Der går mange historier om, hvordan hormonerne får gravide til at blive mere eller mindre urimelige. Men rent faktisk har disse udsving i personligheden en vigtig funktion: Kvinden forbereder sig på – med alle midler til rådighed – at beskytte sit barn. Og hvor er det da forunderligt og praktisk, at vi på den måde allerede før fødslen vil gøre alt for vores barn.
Med behovet for at gøre det bedst muligt, følger også usikkerheden – må jeg spise røgede fødevarer, hvad med lakrids, og skal jeg nu have endnu flere grøntsager? De mange anbefalinger fra myndighederne gør ikke nødvendigvis graviditeten lettere eller mere tryg. Fisk indeholder for store mængder kviksølv, og jerntilskuddet giver måske hård mave.
Rigtig mange kvinder oplever sig selv åbne og lukke 8-10 pakker med vitaminer, mineraler og tilskud dagligt for at være sikre på at være dækket ordentligt ind under deres graviditet. Det gjorde jordemoder Birgit Thalwitzer fra jordemoder.dk også, da hun var gravid. Derfor gik hun i samarbejde med danske Pharma Nord, om at udvikle en pakke med kosttilskud, der kan dække en normal gravid kvindes behov for ekstra næringsstoffer.
Resultatet blev Bio-Gravid, som indeholder tre forskellige slags tabletter, hvoraf den gravide hver dag skal tage to af hver – to kalktabletter, to multivitamintabletter samt to oliekapsler med plante- og fiskeolie.
Ernæringsfagfolk har været med inde over udviklingen af tabletterne, så der både bliver taget hensyn til de næringsstoffer gravide bør få ekstra af – eksempelvis folinsyre, og de næringsstoffer, som nok er vigtige, men som gravide skal have med måde – f.eks. A-vitamin.
Som gravid er det også på sin plads at være ekstra kvalitetsbevidst. Både fordi du derved undgår at bruge penge på tilskud, der måske ikke har så stor effekt, og fordi fosteret er endnu mere følsomt overfor skadelige stoffer, end moderen er. Et godt eksempel er netop fisk og tungmetaller, hvor problemet lige nu er så stort, at det kan betale sig at prioritere en ren fiskeolie, hvor tungmetallerne er renset fra. Fedtsyrerne fra fisk er nemlig essentielle for barnets udvikling af hjernen og synet, hvilket er grunden til at fisk stadig er vigtig for gravide.
Tilskud med en let optagelig form af spormineralet selen er essentiel for den korrekte dannelse af DNA, og så kan den oven i købet forebygge hårtab hos moderen.
Især hvis du døjer med hård mave, kan det betale sig at skele til, om dit jerntilskud er organisk bundet og let for din krop at optage. Faktisk behøver du mindre jern, når du vælger den rette form, hvilket både din mave og blodprocent vil takke dig for.
Du kan læse mere på side 40 om god næring til gravide og kvinder, der ammer, i Anette Straadts artikel ‘Byg din baby’.
Forrige artikelJulie Berthelsen: “Mine hormoner gik amok”
Næste artikelAlternativ medicin på dagsordenen