Godt fra start med plantemad

Umiddelbart lyder det ikke specielt utrygt at ændre sine madvaner i en mere grøn plantebaseret retning, men madvaner handler om så meget mere end mad.

Foto: Shutterstock
1. februar 2024

Vi har et ordsprog, der lyder: Godt begyndt er halvt fuldendt. Ordsprog kommer ikke ud af ingenting, men fordi der er en sandhed bag. Og det er også tilfældet, når du har besluttet dig for at spise mere plantemad.

Læs også: 7 veje til mindre kød og det du skal huske

At spise mere grønt kan kræve tilvænning og være en decideret forandringsproces. Forandringsprocesser kan være udfordrende, fordi vi skal lære nyt og bevæge os ud i ukendt territorium.

Vi presses til at forlade vores komfortzone, hvor vi trives og mestrer gøremål, og ud i vores udviklingszone, hvor vi føler os usikre.

Umiddelbart lyder det ikke af meget eller specielt utrygt at ændre sine madvaner i en mere grøn og plantebaseret retning, men madvaner handler om så meget mere end mad. Det handler om traditioner, overbevisninger, følelser som tryghed og trøst og ikke mindst identitet.

5 trin på vejen mod mere planterig mad

  1. Klarlæg dit udgangspunkt, din motivation og dine ressourcer.
  2. Sæt din målsætning på baggrund af udgangspunkt, motivation og ressourcer.
  3. Find inspiration i opskrifter og i supermarkedets udbud af grøntsager, bælgfrugter, frugt og bær.
  4. Beslut dig for 1-2 opskrifter, du gerne vil lære at lave i de næste 1-2 uger. Skriv i kalenderen hvornår du vil lave dem og køb ind til opskrifterne. Øv dig i opskrifterne og bliv komfortabel med dem.
  5. En smutvej er at bestille en måltidskasse med masser af grøn mad – på den måde kan du springe punkt 3 og 4 over.

Hvorfor?

Når vi ændrer vores madvaner rører vi ofte ved ting, der stikker dybere, og måske derfor kan det være så svært at opbygge nye vaner. For hvem er vi, hvis vi ændrer os og ikke gør, som vi plejer? Hvordan vil vores relationer reagere på det?

Det er derfor godt givet ud at forberede sig på forandringsprocessen, så vi er bedre rustet til at møde modstand og udfordringer. Vi kan alle drømme om at forandre en tilstand i vores liv, men gør vi det ikke klart for os selv, hvorfor vi ønsker forandringen, har vi ikke modstandskraft i svære tider.

Viljestyrken er for de fleste af os ikke nok, for den bliver slidt på et tidspunkt. Når viljestyrken er tyndslidt skal den indre motivation holde fanen højt. Derfor er det en kæmpe fordel, at du bliver klar over, hvorfor du ønsker forandringer. Prøv at komme helt ind til kernen af dit ønske om forandring ved at coache dig selv og spørge 5 gange hvorfor. Hver gang du kommer med et svar, spørger du dig selv igen – hvorfor vil du det?

Det er bedre at spise 100 g grøntsager om dagen end at give op, fordi du ikke spiser de anbefalede 600 g.

Eksempel: Hvorfor vil du gerne spise mere grønt og plantebaseret? Fordi jeg gerne vil være sundere. Hvorfor vil du gerne være sundere? Fordi jeg gerne vil have mere energi. Hvorfor vil du gerne have mere energi? Fordi jeg er træt, og ikke synes jeg har nok overskud til min familie og venner.

Hvorfor vil du gerne have mere overskud til din familie og dine venner? Fordi det betyder meget for mig at have gode og stabile relationer og være noget for andre. Hvorfor betyder det meget for dig at have gode og stabile relationer og være noget for andre? Fordi det giver mig glæde, tilfredshed og en følelse af mening i livet.

Med hvert ”hvorfor” bevæger vi os fra det umiddelbare svar og ind til den dybere mening med vores ønske om forandring. Derved får vi et tydeligere billede af vores indre motivation.

Hummus med grøntsager og brød

Tip

Hvis du gerne vil lære sammen med andre kan du teame op med en ven, kollega eller familiemedlem, eller du kan tilmelde dig et kursus i plantebaseret mad.

