Nyheder

Gravides overvægt skader barnet

5. november 2008

Hvis en kvinde tager mere en 18 kilo på under sin graviditet, har barnet større risiko for at blive overvægtig.

Det kan godt være, at gravide spiser for to. Men kvinder skal alligevel skrue ned for spisningen under graviditeten – især det usunde. En ny amerikansk undersøgelse har nemlig vist, at kvinder, der tager mere end 18 kilo på under graviditeten, har større risiko for at få en for tykt barn – et barn, der vejer over fire kilo. Og at disse børn har en større risiko for at blive overvægtige senere i livet. Det skriver Reuters. 30 procent af de nyfødte var for tunge 40.000 kvinder i USA har været med i undersøgelsen, som afslørede, at hver femte kvinde tog for meget på under graviditeten. Og ud af de overvægtige kvinder fødte 30 procent af dem børn, der var for tunge. »Fordi der er så mange kvinder, der tager mere end 40 pund (18 kilo, red.) på i løbet af graviditeten, er det vigtigt at påpege, at det er usundt at tage så meget på, og kvinder derfor skal undgå det«, sagde Teresa Hillier, en læge, som har forsket i graviditet og vægt. Teresa Hillier opfordrer derfor kvinder til at holde den ekstra vægt under 18 kilo. Især kvinder med sukkersyge skal passe på vægten, da det udover problemer for barnet også kan komplicere sygdommen.
Kilde: Politiken

Forrige artikelHver anden 'fødevareallergi' er slet ikke allergi

Næste artikelSolens stråler giver power-sæd