Glutenfri pizzaer kan være de ækleste vederstyggeligheder. Det rådes der bod på her. En af hemmelighederne er FiberHUSK. Det er pulveriserede loppefrø-¬skaller, der suger væde og ”klistrer”, så man får en delvis gluteneffekt i dejen. Dejen er, som den skal være, og toppingen er ganske simpel. Bare god tomatsovs. FiberHUSK kan fås i helsekostforretninger.
Til 2 store pizzaer 25 g gær 2 tsk honning 3½ dl lunkent vand 1 spsk hav- eller stensalt 1 spsk ekstra jomfruolivenolie 125 g brunt rismel 125 g boghvedemel 2 spsk FiberHUSK 3 løg, skåret i papirtynde skiver 3 fed hvidløg, skåret i papirtynde skiver 2-3 spsk økologisk smør, kokosolie eller jomfruolivenolie Hav- eller stensalt Friskkværnet sort peber 4 dåser flåede eller hakkede tomater Friske krydderurter, for eksempel basilikum, salvie og oregano Opløs gær og honning i vandet. Lad det stå 5-10 minutter, så gæren vågner op til dåd. Tilsæt salt og olivenolie og opløs det i væden.
Bland brunt rismel, boghvedemel og FiberHUSK. Rør halvdelen af melet ud i væden og bland grundigt. Tilsæt resten af melet lidt efter lidt, mens du ælter dejen. Ælt dejen godt og grundigt i 5 minutter, når alt melet er tilsat. Lad dejen hæve i 30 minutter under et vådt klæde. I mellemtiden laver du tomatsovsen.
Sauter løg og hvidløg i smør eller olie med salt og peber ved lav varme i 10-15 minutter, til løgene er klare, bløde og søde. Tilsæt tomater, bring sovsen i kog og lad den derefter simre under låg ved lav varme 30-45 minutter. Husk at røre regelmæssigt. Kom de friske krydderurter i tomatsovsen, tag gryden af varmen og lad sovsen trække 5-10 minutter under låg, så krydderurterne lige kollapser.
Del dejen i 2 stykker og ælt dem endnu en gang. Rul dejen ud i 2 store runde pizzaer. Top med tomatsovs, lige inden pizzaen sættes i ovnen. Bag pizzaerne på en bagesten en ad gangen i en 250 grader varm ovn i cirka 15 minutter. Alternativt kan du bage pizzaerne på bageplade beklædt med bagepapir i bunden af ovnen – sørg for, at der er bundvarme, og bagepladen er forvarmet. Fif: Hvis du gerne vil have anden topping end den lækre tomatsovs, kan du bruge en smule kylling, god ost, rejer, laks eller kød. Men lad for guds skyld være med at lave nogle af de tungt belæssede vederstyggeligheder med ananas, dårlig dåsetun eller sekundaskinke, der kaldes for pizzaer.
Opskriften er oplagt som tilbehør til kød, fjerkræ, fisk eller kikærter. Du kan faktisk konvertere opskriften til en varm kikærtesalat, hvis du vender gulerødderne og løgene med drænede, kogte kikærter, lidt jomfruolie og måske en smule grønne krydderurter, lige når løgene og gulerødderne er færdige.
Fra “Mere Køkkenrevolution fra Umahro” af Oscar Umahro Cadogan.