Mange unge drømmer om at tage et år på udveksling. Det kan give nye venner, kulturforståelse og sproglige kompetencer. Men kan man forene at flyve om på den anden side af kloden med at være klimabevidst? Ja, mener MyEducation.
Flyrejser er en stor klimabelastning. Det faktum kommer vi bare ikke udenom. Forhåbentlig vil teknologien i fremtiden være med til at gøre transporten mere grøn, men for nuværende må vi erkende, at det er hårdt for kloden, når vi sætter os i flyvemaskinen.
Dermed ikke sagt, at man ikke skal gøre det. Det er hundrede procent op til den enkelte at afgøre med sig selv, om de vil flyve og hvor meget – i hvert fald så længe der ikke er lovgivningsmæssig regulering af flyrejserne.
Så måske vælger man at skære ned på antallet af flyrejser og tager på en årlig ferie i stedet for to. Måske kan man slet ikke se sig selv flyve, og finder andre måder at opleve verden. Måske beslutter man, at det er så vigtigt for en at komme væk fra Danmarks ellers skønne natur og opleve noget andet, at man ikke vil opgive sine eventyr. Valget er dit.
[relateredehistorier]
Men vil man gerne passe på klimaet og samtidig få udlandsoplevelser ind under huden, er der faktisk nogle selskaber, som forsøger at kombinere de to.
For nogle unge er den helt store drøm at tage et år på udveksling og opleve high school under fremmede himmelstrøg. I USA, Argentina, New Zealand, Skotland eller et helt andet sted. Og det er nok ikke så mærkeligt. Måske trænger man til at finde sig selv, stå lidt på egne ben, komme væk fra forældrenes beskyttelse eller blive klogere på andre kulturer og traditioner.
Der er meget godt at hente ved at tage ud, åbne sit sind, og tage erfaringerne med tilbage. Men som man også har kunnet observere både herhjemme og i udlandet, ligger klimaet mange unge på sinde. De er gået på gaderne og har demonstreret for handling og droppet deres skole for at tale klodens sag.
Derfor er det oplagt at tænke, at de unge, som øjensynligt er så klimabevidste, helt skal droppe tanken om at flyve nogen steder hen. Men så simpelt er det nok bare ikke. Og vil man gerne ud, kan man faktisk også gøre det – måske ikke med helt god, men i hvert fald bedre samvittighed – ved at vælge det rigtige bureau.
MyEducation har nemlig indgået et samarbejde om at plante skov, som skal kompensere for den CO2-udledning, der kommer fra at flyve deres unge på High School.
Skoven skal plantes i samarbejde med MUSEUM EARTH på et tidligere markareal på Fyn. MyEducation skriver i en pressemeddelelse, at en hektar skov vil kunne optage, hvad der svarer til cirka 400 elevers CO2-udledning til og fra et udvekslingsophold.
Det er klart, at belastningen er forskellig om man vil til Holland eller USA, og derfor vil rejsebureauet også gøre op, hvad den reelle belastning er for hver tur. Til at starte med vil bureauet dække omkostningerne for den nye skov, ved at betale for klimakompensationen for alle unge, der rejser ud i sommeren 2020. Om det vil fortsætte sådan i fremtiden, er endnu uvist, men muligheden for at klimakompensere vil i hvert fald bestå.
Er du ung og drømmer om at tage på udveksling, eller har du et barn, der længes væk, så er det bare om at gøre det. Og vil man tænke lidt over klimaet i processen, er der altså måder, som med MyEducation, eller andre måder at forsøge at kompensere for sin flyrejse.
God tur!
Forrige artikelBørnecreme: Den fedeste barriere!
Næste artikelVegansk LCHF – vegetabilsk på den fede måde!