Mad

Gluten er muligvis ikke synderen

Foto: Colourbox
8. januar 2018

Mange lider af glutenallergi, men nu mener en gruppe norske ernæringsforskere, at den rigtige synder ikke nødvendigvis er gluten, men et lille kulhydrat kaldet fruktan.

Glutenallergi, også kaldet cøliaki, rammer cirka en procent af befolkningen. Lider man af cøliaki, bliver man alvorligt syg af at spise gluten selv i meget små mængder. Indtil videre skal man ved en glutenfri kost skære almindeligt brød, pasta og andre kornprodukter fra sin kost – men er det kun gluten, man skal undgå, hvis man har symptomer på glutenallergi?

Fruktan giver fordøjelsesproblemer

En ny undersøgelse, foretaget af norske ernæringseksperter viser, at problemet sandsynligvis ikke alene er gluten, men også kulhydratet fruktan, der findes i store mængder i hvede, rug og byg – men det findes altså også i fødevarer, som ikke har noget med gluten at gøre såsom løg, bælgfrugter og kål.

Det kan være forklaringen på, at en glutenfri diæt kan mildne symptomerne på dårlig fordøjelse, men den fjerner ikke nødvendigvis alle gener såsom oppustethed, mavesmerter, diarre og træthed helt.

Forsøg viste, at gluten ikke er problemet

Tidligere forsøg har vist, at en glutenfri kost i nogle tilfælde kan være ligeså god til at afbøde fordøjelsesproblemer, selvom forskerne i blindforsøg tilsætter gluten i kosten hos nogle af forsøgspersonerne ­– det giver altså et fingerpeg af, at det slet ikke er gluten, der er synderen, men at det er noget helt andet, der tilfældigt opnås, med en glutenfri kost.

Ernæringsforskerne satte sig for at undersøge 59 forsøgspersoner uden cøliaki, men som var på en glutenfri kost. Tre kornbaserede måltidsbarer blev delt tilfældigt ud:

En med gluten uden fruktan, en anden med fruktan uden gluten og en sidste med ingen af delene.

Hver deltager fik tilfældigt én slags i en uge, uden at vide hvad den indeholdt. Det viste sig, at de fruktanholdige måltidsbarer gav 15 procent flere rapporter om oppustethed, og at de øgede oplevelsen af generelle fordøjelsesgener med 13 procent. Den glutenholdige måltidsbar gjorde ingen forskel i symptomerne sammenlignet med måltidsbaren, der hverken indeholdt fruktan eller gluten.

FODMAP-diæten

Fruktan er en af de korte kulhydratkæder, der beskrives med akronymet FODMAP. FODMAP diæten har fremgang i disse år – og det er ikke kun i livsstilssektionerne, at FODMAP er populært – også i egentlige behandlingsmuligheder for folk med irritabel tyktarm er diæten begyndt at gøre sit indtog.

Har du store problemer med din fordøjelse, er det en god idé at udelukke bestemte fødevarer såsom mejeriprodukter, korn, mel, morgenmadsprodukter, frugter og grøntsager i 4-8 uger. Diæten bør overholdes fuldstændig i den periode, og allerede efter en uges tid kan du muligvis opleve en bedring. Derefter introducerer man gradvist fødevarer igen, indtil man har fundet frem til en lødig kost, man ikke bliver syg og får dårlig mave af.

Det er umuligt at overholde en FODMAP diæt 100 procent i længere tid uden at komme til at mangle næringsstoffer. Men følger man retningslinjerne fra Monash Universitetet i Australien, som er langt i arbejdet med FODMAP-diæten, bliver man guidet af eksperter på området.

Kilde: www.berlingske.dk

 

Forrige artikelGMO eller OMG (Oh my God)?

Næste artikelGør januar-motionen ondt?