Nyheder

Grænseværdier for kviksølv er for høje

27. juni 2022

Dansk ekspert mener ikke, at de eksisterende grænseværdier for kviksølv i fisk kan beskytte os mod skadelige virkninger på hjernen.

Når dyrelivet ligefrem er i fare på grund af høje koncentrationer af kviksølv ved søer og kystområder, bør vi reagere, også selvom grænseværdierne for menneskeføde i prøverne fra fisk og muslinger ikke overskrides. Grænserne for, hvor meget kviksølv vi må indtage gennem fisk, er nemlig ikke nogen garanti for, at vi ikke tager skade.

– Vi ved allerede, at de eksisterende grænseværdier for kviksølv ikke beskytter mod skadelige virkninger på hjernens udvikling, siger professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet.

Vælg fisk med mindre kviksølv

Kviksølv hober sig op i organismen, så hvis vores byttedyr, selv har spist fisk eller muslinger, stiger risikoen for stadigt mere kviksølv. Mennesket er sidste led i fødekæden – derfor kan vi være rimeligt sikre på at være forurenet med kviksølv, hvis vores dyreliv er det.

Philippe Grandjean anbefaler derfor, at vi undgår de mest forurenede fisk. Vælg derfor laksen frem for tunen, der på grund af størrelsen spiser langt flere fisk selv – af samme grund kan små fisk anbefales.

I en hvalfangernation som Færøerne har Landslægen frarådet befolkningen at spise grindekød på grund af kviksølvindholdet – et råd gravide kvinder på øerne har fået i flere år. Som et stort rovdyr får grindehvalen nemlig masser af fisk og dermed kviksølv.

Kviksølv skæmmer fiskespisning

Philippe Grandjean mener, at myndighederne er forsigtige med at nævne denne forurening af de store fisk som tun og sværdfisk, fordi man er bange for, at folk ikke kan skelne.

– De vil ikke skræmme folk fra at spise fisk. Men jeg synes godt, at man kunne gøre lidt mere reklame for de fisk, som er mindst forurenede, såsom laks.

Professoren henviser bl.a. til undersøgelser, der gennem de sidste 20 år har vist, at kviksølv ved stadigt lavere niveauer giver skadelige følger.

Grænsen for kviksølv sat for højt

Grandjean er ikke i tvivl om, at de niveauer, der er sat for indhold af kviksølv i menneskeføde, burde være lavere:

– Grænseværdier er næsten altid forældede, fordi man har tradition for ikke at sætte dem lavere, end der er dokumentation for. Erfaringen har vist, at man med tiden bliver nødt til at sænke grænseværdier.

Et eksempel på, at kviksølv hober sig op, og dermed med tiden giver større risiko, er analyser af gamle isbjørnepelse. I dag ser man et indhold af kviksølv i hårene, som er omkring 10 gange højere end i hårene på skind fra før industrialiseringen.

– Vi er med andre ord udsat for en belastning, som er unaturlig, og som mennesket som art ikke har haft nogen mulighed for at tilpasse sig, siger Philippe Grandjean.

Kilde: Ritzau (Oprettet den 10. november 2010)

Forrige artikelMænds dårlige vaner belaster miljøet

Næste artikelGulerødder er livsforlængende