Hjemmelavet granola er mange gange sundere og smager meget bedre end den mysli, du køber.
• 2 dl boghvedespirer (eller brug boghvede, som har ligget i blød i vand natten over)
• 1 ½ dl hakkede nødder (f.eks. mandler, pekan- og valnødder)
• 1 ½ dl frø og kerner (f.eks. græskarkerner og solsikkefrø)
• 1 dl hakket tørret frugt (f.eks. abrikoser, dadler og rosiner)
• lidt kokosmel
• 2 tsk. kanel
• 2 spsk. rå honning eller agavesirup
Fyld:
• frisk frugt – skåret i små tern (f.eks. bananer)
• friske bær (f.eks. hindbær, blåbær og jordbær)
Diverse:
• ¾ liter mandelmælk
Granola: Hak nødder, frø og kerner groft med en kniv og skær den tørrede frugt i tern. Kom det hele i en skål sammen med boghvedespirerne. Rør så kokosmel, kanel og honning/agavesirup sammen og hæld massen over granolaen. Bland det hele godt.
TIP!
Hos honningproducenter kan du få koldslynget, uopvarmet honning, der indeholder flest næringsstoffer.
Serveringstip:
Kom den friske frugt og de friske bær oven på granola’en og hæld derefter sød mandelmælk over.
Fra bogen “Glød og glæde med Raw Food” af Vibeke Amdisen.