Opskrifter

Goji Power

25. april 2013

Smuk, sund og mættende er ord, som bedst beskriver denne kærlighedserklæring af en smoothie – det handler om goji power.

Gojibær og hyben i en og samme smoothie er et sjældent syn. Sammen byder de ind med et hav af næringsstoffer som f.eks. C–vitamin og massive mængder antioxidanter. Kokosmælk skaber eksotiske rammer, mens rødbede øger iltoptagelsen, og forfører dig med dens potente farve og blodrensende egenskaber. Forfør dig selv med denne fløjlsbløde kærlighedserklæring. Du skylder dig selv at prøve den.

Du skal bruge:

2 spsk. Gojibær

1 håndfuld hyben

2 bananer – evt. frosset

½ dåse kokosmælk (200 ml)

4 cm rødbede

Tilsæt evt. olie og 1 tsk. Greens by High on Life

Sådan gør du:

Blend alle ingredienser og tilføj mere væske, hvis du ønsker en mere flydende konsistens. Jeg spiser ofte denne smoothie med ‘drys’ på.

TIP

Hyben er for vilde – de indeholder 14 gange så meget C-vitamin som appelsiner.

Fra bogen ‘Super grønne juicer og smoothies’

Juicemester og smoothiespusher, Mads Bo, er igen på banen med en ny bog om farverige vitaminbomber. Her har han samlet sine erfaringer med at tilsætte sine smoothies og juicer ukrudt og vilde planter. Bogen indeholder også 30 skønne opskrifter. Læs mere om bogen ‘Super grønne juicer og smoothies – drik dit ukrudt og dine grøntsager’ på Highonlife.dk.

Forrige artikelSukker er farligere end fedt

Næste artikelForebyg kræft: Hold prostata sund!