Blodtrykket er lavere hos glade ægtepar end hos singler og folk i et dårligt ægteskab.
Der kan være mange gode grunde til at blive gift. Men nu viser det sig, at der er en mere. Ifølge en undersøgelse har gifte et lavere blodtryk. Det gælder i hvert fald for de, der er glade for deres valg af partner. En undersøgelse fra Brigham Young University, som er et universitet ledet af mormoner, viser nemlig, at lykkelige ægtepar har et lavere blodtryk end ulykkelige ægtepar og singler. Det skriver Business Week . Lykkelige par mere sundeOg det hjælper ikke en hujende fis for singler eller de ulykkeligt gifte at have et stærkt socialt netværk. »Der ser ud til at være nogle helt unikke helbredsmæssige fordele ved at være gift. Men det er ikke bare det at være gift, der er gavnligt for helbredet. Det, der virkelig beskytter helbredet, er et lykkeligt ægteskab«, siger psykolog med speciale i forhold og helbred Julianne Holt-Lundstad, der står bag undersøgelsen. Hun placerede en blodtryksmåler på 204 personer, der var gift, og på 99 singler. De gik med apparatet i 24 timer, og der blev lavet 72 målinger per person. Risiko for hjerteproblemerDe lykkeligt gifte scorede gennemsnitligt fire point lavere på blodtryksresultatet end singlerne, og om natten faldt de giftes blodtryk endnu mere. Utilfredse gifte havde et højere blodtryk end både de lykkelige ægtefolk og singler. Og et ulykkeligt hjerte er usundt. »Undersøgelser viser, at de mennesker, der har et højt blodtryk hele natten, har langt højere risiko for hjerteproblemer, end de, hvor blodtrykket falder«, siger Holt-Lunstad. Ifølge Julianne Holt Lundstad skyldes resultatet formentligt, at lykkelige ægtepar har en solid emotionel tryghed og i højere grad opfordrer hinanden til at at spise sundt og besøge lægen regelmæssigt. Kilde: Politiken
Forrige artikelFor lidt eller for meget selen påvirker risiko for at dø af kræft
Næste artikelKorte mænd er frygteligt jaloux