Tjek din lokale aftenskole for kurser.

Forberedelse og opstart

Med motivationen på plads er næste skridt at klarlægge, hvor du er på vejen hen mod at spise flere planter. Er det helt nyt for dig, eller er det noget, du allerede gør i et vist omfang? Den største dræber for varige forandringer er urealistiske målsætninger.

Invester din energi i dét måltid, hvor der er det højeste afkast/forbedringspotentiale.

Det duer ikke at lave målsætninger efter andres standarder, men udelukkende efter sine egne. Det er vigtigt at lave en realistisk plan, som giver følelsen af succes, for det giver blod på tanden til at fortsætte.

Derfor skal du se ærligt på dine ressourcer: Hvor meget tid og overskud har du? Har du erfaringer med at lave plantebaseret mad? Har du nogen, der støtter op om projektet? Overensstemmelse mellem dine målsætninger og ressourcer giver den største chance for, at du får skabt varige resultater.

3 faldgruber for forandring

  1. Mismatch mellem ressourcer og mål. Balancer dine målsætninger med dine ressourcer, så du får succesoplevelser med din kostomlægning.
  2. At du ikke har styr på, dit ”hvorfor”. Du skal vide helt inderst inde, hvorfor du ønsker at lave forandringer og ændre din kost. Din indre motivation skal nemlig holde dig på sporet, når du synes, det er besværligt og tidskrævende.
  3. At du prøver at forandre dine omgivelser mod deres vilje. Det er ikke altid, vores omgivelser er med på forandringsrejsen, men det betyder ikke, at du skal lade være med at gå i gang. Vær i stedet en inspiration for andre.

Måske kommer det til at tage længere tid at komme i mål med forandringerne, end du havde forestillet dig, hvilket naturligvis kan være en udfordring for tålmodigheden. Men små skridt gør en forskel på den lange bane, og lad det hellere gå langsomt frem end at undlade at gå.

Det er bedre at spise 100 g grøntsager om dagen end at give op, fordi du ikke spiser de anbefalede 600 g. Med 100 g grøntsager om dagen, når du op på 36,5 kg grøntsager i løbet af et år, og det gør en forskel sammenlignet med ikke at have spist nogle. De 100 g dagligt kan dermed danne grundlag for at indtaget af grønt over tid øges til de anbefalede 600 g.

Vælg en investering med højt afkast

Når jeg har klienter, der skal lægge kosten om, anbefaler jeg ofte at fokusere på ét måltid ad gangen. Invester din energi i dét måltid, hvor der er det højeste afkast/ forbedringspotentiale.

For mange af mine klienter giver det me- ning at tage udgangspunkt i aftensmaden. Det har nemlig den fordel, at laver du større portioner, er der mad til flere dage, og du slipper for at lave nye retter hver dag. Alternativt kan rester tages med på madpakken, hvilket sikrer både en planterig aftensmad og frokost uden ekstra besvær.

Lette løsninger, der holder dig på sporet

Lav mad til to dage ad gangen, så du ikke behøver lave mad hver dag.

Brug convenience-produkter som færdige salatblandinger, grøntsager fra frost, bælgfrugter på glas eller dåse og færdiglavet humus

Gnavegrønt som gulerodsstave, agurke- stænger, cherrytomater, blomkåls- og broccolibuketter er altid en redning, når tiden er knap og overskuddet lavt. Spis dem, som de er, eller sammen med en god humus som dip

Tidspres – no worries

Nogle dage er tiden knap og inspirationen til at lave spændende (plante)mad er ikke-eksisterende. Det behøver ikke betyde, at menuen står på fast food.

Langt de fleste supermarkeder har gode grøntsager på frost, som hurtigt kan tilberedes og serveres til næsten hvad som helst. Mad på 10 minutter kan f.eks. trylles frem ved at svitse en grøntsagsblanding på panden, tilsætte kikærter eller linser fra dåse og kokosmælk. Retten kan serveres med kogt pasta, ris eller quinoa. Grøn mad behøver nemlig ikke tage lang tid at lave.

Forrige artikelEr hjernen afhængig af sunde afføringsvaner?

Næste artikelSkal vi frygte mikroplast?

Trine Vesteraa

Ernæringsterapeut
Skribent på Naturli siden 2012.