Når der kommer flere til middag, må maden gerne være rigelig, god og let at lave. Det lever en grillet lammekølle op til.
Til 4-6 personer
Tilbered marinaden med olivenolie og hakkede eller mortede krydderurter.
Pil hvidløgsfedene og skær dem i mindre stykker. Dup lammekøllen tør og skær små ridser i fedtlaget, hvori du lægger de små hvidløgsstykker.
Gnid olie-krydderurteblandingen godt ind i overfladen på lammekøllen og lad lammekøllen trække i et par timer eller natten over.
Drys den marinerede lammekølle med uraffineret flagesalt og peber og gril køllen ved indirekte varme med låg på kuglegrillen i cirka 1-1 ½ time, afhængig af størrelsen. Kernetemperaturen skal være 61-63 grader. Du kan også sagtens tilberede lammekøllen i ovnen.
Tag lammekøllen af grillen og lad den hvile i 20-25 minutter, inden den skæres ud i skiver på skrå.
Fra bogen ‘Mad, mening & magiske øjeblikke’ af Anette Harbech Olesen, se mere på www.madforlivet.com