Liv

Juletræer – Gør det grønne grønt

27. juni 2022

Det er så hyggeligt at hive naturen indenfor i december og tænde et lys midt i den. Men hvor meget natur er der lige i vores pyntegrønt og juletræer? Man skulle ikke lige tro det, men det meste pyntegrønt og fleste juletræer kommer fra intensive gartneriområder i og omkring skovområder.

Vi forbrugere forlanger billige flotte træer. Selvom om det står i Julesangen, at nu skal træet spises, gør vi det heldigvis ikke. Men vi har faktisk et valg alligevel, når det kommer til at vælge træ og pyntegrønt udfra hvilke produktionsmetoder, der er brugt.

Juletræer sprøjtes i snit ca. 3 gange årligt i de første 4-6 år. Alt efter jordbundsforholdene og produktionerne kræves det, at man er opmærksom på andre skavanker eller angreb, der skal behandles specifikt min. en gang om året. I nogle produktioner vælger man også at vækstregulere træets skud i stedet for at klippe dem af. Kunstgødning skal der også til. Alt sammen for at få et juletræ, der lever op til forestillingen om en lige stamme og grene hele vejen ned.

Økologiske juletræer

Ved et økologisk træ må der ikke bruges sprøjtemidler og kunstgødning. Det kræver, at man bruger andre metoder til ukrudtsbekæmpelse, og flere mandskabstimer er resultatet. Når man ikke bruger sprøjtemidler og kunstgødning, bliver der heller ikke rester tilbage i naturen.

I år 2000 blev det vedtaget af folketinget, i et forlig over natten, at Naturstyrelsens områder dvs. statens skove, ikke mere måtte bruge sprøjtemidler og kunstgødning.

Skovfoged Asger T. Pedersen fra Naturstyrelsen i Trekantsområdet stod derfor med en masse træer, som lige pludselig skulle plejes på en ny måde. Løsningen blev bl.a. en traktor med store hjul til mekanisk rækkerensning, brug af hønsegødning eller gylle som gødning og kvælstof-samlende bundplanter som f.eks. kløversorter. Træerne blev også certificeret økologiske. Og fra Tønballe Gård ved Snaptun er der siden 2003 solgt øko-juletræer, mest til eksport, til områder som f.eks. Hamborg, hvor der kun må sælges økologiske juletræer.

Hvorfor købe dyre juletræer?

I år sælges de sidste træer, og arealerne overgår til andet formål. Adspurgt fortæller Asger, at han godt kunne lave juletræer økologisk og tjene penge. Men de økologiske juletræer er dyrere, og når vi nu ikke spiser træerne, hvorfor så bruge de ekstra penge?

Når man ikke bruger sprøjtemidler og kunstgødning, kommer der heller ikke reststoffer, der forstyrrer mennesker, dyr, planter og grundvand. Et valg af et økologisk træ er derfor støtte til det giftfrie miljø.

 

TIPS:

På forbrugerkemi.dk er der facts om miljøvenlige valg. På okologi.dk kan du finde liste over forhandlere af øko-juletræer.

 

FAKTA OM GIFT I VORES VAND

Hver gang vi dyrker bl.a. juletræer med kemi, lukker vi midlerne ud i miljøet.

I 2010 fandt geologerne pesticider (sprøjtegifte) i 44 procent af det danske grundvand. Tallet er baseret på analyser af vand fra 1250 prøveboringer fordelt over hele Danmark. I 15 procent af prøverne var grænseværdien for drikkevand (0,1 mikrogram gift pr. liter) overskredet.

Kilde: Rapporten ‘Grundvandets tilstand og udvikling 1989-2010’, offentliggjort 7. december 2011 af GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland .

I 2010 blev der fundet pesticider (sprøjtegifte) i 25 procent af de boringer, som vandværkerne får vand fra. I 4,5 procent af boringerne var grænseværdien for drikkevand overskredet.

