Glutenfri graviditet kan mindske dit barns risiko for type 1 diabetes

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Nyt studie påviser sammenhæng mellem risikoen for at udvikle type 1 diabetes og moderens indtag af gluten under graviditeten. Seniorforsker Julie Antvorskov mener, at studiets fund er yderst interessante, men hun er ikke klar til at gå efter gluten med høtyven. Endnu.

To grupper af mus lever under helt samme forhold. Samme adgang til bevægelse. Lys. Luft. I begge grupper bliver hunmusene gravide. Efter tre uger føder de, og deres unger får lov til at die. Den eneste forskel på de to musegrupper er de enogtyve drægtigheds-dage, hvor musene i den ene gruppe får udskiftet deres kost med en glutenfri diæt, mens den anden gruppe spiser normalt foder.

Tre uger lyder ikke af meget. Slet ikke som længe nok til at gøre en væsentlig forskel for resten af museungernes liv. Ikke desto mindre blev det konklusionen på seniorforsker Julie Antvorskovs studie om glutenholdig kost under graviditeten hos mus.

– Forekomsten af diabetes faldt fra 62,5 procent til 8,3 procent hos de mus, hvor musemor ikke havde fået gluten under graviditeten. Jeg var meget overrasket over det fund, og jeg synes, det var utroligt, at de tre uger havde så stor effekt, siger Julie Antvorskov.

Det fik hende til at tænke over, hvad gluten under graviditeten mon betyder for menneskebørn. Sammen med kollegaer fra Rigshospitalet og Statens Serum Institut satte hun gang i et associationsstudie for at belyse forholdet. Undersøgelsen blev offentliggjort i British Medical Journal i sidste uge.

En sammenhæng bliver sandsynliggjort

Konklusionen i det humane studie viser umiddelbart samme tendens som i museforsøget. Nemlig at gluten under graviditeten øger barnets risiko for at udvikle type 1 diabetes.

I studiet blev 67.565 graviditeter undersøgt, og forskerne fulgte børnene i lidt over femten år for at holde øje med, om de udviklede sygdommen. Børnene af mødre, der havde haft det højeste indtag af gluten under graviditeten, havde dobbelt så stor risiko for at udvikle type 1 diabetes som børnene af mødre, der havde haft det laveste indtag.

Men seniorforskeren er dog stadig påpasselig med at sætte facitstreger under resultatet.

– Det er selvfølgelig klart, at vi har en formodning om, at de to ting hænger sammen, og vi har i studiet taget højde for nogle faktorer, som vi ved, spiller ind, men der kan have været andre forhold, der kunstigt har skabt sammenhængen, siger Julie Antvorskov.

Derfor mener hun, at der er brug for flere undersøgelser, før vi skal til at tænke kostpyramiden helt om.

Men hun finder det meget interessant at kigge på, hvordan kosten under graviditeten kan påvirke sygdomsforløbet hos børn senere i livet. Især i forhold til type 1 diabetes, som udvikles tidligt.

Diabetes opstår tidligt i livet

– Vi ved, at det er en sygdomsproces, der starter tidligt i livet, men vi kan ikke sige præcis hvorfor. Vi kan sige, at der er mange faktorer, der gør sig gældende – virusinfektioner, kejsersnit og tarmfloraen.

En række forhold ved moren kan også øge risikoen – BMI, alder og hvor længe hun ammer. Sammenfattet er mange af brikkerne linket til de tidlige barneår. Og sågar inden barnets fødsel.

Selvom Julie Antvorskov vil have mere data, før hun kan kæde gluten under graviditeten og diabetes sammen, sandsynliggører hendes fund dog, at kosten hos den gravide mor øger risikoen for senere at udvikle sygdommen.

Norden er hårdest ramt

Diabetes må vi desværre må konstatere, rammer proportionelt mange danskere.

– Der har været mange forskellige forklaringer i spil for at forklare de høje forekomster af type 1 diabetes i Norden, siger Julie Antvorskov.

En af forklaringerne skal måske findes i vores kost, som for manges vedkommende er fyldt med gluten. Grød om morgenen, en snack i løbet af formiddagen, rugbrødsmadder til frokost og så måske en lækker omgang pasta til aften.

Meget anderledes ser madvanerne ud i eksempelvis det ris-glade østen, hvor de også har nogle af de laveste forekomster af type 1 diabetes. En anden forklaring kunne være, at vi ikke er så soleksponerede på vores breddegrader, og derfor ikke får så meget D-vitamin. Diabetes er en kompleks sygdom, og måske er svaret, at der ikke kun er ét.

– Der er mange faktorer, der gør sig gældende både genetisk og miljømæssigt, og gluten er en af dem.

Tænk ud af supermarkedet

I sit privatliv tænker Julie Antvorskov over, hvor meget gluten hun spiser og droppede det helt under graviditeten. Når hun alligevel er påpasselig med ikke at anbefale en glutenfri-kost helt, er detfordi, det ifølge hende kan have en række negative sideeffekter.

– Det er vist, at folk der spiser glutenfrit ikke får ligeså meget fuldkorn, som er godt for mange andre sygdomme. Så der kan være en negativ sideeffekt, medmindre man er meget opmærksom på sin diæt og erstatter eksempelvis hvede med havre, som er fuldkorn, men ikke indeholder gluten, siger hun.

Man kan dog sagtens få dækket sine behov for fuldkorn uden gluten, men det kan være nødvendigt at gå uden om de konventionelle erstatningsprodukter, der kan købes i det lokale supermarked, som ofte er lavet på helt hvidt majs- og rigsmel og i stedet lave flere ting selv.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*