Klima

Gør rent uden at gøre kloden beskidt

Rengøring er nødvendigt, men det er bestemt ikke altid nødvendigt at bruge de gammelkendte rengøringsmidler.

Foto: Shutter- og Adobestock
10. oktober 2023

Tænker du over, hvordan du holder hjemmet rent uden at belaste dit lokale miljø, den globale CO2-balance – og dit eget helbred?

De har lovet os mirakler i mange år, rengøringsmidlerne. Men miraklerne har ikke været uden omkostninger, når gulvspanden eller opvaskebaljen blev tømt i afløbet. Der findes ofte spor af de sundhedsskadelige midler i drikkevandsboringer. Miljøstyrelsens officielle anbefaling er eksempelvis, at du ikke bruger klorholdige midler i rengøringen – selvom disse midler endnu ikke er forbudt.

Eksemplet med klor illustrerer, at vi ikke kan regne med, at systemet beskytter os.

“Vi er nødt til selv at komme i aktion, hvis vi vil hjælpe med at undgå skadelige stoffer i naturen.”

Læs også: Skimmelsvamp – sygedomsspøgelset ikke mange kender til

Universalmidler er unødvendige

  • Det bedste sted at starte er at begrænse sig.
  • Når du benytter universalmidler, skyller du kemiske stoffer ud i afløbet, som der aldrig var brug for. For eksempel afkalkningsmiddel og desinfektion, selvom du kun skulle bruge noget fedtopløsende.
  • Fedtopløsende midler er for eksempel brun sæbe og opvaskemidler. Desuden har du brug for midler, der kan afkalke og desinficere (primært toilettet).
  • Du behøver ikke længere afspritte verden omkring dig, for coronaepidemien er forbi, og kogende vand kan desinficere relevante redskaber.
  • Du skal også finde et vaskemiddel til dit tøj. Skyllemiddel skal du bare springe over.

Begræns kemien
Når du køber miljømærkede midler, er du sikker på, at der stillet krav til brugen af kemiske stoffer. Det gælder både Svanemærket og forskellige internationale certificeringer.

Gør rent uden at gøre kloden beskidt - hvad skal du kigge efter bag på dine produkter?

” Når du køber miljømærkede midler, er du sikker på, at der stillet krav til brugen af kemiske stoffer.”

Det skal du se efter!

  • Kig bag på emballagen og sikre dig, at der ikke er mærker for miljøskadelighed.
  • Se på doserings-anvisningen, hvor meget af produktet, du skal bruge til en opgave. Overskydende rengørings middel bliver skyllet
    samme vej som det, der var reelt brug for.

CO2-aftrykket
Når du har overvejet og planlagt dit nødvendige forbrug, kan du have de samme CO2-overvejelser om rengøringsmidler som om andre produkter:

Er produktionen foregået under bæredygtige forhold, er ingredienserne dyrket/fremstillet på en ansvarlig måde, hvad er er emballagen lavet af, og er der mulighed for genbrug, genanvendelse? Hvordan behandler producenten sine medarbejdere, og hvor langt er varen transporteret rundt i verden?

Så let at selv et barn kan gøre det …
Hvis du er i tvivl, om du har lyst til at benytte et specifikt rengøringsmiddel, kan du stille dig selv spørgsmålet:

Har jeg lyst til at lade mit barn benytte dette middel? Med eller uden handsker?


Forrige artikelBliv glad i skindet

Næste artikelØkonomien i din træning

Carsten Gottlieb

Redaktør