Gluten- og mælkefri: Modefænomen eller adfærdsterapi?

Gluten- og mælkefri: Modefænomen eller adfærdsterapi?

Af: Trine Vesteraa

Sukkerfri, gluten- og mælkefri – er det fikse idéer, eller betyder det rent faktisk noget, om man udelukker disse sager fra kosten, når det kommer til sundhed både fysisk og psykisk?

Med jævne mellemrum er det fremme i medierne, at der er tale om et modefænomen, når flere og flere mennesker hævder at have problemer med sukker, gluten og mælk. Ofte udtales det, at har man ikke fået konstateret en overfølsomhedsdiagnose hos lægen, så har man ikke problemer med mælk og/eller gluten. Alligevel oplever mange en stor forbedring, når de går gluten- og mælkefri samt fjerner sukker fra kosten. Så hvordan kan det hænge sammen?

Alt for meget gluten og mælk

En forklaring på problematikken kan være at se nærmere på kvalitet og mængde. Tænker vi vores daglige kost igennem, vil vi sikkert opdage, at glutenholdige kornprodukter samt mælkeprodukter indgår i mange af dem. Det kan f.eks. være mysli og mælkeprodukter til morgenmaden, rugbrød til frokost, pasta til aften samt kiks og knækbrød med ost til mellemmåltider.

Mælkeprodukter og gluten tilsættes desuden et væld af færdige produkter som slik, dressinger, dips, chips, saucer, pesto, pålæg og færdigretter med meget mere. Det betyder, at vi indtager en stor mængde gluten- og mælkeholdige produkter i løbet af dagen – synligt som usynligt.

En anden væsentlig faktor er, at kvaliteten ikke er god nok, hvilket udmønter sig i forringet næringsværdi. Meget af det almindelige hvedemel har fået fjernet alle de gode næringsstoffer. De yderste skaldele fjernes for at få et hvidt mel med god hæveevne. Fibrene i skaldelene er gode for fordøjelsen og indeholder mange vitaminer og mineraler, men de mindsker hæveevnen og giver et grovere resultat, derfor sorteres de fra.

Kornets kim, der indeholder sunde fedtsyrer, fjernes typisk også, da det forringer melets holdbarhed og øger risiko for harskt mel. Tilbage står man med et næringsfattigt produkt, der kan holde sig længe på supermarkedernes hylder.

En god sundhedsmæssig investering kan derfor være at begrænse indtaget af mælke- og glutenholdige produkter samt købe varer af god kvalitet.

Hvad skaber problemer med gluten og mælk?

Det er oftest proteinerne, der skaber problemer, når der opstår reaktioner på mælk og gluten. Ved mælk kan problemet også være laktose (mælkesukker), som nogle ikke kan fordøje pga. mangel på enzymet laktase. Er laktose udelukkende problemet, kan almindelige mælkeprodukter erstattes med laktosefri produkter. Er problemet proteiner fra mælk som eksempelvis kasein, skal man holde sig fra mælkeprodukter.

Gluten er et protein, der findes i de glutenholdige kornsorter som rug, hvede, spelt, emmer, enkorn og byg. Havre indeholder proteinet avenin, der i sin opbygning minder om gluten, og derfor kan nogle have problemer med at tåle havre – også glutenfri havre.

Nedbrydes proteiner fra mælk og gluten af den ene eller anden grund ikke tilstrækkeligt i fordøjelsen, skaber de problemer. Derfor kan der opstå forskellige symptomer som eksempelvis oppustethed, luft i maven, hård mave, diarre, væskeophobninger, hovedpine, hudproblemer, træthed, depression og adfærdsforstyrrelser.

Gluten- og mælkefri – og adfærdsforstyrrelser

Når mælk og gluten kobles til adfærdsforstyrrelser, skyldes det som sagt, at proteinerne fra mælk og gluten ikke er blevet nedbrudt korrekt. Proteiner skal nedbrydes til aminosyrer, inden de optages af kroppen. Sker det ikke, vil kæder af aminosyrer – også kaldet peptider – kunne komme ud i blodet og herved påvirke centralnervesystemet. Peptiderne, der dannes ud fra gluten og mælk, minder om kroppens egne signalstoffer og kan derfor påvirke de samme receptorer i centralnervesystemet.

Der er set større indhold af peptider i urinen hos autister og skizofrene, men ved gluten- og mælkefri diæt er der derimod set betydelige adfærdsmæssige forbedringer samt fald af peptider i urinen. Peptiderne fra mælk og gluten kaldes neuropeptider/morfinpeptider og kan spores i en urintest. Testen kan foretages ved Nordic Clinic mod egenbetaling.

Ud over problematikken med mælk og gluten er der andre ernæringsmæssige områder at fokusere på. Flere undersøgelser kæder adfærdsforstyrrelser sammen med mangel på sunde fedtsyrer, zink, jern samt dårlig kost generelt.

