Vi ved det godt, julemåneden er en kaloriebombe, og der ryger hurtigt et kilo eller to på sidebenene. Men al den gode julemad skal ikke få os til at få dårlig samvittighed, og det er da skønt at kunne smæske sig i julens godter. Men med nogle små tricks, kan man gøre julemåneden lidt sundere.
Det er tid til julefrokoster, gløgg og æbleskiver, at lave konfekt og bage småkager. Vi spiser godt – og rigeligt i julen. Og alle ser frem til et skønt måltid med and og risalamande juleaften. Tænk over hvad, og hvordan du spiser i julenEt populært mundheld siger, at det er ikke det, du spiser mellem jul og nytår, der feder – det er det, du spiser mellem nytår og jul. Så selvom julemaden omfatter mad, som kostrådene advarer imod, så er det dine kostvaner i løbet af året, der er vigtige. Frugter, nødder og mandlerJulens frugter og nødder kan være et godt sted at starte. Appelsiner, mandariner (klementiner) og de små røde pigeon-æbler med det hvide frugtkød kan suppleret med nødder og mandler både være dekorative og de et sundt og naturligt alternativ til den øvrige julemad. Frisk frugt er en god kilde til vitamin C og kostfibre og energiindholdet er lavt. Nødder og mandler er langt mere energitætte, men indeholder meget af det sunde, umættede fedt og ingen kolesterol. Tørrede frugter som abrikos, figen og daddel kan også være et udmærket alternativ til konfekturen og kagerne. Chokolade og konfekt Forsøg at tænke lidt men godt. Der behøver ikke være en kæmpe slikskål eller et bjerg af æbleskiver. Server i stedet lidt, men godt. Læg vægt på kvalitet eller, at det er hjemmelavet fx et par stykker kvalitets chokolade eller hjemmelavet konfekt. Pas på portionerne Det er nemt at komme til at spise for meget i julen. Spis mindre portioner, og tyg maden grundigt. Tænk også på at spise dig mere mæt i det gode rugbrød til julefrosten, og spar på det fede pålæg. Kom ud og rør dig Gør det til en tradition at bevæge sig meget i julen. Julen byder på mange fridage, hvor der er god mulighed for at gå lange ture, tage i svømmehallen eller cykle. Det er dejligt at få frisk luft udenfor, og lidt lys midt på dagen, her i den mørke tid. Dans er også en god aktivitet, så tag et par ekstra svingom til julefrokosten og dans nogle ekstra ture rundt om juletræet, når det nu alligevel står der.
At bevæge sig er en oplagt mulighed for at bruge lidt af den ekstra energi, som julebordet har bibragt. En gennemsnits voksen skal gå ca. 15 min. for at forbrænde den mængde energi, der er i 100 gram appelsin, mandarin eller æble, men ca. 2 timer, hvis man vil modsvare energiindholdet i 100 gram marcipan. Kilde: www.altomkost.dk