Go Grøn: Kan jeg spise mit klimaaftryk mindre?

Madvaner er en stor post på klimaregnskabet. Hver gang vi putter noget i munden, er der blevet brugt energi og ressourcer på at producere det. Men der er stor forskel på, hvor krævende forskellige produktioner er. Derfor kan man også med enkle ændringer sænke sit CO2-aftryk betragteligt.

De fleste starter dagen med at spise. Så gør vi det igen til frokost og til aften, og måske snacker vi lidt mellem måltiderne også. Og det er der slet ikke noget galt med. Der er ikke nogen, der mener, at vi skal stoppe med at spise, fordi det ville være bedre for kloden, hvis vi lod vær.

Nogle dybt pragmatiske mennesker vil måske teoretisere, at hvis mennesker opgav maden og dermed uddøde, ville kloden kunne hele sig selv fra vores belastning, og at det ville være det bedste for alt andet levende. En tanke, der er værd at overveje, men som vi ikke yderligere vil underholde her.

[relateredehistorier]

Vi vil derimod prøve at skubbe til de normer og vaner, mange danskere har om, hvad et måltid er. For vi er et gammelt landbrugsland, og det spiller naturligvis ind på madkulturen. En tallerken skal gerne være bygget op om kød og salat, sauce og andet tilbehør sammensat for at komplimenterer svinekoteletten eller mørbraden.

Men behøver det at være sådan? Bare fordi noget altid har været, betyder det så, at vi ikke kan udvikle os? Nej, det mener vi ikke.

Hvor mange kilometer kan man køre på et kilo kød?

Det er måske også en smule forenklet at sige, at vores madvaner er, som de altid har været. Vi har udviklet os og er blevet påvirket af andre madkulturer. Thai, italiensk, amerikansk, indisk lever alle i bedste velgående i de danske køkkener i dag. Når jeg alligevel vil postulerer, at vi hænger fast, handler det om de retter, vi vælger, også når de er blevet importeret til os lang vejs fra.

Amerikanske bøffer og burgere. Asiatisk med oksekød. Indiske kyllingeretter. Italiensk skinke. Vi cirkulerer stadig meget om kødet. Forståeligt nok, for kød kan være ekstremt lækkert og nærende, men det er ikke en nødvendighed. Og det er ikke afgørende for et lækkert måltid, at det indeholder dyr.

Jeg ved godt, at kødet er en lavt hængende frugt, fordi de fleste har hørt det så mange gange: Spis mindre kød – det er godt for klimaet. Men det tåler gentagelse. For hvert kilo oksekød kan man køre 97 kilometer i bil. For hvert kilo ost – det er ikke kød, nej, men det kommer fra dyr – kan man køre 56,5 kilometer. For svinekød er tallet 18, mens det for kylling er 15,5.

Og det handler ikke nødvendigvis om, at skære ost og kød helt væk og leve fuldt ud vegansk. Ud fra tallene kan du nok tydeligt se, at bare en eller to kød-fri dage kan gøre en stor forskel for dit klimaaftryk.

Og så til det spændende. Hvad kan du gøre i stedet for at spise animalsk? Og hvis du skal spise kød, er noget så bedre end andet?

1. Plantebaserede alternativer

For det første kan du prøve de plantebaserede alternativer. Der findes plantefars, vegetariske pølser, ”kyllingeschnitzler” uden kylling, osv. i næsten alle supermarkeder. Den plantebaserede fars er særlig god i retter, hvor du normalt ville lave en kødsovs – lasagne, musaka, spaghetti med kødsovs.

Vil du gå hele vejen, kan du også gå på jagt efter vegansk ost – det findes – eller måske bare skære ned på mængden af ost.

2. De gode råvarer

Der findes enormt mange retter, som slet ikke kræver kød, og hvor du ikke behøver at prøve at erstatte en smag du kender, med en ny smag. Der findes et væld af vegetariske kogebøger, som tager højde for det næringsmæssige i ikke at få kød og sørger for at kompenserer med eksempelvis bønner. Og at tage på eventyr i det vegetariske hjørne, kan vise sig at blive noget af en rejse. En rejse ned i nye smage, krydderier, konsistens – det er alt andet end kedeligt, og vi tør godt garantere, at alle kan blive mætte.

Hvis det er nyt territorium at kaste sig ud i det kød-fri køkken, og det hele virker lidt skræmmende, så start med at brug ingredienser, du kender. Gulerødder, kartofler, rodfrugter, pasta, bønner, brød osv. du behøver ikke kaste dig hovedkulds ud i at lege med græsker, ingefær, chipotle og citronsyre lige med det samme.

3. Spis fisk

Spis fisk to gange om ugen – det råd har du sikkert hørt før. Det er godt for sundheden og for klimaet. Fisk, tager man eksempelvis en hel torsk eller fladfisk, er mindre klimabelastende end både okse-, svin-, og kyllingekød. Når du køber fisk, kan du med fordel vælge vildfanget fisk. Du kan spørge din fiskemand ind til fangstmetode, eller du kan se efter det blå MSC-mærke i køledisken, som er garant for vildtfangst, der er bedre for havmiljøet.

4. Vælg økologi og lokalt

Hvis og når, der skal en bøf eller kotelet på bordet, er nogle valg bedre end andre. For det første er det en god ide at vælge kød, der er produceret tæt på dit hjem eller i hvert fald i landet. Jo kortere transport des lavere transportbelastning.

Og så til den store basker, hvor vi træder lidt på liste tå: Økologi eller konventionelt? Her må jeg være ærlig at sige, at jeg ikke har sandheden. Det er det nok de færreste, der vil påstå at have. Hvad, jeg dog ved, er, at jeg har en biolog fra Københavns Universitet og en forsker fra Aarhus Universitets forsikring om, at økologi er bedre på alle fronter. Jeg ved godt, at den konklusion bliver modsagt af organisationer, der varetager konventionelle landmænds interesse, men jeg vælger at tro på forskerne.

5. Tag et tjek på din morgenmad og frokost

Morgenmad og frokost er oplagte steder at se på sit kødforbrug – og måske steder, hvor der let lister sig skjult kød ind. En sandwich med kylling og bacon. Frokostfrikadeller. Rugbrød med hamburgerryg. Bacon til morgenmad. Lækkert, jo vist, men måske også nemmere at skære væk end kødet til aften. Det er i hvert fald værd at bemærke sig, hvad det er, man spiser i løbet af dagen – både i forhold til klimaaftryk og kvalitet.

Der er nok at tage fat på og mange måder at ”Spise sit klimaaftryk mindre”, selvom det umiddelbart lyder selvmodsigende. Men når vi nu er enige om præmissen, at vi alle skal have noget at spise, og også flere gange om dagen, kan du altså med små ændringer spare, hvad der svarer til rigtig mange kilometer i dit klimaregnskab og få mange spændende smagsoplevelse i samme ombæring.

 

Hold øje med vores hjemmeside eller sociale medier, hvis du vil vide mere om bæredygtige kostvaner. Senere på ugen bringer vi nemlig interview med Julie Juanita Larsen, som har skrevet bogen “Bæredygtig kost”.