Go Grøn: Hvordan sænker jeg min klimabelastning i hjemmet?

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Hver dansker udledte i snit 19 ton CO2 om året i 2010. En stor del af udledningen kommer fra vaner og forbrug inden for hjemmets fire vægge. Men der er store besparelser at hente bare ved at tænke sig om og gå efter energibesparende løsninger.

De fleste ved efterhånden godt, at produktion belaster klimaet. Om det er når vi køber nye jeans, T-shirts, telefoner, rejser, avocadoer eller bøffer, så koster det – og ikke bare på pengepungen. Men nogle dele af vores klimabelastning kan måske gå mere hen i det usete, fordi det ikke på samme måde virker som forbrug, men som nødvendigheder og vane.

Vi skal jo have lyset tændt, når vi er i stuen. Vi skal jo også i bad, så folk ikke flygter fra os. Vi skal jo have gang i køleskabet, så maden ikke bliver dårlig. Vi skal jo også vaske tøj – det nytter jo ikke at dukke op på kontoret for tredje dag i streg med den samme let plettede, mildt ildelugtende skjorte, vel?

Det er nødvendigheder. Og måske tænker vi heller ikke så meget over det, fordi der ikke som med andet forbrug er kontant afregning her og nu. Vi bruger bare, og så kommer regningen på et eller andet senere tidspunkt, hvor vi så betaler den med penge, vi har lagt til side til netop det gennem de seneste par måneder.

Vi regner det altså ind i vores budgetter på en anden måde, end vi gør med andre indkøb, der kan anses mere som en luksus eller noget ekstravagant. Jeg behøver jo egentlig ikke nye sko …

Men der er meget at hente, hvis man tænker bade, lys, strøm og opvarmning på samme måde, som man tænker mad eller tøj – selvfølgelig skal vi have noget at spise og klæder på kroppen, men vi kan vælge grøntsager frem for kød og genbrug frem for nyt og derved få et smil frem på Moder Jords læber. Samme smil kan vi få frem ved at lave bare en smule om på vanerne i hjemmet.

1. Hvordan er det nu lige med pærerne?

Der skal lys til, og lys betyder pærer. Men det er ikke helt ligegyldigt hvilke pærer, du vælger til at sætte lys på tilværelsen. Den mest klimavenlige pærer er LED. De holder længst og bruger mindst strøm.

Og jeg ved godt, at der så er nogen af jer, som vil sidde og tænke, at de altså ikke giver det samme dejlige lys som en glødepære. Men der er faktisk sket meget med LED’en. Man kan sagtens få LED-pærer, som både er varme, hyggelige og positive for din klimabelastning.

LED og sparepærer angiver deres styrke i lumen og ikke i watt. En 25 watts glødepære svarer til 320-250 lumen.

Husk at aflevere dine gamle pærer på genbrugsstationen i beholdere, som er beregnet til det. På den måde kan dele af pæren genbruges til ny produktion.

2. Sluk på kontakten!

Vi har nok alle sammen hørt det på et tidspunkt i vores barndom og ungdom – mor, der råber efter os, at vi skal slukke lyset. Måske er vi selv senere blevet de forældre, der har råbt det efter ligeglade teenagere, som bare ruller med øjnene. Men det er vigtigt. Sluk lyset.

Men ikke nok med det, så kan det være en rigtig god ide at slukke på kontakten til apparater, vi ikke bruger. Der er ingen grund til, at der er strøm til tv’et, når det ikke bliver brugt. Ved at slukke på kontakten kan du spare nogle hundrede kroner om året. Det er også en god ide at indstille sin computer til at gå i sleep-mode, når den står urørt hen.

3. Kig efter mærkerne

Uanset om du køber køleskab, printer, tv eller ovn, så kig efter energimærket, som fortæller dig noget om produktets klimabelastning. Listen går fra A til G, hvor A er det mest energieffektive. Nogle ting kan også fås som A+.

