Gode naturmidler mod borrelia?

Jeg har desværre fået en borrelia-infektion.

Jeg har taget dobbelt 800 mg primcelin i 10 dage desværre, men har stadig udslæt og er bekymret for, om borrelia er dødt.

Har læst noget forskning om stevia og borrelia. Kender du noget til det? Eller vil du hellere anbefale cats claw?

Vh Heidi

 


 

Viden om borrelia (og coinfektioner) er i hastig udvikling internationalt, og der kommer hele tiden nye opdagelser til – også vedr. behandling.

Borreliainfektioner er komplekse at behandle – især hvis de er uopdagede gennem lang tid. Men det er dit heldigvis ikke, og du har fået behandling fra starten. Det er det bedste udgangspunkt.

Standardbehandlingen i Danmark for en ny infektion er antibiotika i 10 dage, som ind imellem forlænges, hvis der stadig er tegn til infektion.

Der er begyndende forskningsviden om, at stevia evt. kan være en mulig hjælpende behandlingsmulighed til borrelia – med flere andre urter.

Fælles for de forskellige urteterapier er, at de foruden at være ”antibiotiske”, lige så meget virker stimulerende på immunsystem og organer, så man opregulerer ens infektionsbekæmpede evne som helhed.

Er du i tvivl om borreliaudslættet, så få det vurderet ved din egen læge og evt. suppleret med blodprøver. Vil du anvende urter, så kan du overveje at opsøge en urtekyndig phytoterapeut eller tilsvarende. Ofte er der tale om flere urter i anvendelse.

Mange venlige hilsner

Anna Iben Hollensberg, læge

1 kommentar

  • Jan Mejer siger:

    En dygtig homeopat vil evt kunne anvise et middel.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *