Opskrifter

Glutenfri chia-crackers

30. marts 2015

Disse chia-crackers er et super mellemmåltid med mange fibre og god smag.

12 stk.

Du skal bruge:

4 spsk. knust chiafrø

4 spsk. varmt vand

4 spsk. quinoamel

4 spsk. majsmel

4 spsk. revet sød kartoffel eller anden rodfrugt

4 spsk. hakket semidried tomat

2 spsk. hakkede græskarkerner

2 spsk. olivenolie

2 tsk. tørret basilikum

2 fed revet hvidløg

1 tsk. salt

Evt. 1 tsk. bagepulver


Sådan gør du:

Bland de knuste chiafrø med det varme vand, og lad blandingen stå 10 min. Bland quinoamel, majsmel, basilikum, salt og bagepulver. Tilsæt de opblødte chiafrø til den tørre blanding. Bland godt, og tilsæt de øvrige ingredienser. Det hele æltes grundigt.

Lav 12 kugler af dejen og pres dem flade på bagepapiret. Bag dem ca. 20 min. ved 185 grader, eller til de er let gyldne.

Forrige artikelTag et serviceeftersyn af din livsstil

Næste artikelSundt lam i påsken