Graviditet og parabener

Min søster er gravid, og jeg læste bag på hendes hudplejeprodukter, at nogle af dem indeholder parabener – er det godt eller skidt?

Hun siger, at nogle former er blevet mistænkt for at være kræftfremkaldende, men at det er meget værre mht. mineralske olier, som ingen af produkterne åbenbart indeholder. Hvad mener du?

Med venlig hilsen Tanya


Parabener er under mistanke for at virke hormonforstyrrende, dvs. påvirke f.eks. dannelsen af kønsorganer eller fertiliteten senere hen i livet. Nogle er endnu ikke undersøgt grundigt nok, andre er undersøgt og frarådes, men det er altså op til den enkelte forbruger at tage stilling.

Mineralske olier derimod lægger sig ovenpå huden og virker tilstop-pende. På lang sigt er det en dårlig løsning, da huden dermed har sværere ved at ånde, og de tilfører ikke huden noget som helst gavnligt, men muligvis hormonforstyrrende er de altså ikke.

Af princip bruger jeg kun selv hudplejeprodukter, der udelukkende indeholder hudgavnlige ingredienser (og dermed altså ikke bl.a. mineralske olier), og som er fuldstændig fri for unødvendige kemiske tilsætningsstoffer (f.eks. parabener).

Håber at det er svar nok og held og lykke med din søsters graviditet.

Katja

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*