Nyheder

Gravides rygning kan give damp-børn

25. maj 2007

Ny forskning peger på gravides rygning som væsentlig risikofaktor for, at fostret bliver et dampbarn.

DAMP-børn lider under indlærings- og adfærdsproblemer. Nu viser forskning, at rygning hos gravide øger risikoen for at få lidelsen væsentligt.Urolige og besværlige – det bliver ofte det stempel, børn med DAMP får. Børnene kan have store vanskeligheder med at lære nyt, med at begå sig socialt og med at koncentrere sig. Amerikansk forskning peger nu på gravides rygning som en væsentlig faktor i udviklingen af lidelsen. Ifølge et kommende nummer af tidsskriftet Biological Psychiatry tyder meget på, at moderens rygning under graviditeten kraftigt øger risikoen for at barnet rammes af DAMP hos dem, der genetisk er disponeret for lidelsen. Giver problemet videre til næste generationRisikoen øges tre-ni gange, siger forskerne bag undersøgelsen, hvor en række 7-19-årige tvillingepar er blevet undersøgt. »Oplysningerne understreger en ny risiko ved mødres rygning, der øger risikoen for DAMP hos børnene. DAMP øger til gengæld risikoen for misbrugsproblemer. Dermed ser det ud til, at når fostrene udsættes for nikotin, så forlænges problemet over flere generationer«, siger læge John Krystal, der er redaktør af Biological Psychiatry og tilknyttet Yale-universitetets medicinske fakultet. DAMP-børn blev tidligere kaldt tumler-fumlere. Diagnosen kendes i Amerika som ADHD.

Kilde: Politiken

Forrige artikelMænd løber, mens kvinder lunter

Næste artikelMange ældre på lykkepiller

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.