Kilde: Rapporten ‘Grundvandets tilstand og udvikling 1989-2010’ fra GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Tønballe Naturcenter

Et spændende sted at besøge er Tønballe Naturcenter med tilgrænsende skove og kyst. Her er der lavet undervisnings- og overnatningsmuligheder for naturformidling til folkeskoler, gymnasier og seminarer med flotte ture i skov og landskab. Stedet er restaureret og har lavet en udstilling i en af de gamle driftbygninger. Vi vælger som familie tit at tage sådanne steder hen. Årstidens stemning og farve gør en forskel.

Indsamling af giftfri gran til jul

I november og december bliver der ofte anvist særlige områder i Danmark, hvorfra der let kan indsamles grene og kviste fra skovbunden til privat brug. Der er en opdateret liste på Naturstyrelsens hjemmeside. Hold desuden øje med annoncering i lokalaviser og skiltning i skoven.

Her kan man også finde de steder, hvor man kan komme ud i skoven og betale og fælde sit eget træ, hvilket er noget specielt. Selv insisterer vores børn på at være med og udvælge. Vælger vi et stort træ, bliver der rigeligt til dekorationer og afskærmning af roser mm.

Der er ikke noget som en tur i skoven, og er det statsskove, har området ikke fået gift. Naturen virker afstressende, og hjernen får de vigtige pauser, som flere og flere påpeger, er så vigtige for os.

Naturlig juledekoration

Brug din skovture til at planlægge og finde fine ting til juledekorationer:

Kogler, mos og lav

Man må i begrænset omfang gerne samle kogler, mos og lav til privat brug. Det svarer til ca. en bæreposefuld til hver i statsskovene. På private områder må du samle til eget forbrug fra stier.

Indsamling af grene, kviste og løv

Må i begrænset omfang indsamles til privat brug, hvis det ligger på skovbunden. Man må desuden klippe grene og kviste af løvtræer, der er over 10 m høje. Man må også gerne klippe grene af væltede træer – både fra løvtræer og nåletræer. (Bemærk at dette kun gælder på offentlige arealer).

Det gælder dog ikke i bevoksninger, hvor der laves pyntegrøn. Her må man hverken indsamle eller klippe i grene og kviste.

På stranden

På stranden kan du finde spændende ting til din dekoration. Man må i praksis gerne samle sand og sten på stranden, så længe det drejer sig om småting, dvs. ting, som man umiddelbart kan føre med sig uden hjælpemidler. En gammel definition fra bl.a. Jyske Lov på begrebet “småting” er: “Det, man kan have i sin hat”.

Kilde: Naturstyrelsens hjemmeside, Økologisk landsforening

Etiske regler for samlere

Pluk kun hvad du har brug for – tænk på den næste

Pluk ikke fredede eller truede planter

Pluk ikke mere end stedet kan bære

Pluk med omtanke

 

Lys skal der til

Suppler evt. din juledekoration med bivokslys lavet af ren bivoks, der lyser klart og dufter godt. Man kan få dem af smeltet bivoks eller af rullede tavler. Sætter man sin dekoration sammen med ler på et stykke træ, kan det ikke blive mere naturligt.

Lys, der oser, og er fyldt med farvestoffer, kan virke som en lille dieselbrænder. Ligeså med gelé- og duftlys.

 

 

Tips mod snue

Hyldebærsaft indeholder naturstofferne anthocynin og flavonoider, der hjælper kroppen med at komme ovenpå efter en influenza og hostetur. Man kan lave varm saft eller få det som dråber eller tabletter, f.eks. Sambucol.

En gang fik jeg et godt råd af en zoneterapeut. Hun havde været sygeplejerske og gik meget ind for naturligt sammensatte kure. Man skulle bruge tre ting for at få sit immunsystem op. I den varme hyldebærsaft, f.eks. fra Søbogaard , skal der puttes 25 ecineacea-dråber i sammen med en knivspids C-vitaminpulver (Ca. 1000 mg). Man lader det trække med låg over og drikker kuren i småslurke. Kuren skal vare 3 til 5 dage. Man føler klart, at man hurtigere kommer på banen igen, og så er drikken velsmagende.

Forrige artikelBegrænset viden om diabetes

Næste artikelGisselfeld kloster og slot: Inspiration til alle sanser