Det er ikke kun landbruget, der skal i gang. Du kan selv gøre meget for, at maden og dit forbrug bliver mere klimavenlig. Få gode råd og tip.
Mens vi sætter elspareskinner til, griber cyklen fra indkørslen og vasker ved 30 grader, bør vi også skæve over til middagsbordet. For maden kan gøre en stor forskel, når det gælder klimaregnskabet. Og der er ifølge forskere nok at hente på dette område for klimavenlige danskere.
– Fødevarerne fylder pænt meget – 20 til 25 procent – af gennemsnitsdanskerens CO2-regnskab, så det område må også ind og bidrage, siger lektor Michael Søgaard Jørgensen, der forsker i bæredygtig fødevareproduktion og –forbrug ved Danmarks Tekniske Universitet til Videnskab.dk.
Han mener, at maden sagtens kan blive mere klimavenlig for danskernes vedkommende.
– Jeg vil mene, at der kan laves en reduktion på mellem halvdelen og to tredjedele af madens klimabelastning.
I ingeniørernes fagforening – IDAs rapport 'IDAs Klimaplan 2050' har Michael Søgaard Jørgensen været med til at beskrive tre områder, der kan gøre maden mere klimavenlig.
– På den ene side kan man sige: Smid noget mindre ud. Det andet er, at vi kan gå ind og lave om på, hvad vi spiser. Der er en tommelfingerregel, der siger: Spis flere grøntsager og mindre kød. Tilbage har vi så, at landbruget også skal være så miljøvenligt som muligt.
Bl.a. fremgår det af rapporten, at hver eneste af os skaber drivhusgasudledninger svarende til 2,8 ton CO2 om året pga. vores madforbrug. Hvis de tre anbefalinger bliver fulgt, kan vi sænke madens belastning til 0,9 ton CO2 pr. dansker.
At ændre danskernes indstilling til maden og gøre den mere klimavenlig kræver ifølge professor i fødevaresociologi Lotte Holm fra Københavns Universitet massive oplysningskampagner. Og så skal priserne på kød op.
– Det mest effektive vil være at lave en prisregulering, så man betaler i forhold til, hvor meget man belaster klimaet, siger hun.
Men i en befolkning, hvor madkulturen er kødelskende, og vi har en tradition for at lade folk selv være, er hun bange for at det vil være kontroversielt at sætte priserne på kød.
Lotte Holm mener, at som tingene ser ud lige nu, kan det være svært at rykke på kulturen, men nødvendigheden kan blive tydeligt for de fleste, hvis vi gentagne gange oplever konsekvenserne.
– Hvis man pludselig står med oversvømmelser, eller at man på andre måder indser, at nu bliver man nødt til at gøre noget, så vil grænserne for, hvad der er acceptabelt, flytte sig, siger Lotte Holm.
F.eks. har danskerne allerede rykket sig, når det gælder bilkøb, som er blevet mere klimavenlige.
– For nogle år siden var det jo dødsmart at køre rundt i en stor, benzinslugende Hummer, og lige pludselig blev det vulgært, underlødigt og i manges øjne tegn på moralsk laverestående karakter.
Tidligere har man også set kulturelle ændringer, der f.eks. gjorde det muligt at indføre rygeloven – ændringer, som også kan ske på miljøområdet.
– På samme måde kan det blive pinligt at servere oksekød for gæster. Og sker der sådan nogle kulturelle forandringer, så bliver det jo nemmere at komme igennem med forskellige reguleringer, mener Lotte Holm.
Kød er jo den helt store synder, når det kommer til udledning af drivhusgasser – så ved at begrænse forbruget, kan du gøre meget – måske uden at mærke en hel masse til det?
Hvis du laver: Gullasch – halver kødindholdet og din gullasch er 46 pct. klimabelastende. Spis evt. brød til.
Bøf Stroganoff – erstat halvdelen af kødet med løg og skån miljøet for 41 pct. mindre drivhusgasudslip.
Lasagne – lav den med grøntsager i stedet for kød, så bliver den hele 77 pct. mindre klimabelastende.
Rejesalat – erstat den med muslingesalat, der er fire gange så klimavenlig.
Hele 30 pct. af maden ender ifølge en engelsk undersøgelse som affald. Ca. En tredjedel af affaldet skyldes skræller fra f.eks. frugt og grøntsager, men det andre to tredjedele er rester og madvarer, som aldrig er blevet tilberedt.
Af dette spild kan i hvert fald halvdelen undgås, hvis vi lærer at spise vores rester og kun købe, hvad vi skal bruge. Det vil sænke udledningen af drivhusgasser fra madvareforbruget med ca. 10 pct.
Ikke kun kød, men også andre animalske produkter som fløde, smør og ost udleder i produktionen langt flere drivhusgasser end grøntsager. Især sæsonvarer indenfor frugt og grønt fra lokale producenter er klimavenlige.
Hvis du ændrer dine madvaner, så maden indeholder mindre kød og flere grøntsager, kan du medvirke til at nedsætte madens udslip af drivhusgasser med omtrent 30 pct.
Indenfor landbruget kan der tages mange tiltag, der kan medvirke til, at maden ikke belaster klimaet så meget.
Opbevaring og brug af gylle kan begrænses og gøres på nye måder.
Enge, moser og søer bør ikke tørlægges og bruges, da der slipper kulstof op af jorden, når man bruger disse lavbundsjorde.
Mere skov vil kunne optage CO2.
Dyrene vil kunne udlede mindre metan under fordøjelsen, hvis deres foder bliver sammensat på en anden måde.
Drivhuse bør gå over til at bruge vedvarende energi.
Ifølge IDAs Klimaplan 2050 vil det være realistisk at sænke landbrugets klimabelastning med omkring 30 pct.
Kilde: Videnskab.dk
(Oprettet den 24. november 2010)