I en undersøgelse med 117 børn med motoriske udviklingsforstyrrelser hvoraf en tredjedel af børnene havde symptomer på ADHD, fik børnene tilført omega 3 (80 pct.) og omega 6 (20 pct.). Undersøgelsen viste et fald i ADHD-symptomer og forbedring i læse- og stavefærdigheder. Der var dog ingen påvirkning at spore i forhold til de motoriske udviklingsforstyrrelser.

Nogle studier antyder, at der kan være sammenhæng mellem mangel på henholdsvis zink og jern og ADHD.

At kvaliteten af vores mad spiller en stor rolle, viser en australsk undersøgelse. Ifølge undersøgelsen øges forekomst af ADHD, når børn indtager ”vestlig” kost, der indeholder meget fedt, mættet fedt, raffineret sukker og natrium og samtidig mangler fibre, omega 3-fedtsyrer og folsyre. Modsat var der lavere forekomst af ADHD, når kosten var sund og indeholdt fisk, grøntsager, frugt, bælgfrugter og fuldkornsprodukter.

Og hvad så med sukker?

At spise mange sukkerholdige produkter påvirker blodsukkeret ugunstigt. Sukker giver et hurtigt, men kortvarigt energifix, der får kroppen til at ville have mere for at holde energien oppe. Det giver ustabilt blodsukker, hvilket betyder svingende energi og humør dagen igennem.

Der tales også meget om sukkers afhængighedsskabende effekt, hvilket kan være en årsag til, hvorfor det er så svært at fjerne sukker fra kosten. Sukker påvirker kroppen til at frigive dopamin, som er vores belønningshormon. Derfor har vi typisk trang til søde sager, når vi er kede af det, stressede, trætte eller triste, fordi det højner humøret kortvarigt og giver følelsen af velvære.

Mange forældre oplever, at sukker påvirker deres børns adfærd, så de bliver hyperaktive. Børns kognitive funktion påvirkes lettere af blodsukkerfald end voksnes. Når blodsukkeret falder efter et måltid med højt kulhydratindhold frigives store mængder insulin over længere tid, hvilket får blodsukkeret til at blive for lavt og hermed påvirkes den kognitive funktion.

Meget af det sukker, børn får i form af farvestrålende slik og læskedrikke, indeholder også farve- og tilsætningsstoffer, hvor flere undersøgelser tyder på, at nogle af farverne og tilsætningsstofferne kan give allergiske og adfærdsmæssige reaktioner.

Sukker har desuden dårlig indflydelse på fordøjelsen, fordi sukker giver masser af næring til skadelige tarmbakterier og svampe. Overvækst af skadelige tarmbakterier og svampe medfører forringet fordøjelse og risiko for hullet tarm. Derved forekommer der lettere overfølsomhedsreaktioner samt optag af ikke korrekt nedbrudte stoffer som peptider fra mælk og gluten.

At have stor fokus på sund kost og tarmsundheden er derfor central. Det gælder om at:

  • Undgå/begrænse sukkerholdige fødevarer og fast food.
  • Undgå fødevarer, der ikke tåles.
  • Spise masser af grønt.
  • Undgå usundt fedt som forarbejdede olier, margariner og smørbare blandingsprodukter.
  • Tænke på mængder og kvalitet.
  • Styrke tarmfunktionen med probiotika og evt. aloe vera.

Samlet må man sige, at de skadelige virkninger af mælk, sukker og gluten er kommet mere i søgelyset de senere år. Så måske er det et modefænomen, der er kommet for at blive?

På de næste sider kan du finde inspiration til mælke-, gluten- og sukkerfrie mellemmåltider. Alle opskrifter er fra e-bogen “Snacks og mellemmåltider uden mælk og gluten”

 

 

Chufaknækbrød

Ristede sojaflager med kokos, lakrids og hindbær

Spinatpandekager

 

Kilder: http://www.fooddetective.pl/download/No%2038.%20Cade%20Autism%20and%20Schizophrenia%20Paper.pdf: Autism and Schizophrenia: Intestinal Disorders

http://pediatrics.aappublications.org/content/129/2/330.long: The Diet Factor in Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder

http://en.wikipedia.org/wiki/Reactive_hypoglycemia

http://pediatrics.aappublications.org/content/129/2/330.long: The Diet Factor in Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder

http://www.foedevareallergi.dk/Hvad_skal_du_undgaa/Tilsaetningsstoffer/farvestoffer/farvestoffer.htm

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21127082: Dietary sensitivities and ADHD symptoms: thirty-five years of research.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3441937/: Artificial Food Colors and Attention-Deficit/Hyperactivity Symptoms: Conclusions to Dye for