Gode midler mod eksem på øjenlåg efter operation?

Efter operation af øjenlåg har jeg fået en hvid kant langs øjenvipperne. Ifølge lægen er der tale om eksem. Hvad kan jeg bruge, når gode natur-cremer ikke hjælper?

Jeg tager Solaray multivitaminer, Magnesium Citrat, Symbioflor+ og Biosym-vitamin D 3 + B12 (er vegetar).

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor problemet er opstået, men har ikke kunnet få nogen forklaring. Det skal nævnes, at arrene er helet fint op.

Gith

 


 

For det første tillykke med den vellykkede operation, som virkelig kan gøre en stor forskel og dejligt at høre, at arrene ikke volder problemer og heler fint.

Umiddelbart kan det være svært at vide 100 pct., hvorfor der er kommet eksem langs kanten, men det lyder til at være på begge øjne? Eksem kan, som du sikkert ved være noget indefra, men det kan også være kontakteksem, som kan opstå af noget, du renser med, smører med, makeup eller f.eks. mascara du ikke tåler på dine øjenlåg?

Uanset hvad, lyder det som nogle virkelig gode kosttilskud, du tager i forvejen. Du kunne evt. tilføje i en periode ekstra silicium. Enten i form af kisel fra Naturdrogeriet eller Silica ekstra fra Bertelsen.

Der er en øjencreme fra Dado Sens i deres RegenerationE-serie, som mange har virkelig meget glæde af ved eksem på øjenlåg og langs kant, som jeg kunne foreslå, du kunne prøve.

Jeg ville måske også undlade at bruge mascara (det gør du måske allerede) i en periode, eller hvis du bare ikke kan undvære det (hvilket jeg selv har svært ved) prøve med en brun eller grå, som kan være mindre irriterende for øjenlåg og øjenomgivelserne.

Bedste hilsner

Tine Juul Andersen, skønhedskonsulent

1 kommentar

  • Johanne Hansen siger:

    Blephaclean servietter fra apoteket til daglig afrensning af øjenlåget kunne være en hjælp.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *