Gode råd mod sure opstød og refluks

Cirka en tredjedel af alle voksne danskere lider i perioder af sure opstød eller refluks. Mere end halvdelen af disse er mænd, der oftere end kvinder oplever halsbrand

Generelt lider flere og flere danskere, uanset alder eller køn, fra tid til anden af halsbrand, refluks eller ubehagelige mavesmerter. Symptomerne giver ofte en sviende fornemmelse i halsen, en sur smag i munden eller smerter i maven. Heldigvis er der en hel del, du selv kan gøre ved det – helt naturligt. Det kan du læse mere om herunder.

Mavesyreparadokset

At sikre tilstrækkelige mavesyreniveauer hele livet er vigtigt, da mavesyren indgår som et væsentligt element i fordøjelsen af maden. Det er faktisk mavesyren, der sørger for, at vi kan fordøje, især proteiner, effektivt.

Mavesyren, der blandt andet indeholder saltsyre (HCl), slår også uvelkomne mikrober, bakterier og parasitter ihjel, så de ikke kan skade os, ligesom mavesyren er helt afgørende for vores dannelse af det vigtige B12-vitamin.

Mavesyrens lave pH-værdi bevirker, at den kan være særdeles sur og generende at have andre steder end i mavesækken. Men det er væsentligt at kende den bagvedliggende årsag til eventuelt generende symptomer, før en eventuel behandling iværksættes.

Danner vi for meget mavesyre, så kan symptomerne være ubehagelige, og blandt andet manifestere sig som refluks, halsbrand eller smerter i maven. Stort set samme symptombillede ses dog også ved mangel på mavesyre, som særligt mange ældre lider af. Symptomerne ved for høj som ved for lav mavesyreproduktion er nærmest identiske. Det er et paradoks, og måske en dimension af denne problematik, som alle med fordel kan være ekstra opmærksomme på, før der diagnosticeres og ordineres medicin.

Sure opstød – primært et vestligt problem?

Refluks eller tilbageløb af syre i spiserøret udgør et stigende problem, særligt i den vestlige verden. I USA indtager mavesyredæmpende medicin førstepladsen som den mest solgte type håndkøbsmedicin, og herhjemme ordineres rigtig mange danskere syredæmpende eller syreneutraliserende medicin, eksempelvis de såkaldte PPI’er (protonpumpehæmmere). 646.000 danskere indtog PPI’er i 2021, det er mere end dobbelt så mange som i år 2000.

KISS/KIDD

Årsagerne til de generende refluks symptomer skal primært findes i vores valg af mad og levevis, men kan også skyldes rygproblemer eller hos børn det såkaldte KISS/KIDD syndrom. KISS/KIDD syndrom er et udtryk, som anvendes i forbindelse med spændinger i nakke samt nakkeknogle. Vagusnerven, som kontrollerer fordøjelsen, ledes ud af en lille åbning i kraniekanten, og klemmes den, som let sker ved eksempelvis fald eller piskesmæld eller under fødsel, så kan det medføre refluks.

En defekt lukkemekanisme ved spiserøret er også en hyppig årsag. Er sidstnævnte årsag til lidelsen, så er kombinationen af sure opstød, smerter mellem skulderbladene, hovedpine, kronisk pande- eller bihulebetændelse eller nakkesmerter hyppige symptomer. I sådanne tilfælde vil en dygtig osteopat ofte kunne afhjælpe problemerne hurtigt og effektivt. Du kan finde mere viden på danskeosteopater.dk

Helt ny forskning fra december 2022 peger også på en mulig sammenhæng mellem refluks, metabolisk syndrom og insulinresistens (forstadiet til type 2-diabetes). Ligger triglycerid- og blodsukkerniveauerne for højt, kan det påvirke spiserør og peristaltik negativt og potentielt føre til halsbrand og sure opstød. I mange tilfælde kan spiserørsbrok eller mavekatar give samme symptomer. Disse årsager vil ofte kunne afhjælpes via en kostomlægning.

Hvad kan du selv gøre?

En af de hyppigste og mest grundlæggende årsager til ovennævnte udfordringer findes i vores valg af mad. Spiser du for mange fødevarer af dem, der fremmer syredannelse, eller madvarer, som du tåler dårligt, så kan du opleve halsbrand, sure opstød eller refluks. Herunder kan du se, hvilke fødevarer, der kan fremkalde sure opstød:
• Rødvin og anden alkohol
• Kaffe og sort te
• Sukker og chokolade
• Glutenholdig mad, hvis du ikke tåler det
• Pebermynte
• Citrusfrugter
• Løg og stærkt krydret mad
• Store mængder oksekød, svinekød og kødpålæg
• Færdigretter og anden forarbejdet mad
• Fed mad, fast food, frituremad etc.

Ønsker du således at undgå sure opstød eller smerter ved den øverste del af mavesækken, kan du med fordel i en periode helt undgå ovennævnte fødevarer. Spis i stedet en halv tallerken grøntsager tre gange om dagen i kombination med sundt fedt og gode proteiner. Kartoffelmos med urter, kartoffelvand, mandler og basedannende urteteer er også geniale. Disse kostændringer er helt bivirkningsfri og kan til hver en tid afprøves. Du kan finde opskrifter på Madforlivet.com.

I USA advares mod syredæmpende medicin

De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, advarer i dag mod den efter deres vurdering overdrevne brug af syreneutraliserende medicin. Advarslen er baseret på det faktum, at indtages denne form for medicin, uden at symptomerne skyldes for høje syreniveauer, så kan medicinen gøre personen alvorligt syg.

Et studie, publiceret i 2017, viser en klar sammenhæng imellem indtag af de såkaldte PPI’er (protonpumpehæmmere), og en øget risiko for at udvikle fedtlever og tarmdysbiose. Denne type medicin mindsker mavesyreproduktionen, men mavesyren er vigtig, for den holder mængden af patogene bakterier i tarmen i ave og er afgørende for, at der i tarmen kan dannes det vigtige B12- vitamin. Mangel på B12-vitamin kan medføre konfushed og glemsomhed. Tankevækkende, da det er flest ældre, der ordineres PPI’er.

Medicinen ændrer også PH værdien i såvel mavesæk som tarm, og det kan potentielt føre til optimale vækstbetingelser for uønskede bakterier, svampe og parasitter i tarmene. Tarmbiotaen huser cirka 70% af dit immunforsvar, og kvaliteten og sammensætningen af mikrober og mælkesyrebakterier i din tarm er helt afgørende for din indre sundhed og balance. En ændret og uharmonisk tarmbiota kan fejlagtigt kode for en række sygdomme.

Alliance for Natural Health i USA udsendte i 2022 nyt om en stor undersøgelse, offentliggjort i JAMA Neurology, der viste, at regelmæssig brug af PPI’er øgede risikoen for demens med 52%. Andre, nyere studier viser som ovenfor nævnt, at indtag af syreneutraliserende medicin eller PPI – protonpumpehæmmere – udover at ændre balancen i den vigtige tarmbiota – også øgede risikoen for knoglebrud, kronisk nyresygdom, leversygdom, lungebetændelse, hjertesygdom og kræft.

Helt nye undersøgelse afslører, at PPI’er desuden kan øge risikoen for udvikling af type 2-diabetes med 74%. Særligt hvis midlet indtages over længere tid.

Begræns medicin til 8 uger

Meget tyder på, at varigheden af indtaget af PPI’er har betydning for udvikling af ovennævnte bivirkninger. Derfor anbefales det maximalt at indtage denne type medicin i otte uger – hvis overhovedet.

Det er af ovennævnte årsager særdeles væsentligt at få afklaret den underliggende årsag til symptomerne, før eventuel medicin udskrives. Det er både enkelt og billigt at teste for høje eller for lave mavesyreniveauer, men det har vi ikke tradition for her i Danmark, hvor de kun få steder anvender den såkaldte Heidelberg test. Vi undersøger heller ikke rutinemæssigt for rygproblemer eller en defekt lukkemekanisme ved spiserøret, men lad os håbe, at det introduceres sammen med rutinetjek af blodsukker og triglyceridniveauer med mere, så de mange, der lider af sure opstød, kan få en optimal hjælp.

Mavesyre, medicin og B12

At sikre tilstrækkelige mavesyreniveauer hele livet er langt vigtigere end vi gør os klart. Mavesyre er blandt andet nødvendigt for at kunne fordøje eksempelvis en bøf, ligesom det er afgørende for vores optagelse af det vigtige B12-vitamin. Mangler vi B12-vitamin, så kan vi blive forvirrede, demente, deprimerede og mangle energi. Tænk engang på de mange ældre på landets plejehjem. Mange af dem kan meget vel have for lave mavesyreniveauer og mangel på B12-vitamin. Det er desværre ofte denne gruppe, der ordineres syrenedsættende medicin eller PPI’er. Der er efter min mening ikke tilstrækkelig opmærksomhed på, hverken at afdække årsagen eller på at afgrænse perioden, hvor de indtager medicinen.

Mangel på B12-vitamin ses næsten altid ved for lave niveauer af mavesyre eller efter behandling med syreneutraliserende medicin. Mangel på B12-vitamin kan måles ved en blodprøve, der giver et øjebliksbillede, men måles mest effektivt via en blodprøve, der måler homocystein-niveauerne. Er disse niveauer højere end 8, så skal der sættes ind med tilskud af B12, B6 vitamin samt folinsyre i kombination med et B kompleks og en multivitamin i 3 måneder.

Mål selv din mavesyre

Mavesyreniveauerne kan effektivt måles via en Heidelberg-test, eller via et kosttilskud med Betain HCL. Ved for høje niveauer af mavesyre forværres symptomerne ved indtag af Betain HCL i forbindelse med et måltid, mens de afhjælpes ved mangel. Ved lave mavesyreniveauer kan Betain HCL også være effektivt til genetablering af normale mavesyreniveauer. Uvist af hvilke årsager anvendes Heidelberg-testen ikke i Danmark, ligesom Betain HCL heller ikke forhandles i Danmark. Produktet kan dog fuldt lovligt indkøbes fra andre EU-lande, eksempelvis fra Life Extension Europe.

Rødbedetesten kan give en indikation af din mavesyreproduktion. Den er uvidenskabelig men let at foretage. Du tager ganske enkelt 120 ml frisk rødbedesaft, blander det med samme mængde vand og drikker det sammen med indtag af en proteinholdig snack. Det kan være et stykke kylling, gedeost eller en håndfuld mandler.

I de efterfølgende to timer må du ikke drikke andet, og du samler din urin op i en klar plastkop eller andet gennemsigtigt. Farven indikerer, om du danner tilstrækkeligt med mavesyre, idet mavesyren normalt nedbryder den røde rødbedefarve. Er urinen således lys eller gul, så danner du formodentlig tilstrækkeligt med mavesyre. Er den rød eller lyserød, så kan det indikere mangel på mavesyre, og du anbefales at få det yderligere undersøgt.