Go Grøn: Hvad skal jeg gøre med mit affald?

Og hvorfor? Affaldssortering er et tema i landets kommuner, og der er forskellige måder at gøre det på, afhængigt af, hvor du bor. Men måske er der affald, du er i tvivl om, hvad du skal gøre med, og måske har du svært ved at se pointen med sortering i det hele taget?

Et gennemgående tema i flere artikler i vores Go Grøn-serie er, hvordan man kan bidrage positivt til at holde liv i den cyklus af ting, som allerede findes. Det gælder tøj, møbler, nips og ja, det gælder også emballage og affald.

For ligesom der allerede findes en masse skønne ting til skab og hjem, som på nuværende tidspunkt indgår i den materielle cirkel, og som vi kan blive ved med at cirkulere rundt mellem os, så behovet for at tilføje stadig flere ting til mikset bliver mindre, kan samme tanke bruges om vores affald.

Når man køber en flaske vand, en æske cornflakes, en pakke med ost eller en dåse majs, så er det ikke bare det, der er indeni pakken, som der er blevet brugt ressourcer på at hente, dyrke, høste og forarbejde. Den pakning, det kommer i, tærer også på kloden. Det gør det, fordi det kræver råstoffer eller materiale at skabe emballagen, og det kræver energi at omsætte eksempelvis plastik til en flaske.

Dertil kommer, at meget affald ender uhensigtsmæssige steder, så det ikke kan genanvendes, og hvor det derimod kan gøre skade på dyr og natur.

Derfor er det altså vigtigt, at vi tager os tiden til at sortere.

Du har ansvaret for dit affald

Når du sorterer dit affald, kan det nemlig blive genanvendt. Vi har i mange år kendt konceptet fra flaskeautomater, hvor vi får et lille beløb for at aflevere dåser og flasker, så de kan blive sendt rigtigt videre og genanvendt. Ved at genanvende sparer man meget energi og ressourcer i forhold til at skulle producere en helt ny dåse eller flaske.

Helt samme økonomiske incitament er der ikke til alt andet affald. Der er heller ikke nogen, der putter dig i fængsel, hvis ikke du gør det. Systemet hviler grundlæggende på tiltroen til, at den enkelte rent faktisk tager sorteringsvejledningerne til sig. Den tiltro har vi også til mennesker.

Men der kan opstå forvirring. Helt ærligt, så har jeg været forvirret om, hvad jeg skulle gøre med mit affald, for at være grøn.

Jeg bor i Aarhus Kommune inde midt i byen. Det betyder, at jeg ikke har min egen skraldespand, som skraldemændene kommer og tømmer. Jeg skal, ligesom mange skal i byområder, smide mine sække ned i en skakt, som bliver tømt. Her var det tydeligt, at jeg kunne smide poser et sted og pap og papir et andet sted – men hvad så med alt det andet?

For ganske nyligt gik det så op for mig, at der var andre skakte, som stod lidt andre steder, som gav mulighed for større sortering. Så kan man sige, at jeg kunne have været mere opmærksom. Det er sandt. Men jeg vil heller ikke bebrejde nogen for at begå samme fejl som mig. Og heller ikke for at være forvirrede.

Derfor kommer her en en-to-tre-guide til affaldssortering

1. Undersøg dit område

Bor du inde i en by, hvor affaldet skal smides i skakte, så tag lige en tur rundt og se, hvilke skakte, du har til rådighed. Jeg vil næsten garantere, at du kan finde en til restaffald, en til pap og en til plast, metal og glas.

Bor du i hus og har din egen store skraldespand, skal du ikke på samme opdagelsesjagt. Her giver opdelingen i spande mere eller mindre sig selv.

Her kan du i stedet gå på en anden type opdagelse. Du kan nemlig kaste et blik rundt i din egen eller naboernes have og se, om du kunne få gang i en kompostbunke, eller om nogen allerede har gang i en, hvis ikke du selv har den store lyst til at komposte. Så overvej, om du kan genbruge noget af dit organiske affald til glæde og gavn for din eller andres haver. Det kan også lade sig gøre, hvis man bor i lejlighed med en kompostspand.

2. Hvordan sorterer jeg?

Når man sorterer, er det selvfølgelig vigtigt at sortere rigtigt. Det kan nemlig give problemer senere i processen, hvis forkert affald ender det forkerte sted. Så lad os se på nogle af de store faldgruber.

Når du sorterer plastik fra, er der grundlæggende tre kategorier: Flasker, blødt plast og hårdt plast. Flasker kan du naturligvis smide i en flaskeautomat – det giver også lige lidt ekstra håndører. Det hårde plast, som tomme kødbakker, to-go beholdere eller den tomme bøtte med humus eller lignende, kan du smide ud for sig. Det bløde plastik som små plastikposer, folie, slikposen eller andet skal smides ud med restaffaldet.

Der kan også ske misforståelser omkring pap og papir – og så tænker du måske, om pap og papir ikke bare er pap og papir, men hvis vi for eksempel kigger på mælkekartoner, som er pap, så har de en inderside, der gør dem svære at genbruge, og derfor skal de ikke smides sammen med det øvrige pap.

3. Hvor rent skal det være?

Når du smider dåser, bakker eller glas ud, skal det være synligt rent. Det betyder, at du ikke behøver at stå og skrubbe al marmeladen ud med en børste, til glasset er helt rent, men det skal være skyllet.

4. Skal det skilles ad?

Her mener vi ikke de forskellige kategorier, men delene på ting, du smider ud. For ja, de skal skilles fra hinanden. Alle plast- og metallåg skal tages af, inden beholderen smides ud.

Det kan virke en smule omsonst at sortere, skylle, skille og smide sit affald ud. Måske særligt, hvis du har fulgt med i dækningen af, hvor vores affald egentlig ender, og om det reelt bliver genbrugt. For noget gør ikke, og det er en delens skam.

Men vi vil stadig slå på tromme for, at du tager dig tiden. Den eneste måde vi kan sænke overforbruget af ressourcer, er ved at bruge dem, vi har, smartere, og den eneste måde at lede udviklingen i den retning, vi ønsker, – en mere bæredygtig vej – er ved at gå foran og være de gode eksempler.