Når du køber computer, kan du kigge efter et blåt Energy Star-mærke, som indikerer et lavt energiforbrug. Nogle computere og fjernsyn er mærket med Svanemærket eller EU’s Blomstermærke. De to mærker siger ud over krav til energi også noget om produktets generelle miljøbelastning og mængden af sundhedsskadelige stoffer.

4. Sænk temperaturen

Om det gælder dit bad, dit vaskeprogram eller hvor mange grader, opvaskemaskinen vasker på, så er det en god ide at sænke det. Man kan sagtens vaske almindeligt tøj, som du ellers ville køre på 30 eller 40 grader på 15, 20 eller 30 grader. Du skal bare huske at bruge det rigtige vaskepulver og vaske med et almindeligt program – et skåneprogram giver ikke samme vaskekvalitet.

Ved sygdom bør du vaske ved 60 grader, ligesom undertøj, håndklæder og lignende også bør vaskes på de højere temperaturer. Tænk her i stedet over, om du kan vente nogle dage med at vaske, til du har samlet til en maskine og dermed sænke din klimabelastning.

Det er også værd at kigge på temperaturen på radiatorer eller gulvvarme. Har du flere radiatorer i samme rum, så sørg for at de står på samme niveau og sluk for varmen, når du lufter ud.

Du kan også sænke temperaturen på opvaskemaskinen. Ved at køre vasken på 50 eller 55 grader bruger du 10-20 procent mindre strøm, end hvis du vasker ved 65 grader.

5. Spar på vandet

Tag kortere bade. Vask på kortere programmer. Undgå unødigt vandforbrug. De fleste opvaskemaskiner bør eksempelvis sagtens kunne vaske rent uden, at servicet er blevet skyllet grundigt først. Hvis du sørger for at holde lågen til maskinen lukket, vil resterne ikke tørre helt ind, og så bør du få en ren vask ud af det.

Du kan også overveje at skære badene i hverdagen ned fra 15 til fem minutter. Det vil spare vand og flere tusind kroner om året. Du kan også investere i en perlator. Det er et mundstykke til vandhanen, som gør, at det virker som om, der kommer mere vand, end der gør. På den måde sparer du på de dyrebare dråber.

En anden mulighed er en sparebruser, som bruger 6-10 liter vand i minuttet, mens en almindelig bruser lukker 10-20 liter ud.

6. De små korte om klimabelastning

Slutteligt er der alle de små dilemmaer, hvor det handler om, om man skal gøre det ene eller det andet ved sin klimabelastning. Her lister vi nogle af dem, og hvad der er bedst.

Hvis du bruger mikroovn – så brug den i stedet for ovn til at varme mindre ting op. På den måde kan du spare op imod 70 procent af elforbruget.

Brug brødrister frem for ovn til at riste brød. Det giver en besparelse på 90 procent.

Kog vand i elkedel fremfor på kogeplade. Her kan du næsten halvere forbruget.

Også lige nogle små tips om klimabelastning i hjemmet: Har du en kogeplade, som er varm, efter du har slukket, så sluk før tid. Tø mad op i køleskabet fremfor ude i det fri. Brug mindre vand, når du koger æg og kartofler – de behøver ikke svømme rundt.

Der er mange måder at skære ned, og kun du ved præcis, hvor du har størst potentiale.

Bruger du sjældent ovnen, men tager lange bade, så er det et oplagt sted at starte. Tager du til gengæld korte bade, men glemmer at slukke lys og på kontakter, jamen, så er det nok her, du skal sætte ind.

Grundlæggende handler det om at tage et kritisk blik på sine vaner og spørge sig selv: “Hvad er egentlig nødvendigt, og hvad gør jeg, fordi sådan har jeg bare altid gjort?”

Du kan få flere tips og viden her.

1 kommentar

  • Jette Jørgensen siger:

    Hvordan kan nogen være ekspert på klimaforandringerne – har nogen levet længe nok til at være ekspert? Hvorfra har de erfaringer?

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *