Opskrifter

Græskartærte

12. november 2012

Den ayurvediske tankegang siger: Positiv for vata og pitta, negativ for kapha. Tærte egner sig generelt godt til vata og pitta, da det er let sødligt og har en vis tyngde.

Tilberedningstid: 1½ time

Du skal bruge:

Tærtebund

100 g sigtet speltmel / hvedemel

75 g fuldkornsspeltmel / grahamsmel

1 tsk timian

75 g smør

½ tsk salt

½ dl vand

Fyld

500 g hokkaido-græskar (eller gulerod)

200 g tofu

Friskkværnet peber

3/4 tsk salt

Evt. 1 dl tykmælk

Persille til pynt

Sådan gør du:

Alle ingredienser samles til en tærtedej, der stilles i køleskab i mindst 30 minutter (kan udelades). Mel drysses på et bord, og dejen rulles ud i en halv cm tykkelse, så den passer til et tærtefad (tærtefadet skal være ca. 25 cm i diameter). Smør tærtefadet med fedtstof, og læg dejen i. Tærtebunden forbager ved 200 grader midt i ovnen i 10-20 minutter, til den er gyldenbrun.

Græskaret skylles, skæres i store stykker, og stenene fjernes. Kog i 20 minutter, og hæld overskydende vand fra. (Bruges gulerod i stedet for hokkaido-græskar, koges gulerødderne hele i ca. 25 minutter). Græskar/gulerod, tofu, peber, salt og evt. tykmælk blendes sammen og kommes på tærtebunden. Bag 10-15 minutter ved 200 grader midt i ovnen, og drys med friskhakket persille.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Nicolay Marcus Zederlinn på www.flowfood.dk

Forrige artikelAndrea Vagn Jensen: Jeg tror ikke på genveje til sundhed

Næste artikelSygeplejersker og alternativ behandling