Grise syge af mobilstråling?

Myndighederne herhjemme fastholder, at stråling fra mobilmaster er ufarlig. I Tyskland har en mobilmast tilsyneladende påvirket et hold smågrise.

En tysk landmand oplevede nedsat vækst, hyppige tilfælde af diarre, ledbetændelse og bakterieinfektioner blandt sine smågrise. Grisene måtte usædvanligt ofte behandles med antibiotika – bl.a. på grund af bakterieinfektioner fra streptokokker.

Brugte bioresonansmetoden

Besætningens tilknyttede dyrlæger gennemførte en del tests på grisene og staldmiljøet for at finde frem til årsagerne. Selvom nogle af resultaterne isoleret set kunne forklare enkelte sygdomstilfælde, gav de ikke mening i forhold til omfanget af sygdom i besætningen. Grisenes immunforsvar var nærmest kollapset, så de blev syge af ethvert angreb.

Dyrlægerne var nødt til at finde ud af årsagen, da symptomerne havde stor økonomisk betydning for griseproducenten.

De gik derfor alternativt til værks og brugte en såkaldt bioresonansmetode på smågrisene. Metoden går ud på at måle strålingseffekt på organismen, og resultatet var klart: Grisene havde været udsat for stråling.

Immunforsvaret var reduceret

Man kom frem til konklusionen ved at måle energifordelingen i grisenes organer, næringsoptag, syre-base-balance og eksponering for stråling. En del af undersøgelsen omfattede også test fra grisenes fæces med en særlig måleenhed, som kunne påvise højfrekvent stråling.

Strålingen betød, at grisenes immunforsvar var reduceret, funktionen af bugspytkirtel og kulhydratmetabolismen blev forstyrret, og deres tarmflora var ude af balance.

Årsagen blev fundet én kilometer fra stalden. Her er opsat en mobilmast, og dyrlægernes påstand er, at masten har påvirket smågrisenes velfærd.

Dyrlægerne løste problemet ved at opsætte et såkaldt bioresonans-apparat, der blev koblet til grisenes drikkevand. Bioresonans er en alternativ metode, hvor en enhed udsender regulerende frekvensspektre til vandledningen i ti timer om dagen.

Efter en enkelt uge med brug af biorensonans-metoden begyndte smågrisene at stabilisere sig. Der var færre tilfælde af diarre, ligesom forbruget af antibiotika blev reduceret og grisene begyndte at vokse i det forventede tempo igen.

Grund til skepsis

Historien stammer oprindelig fra den tyske landbrugsavis Agrarheute, hvorefter den er gengivet i danske Landsbrugsavisen. En kommentar under den oprindelige, tyske artikel argumenterer, at der er 60.000 mobilmaster i Tyskland fordelt på knap 360.000 kvadratkilometer. Der vil derfor være mange grisebesætninger, der har under én km til nærmeste mobilmast. Så medmindre hændelserne i grisebesætningen er helt almindelige for griseproduktion i Tyskland, er det næppe mobilmasten, der rummer årsagen.

Den tyske artikel kunne dog også lugte lidt af at ville gøre reklame for bioresonans-apparater.

Eller måske kan mobilmasterne forklare omfanget af anvendt antibiotika i grisebesætninger?

Døm selv.

Kilde: Landbrugsavisen.dk.