af artrose.

De tog udgangspunkt i en lang række forskningsresultater på flere forskellige behandlingsmuligheder – herunder glucosaminsulfat – og slog fast, at der var god grund til at bruge det i særligt den tidlige behandling af sygdommen.

Deres analyse blev publiceret i Current Medical Research and Opinion, som året efter udgav en anden interessant gennemgang.

I denne analyse så forfatterne udelukkende på glucosaminsulfat, og hvorfor alle produkter i denne kategori ikke kan sammenlignes. De beskriver netop udfordringen med, at glucosaminsulfat kan fås i skiftende kvalitet, og fremhæver nogle resultater lavet på kvalitetsprodukter.

Det gælder blandt andet to studier, som viser, at glucosaminsulfat givet over tre år, forsinker udviklingen af sygdommen.

Konkret viser de to studier, at deltagerne, som havde fået behandling, efter tre år havde en reduktion i JSN i forhold til placebogruppen. Det ene studie påviste endda, at behandlingen fuldstændig forebyggede, at deltagernes led blev smallere. Analysen understreger ud fra disse fund vigtigheden i at sætte ind med behandling tidligt.

Mindsker risikoen for operation

En konsekvens af slidgigt kan være, at man skal have skiftet sine led, hvis de bliver for slidte. Men ved at sætte ind med forebyggende midler i tide, kan man mindske risikoen for operation. I begge de førnævnte studier viste det sig, at man ved at stagnere sygdomsudviklingen kunne mindske behovet for operation betragteligt.

En post-hoc analyse afslørede, at de deltagere, som havde slidgigt i knæet, og som havde modtaget behandling i minimum 12 måneder af de tre år, som undersøgelsen varede, havde fået foretaget markant færre ledudskiftende operationer. Efter fem år havde halvt så mange i denne gruppe som i placebogruppen, været nødsaget til at komme under kniven.

Glucosamin-sulfat hjalp mod smerter

Et andet studie på samme patientgruppe – slidgigt i knæet – konkluderer også, at glucosaminsulfat har et stort potentiale for at afhjælpe smerter.

40 patienter deltog og fik i otte uger enten glucosaminsulfat eller ibuprofen for at hjælpe på smerterne. I de første to uger, var smertelindringen størst hos ibuprofen-gruppen, men herefter vendte det.

For mens lindringen nåede en stilstand efter 14 dage hos dem, tog smerterne støt af over hele perioden for dem, der blev behandlet med glucosamin. Ved studiets afslutning var smerterne klart færre hos den sidste gruppe.

Kan lindre mere end bare ledsmerter

Når glucosaminsulfat virker anderledes på slidgigtssmerter end ibuprofen, skyldes det, at det går ind og arbejder med årsagerne til smerterne, og ikke bare virker smertelindrende. Det gør det ved at tilføre kroppen de byggesten, den skal bruge, til at opbygge den brusk, der bliver nedbrudt, og ved at hæmme de enzymer, der nedbryder kollagen i brusken.

Ved at gøre det, virker glucosaminsulfat også beskyttende mod betændelse i leddene, som opstår, når leddet bliver irriteret, og som medvirker til smerter.

Og faktisk kan glucosaminsulfat virke smertelindrende på mere end bare syge led. For ved at mindske smerterne her, kan man også opleve, at man vil få mindre ondt i andre dele af kroppen, som måske har været under pres, hvis man har forsøgt at kompensere for smerter, og derfor kom til at gå forkert eller overbelaste andre steder.

Myndigheder forstår ikke forskel

Der er stadig meget debat om, hvorvidt glucosamin skal anbefales til slidgigt patienter. Gigtforeningen går ikke direkte ud og anbefaler glucosamin som led i behandlingen, for som de skriver, viser de nyeste undersøgelser ringe effekt.

De understreger dog også, at nogen kan have gavn af præparatet og opleve, at det virker smertelindrende grundet placeboeffekten.

Heller ikke på Sundhed.dk er der en klar anbefaling for brugen af glucosamin. Her henholder man sig til, at man tidligere har ment, at det kunne have en god effekt på symptomer og bidrage til opbygning af slidt brusk, men at et stigende antal studier viser begrænset effekt.

Gå efter danske produkter

Det er korrekt, at en del studier og meta-analyser sår tvivl om midlets virkning. Og at disse undersøgelser ligger til grund for, at man i 2011 fjernede tilskuddet til glucosaminsulfat, og siden fra officiel side har været påpasselig med at anbefale det til patienter.

Men ser man på studier, der tager højde for kvalitetsmæssige forskelle i produkterne, tegner der sig et lidt andet billede.

Her peger flere undersøgelser nemlig på en række positive effekter. Færre smerter, mindre risiko for operation, langsommere udvikling af sygdommen, for at nævne hovedpointerne. Igen er det værd at understrege, at jo før man kan sætte ind, des bedre er chancerne for at sløve sygdommens udvikling og holde smerterne nede.

Det er selvfølgelig essentielt, at man så netop går efter produkter af god kvalitet, og her kan man med fordel vælge at gå på danske apoteker, i Matas eller udvalgte helsekostforretninger, fordi man så kan vide sig sikker på, at produktet på hylden har været underlagt kontrol – det kan man ikke, hvis man køber fra sider på nettet, heller ikke hvis de står på dansk.

 

Kilder:

https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1185/03007998209112375?src=recsys

https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1185/03007995.2016.1154521?src=recsys

https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1185/03007995.2015.1027183

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4649492/