Grøn kost – dit våben mod inflammation

Inflammation eller betændelse er et naturligt forsvar, når kroppen oplever skader. Men vi skal ikke rende rundt med vedvarende inflammation, da det skaber autoimmune sygdomme som f.eks. gigt – og her kan vi forebygge med grøn kost.

Kortvarige inflammationstilstande, som vi alle kender i forbindelse med en forstuvet ankel eller et snitsår, er kroppens naturlige reaktion på vævsskade. Denne form for akut inflammation er immunsystems normale reaktion og derfor en naturlig og nødvendig del af kroppens helbredelsesproces.

Inflammation kendetegnes ved smerte, rødme, hævelse, varme samt nedsat bevægelighed, hvilket ses både ved en forstuvet ankel og et snitsår. Når immunforsvaret begynder oprydningen, øges blodgennemstrømning omkring skaden, og derved øges mængden af forskellige typer af hvide blodlegemer, som sørger for oprydningen. Samtidig øges permabiliteten (gennemtrængeligheden) i de små blodkar, så det bliver lettere for de hvide blodlegemer at komme frem og rydde op. Når permabiliteten øges, siver der væske ud i det beskadigede område, hvilket giver hævelse og smerte, da det øgede tryk påvirker smertesanseceller.

Normalt aftager disse symptomer efter et par dage, når immunsystemet har udført sit job og helet skaden. Kronisk inflammation/betændelse optræder derimod, når den normale helingsproces ikke kan følge med, og immunforsvaret i stedet begynder at angribe det sunde og raske væv. Forskning viser nu, at kronisk inflammation spiller en central rolle i forbindelse med aldring og mange lidelser såsom astma, psoriasis, hjertekarsygdomme, cancer og gigtlidelser.

Årsager til kronisk inflammation

Ved kronisk inflammation er et centralt omdrejningspunkt kosten. Traditionel ”vestlig kost” med højt indhold af hurtige kulhydrater, usundt fedt og alkohol er et festmåltid for inflammationsfremmere.

Dannelsen af prostaglandiner har stor betydning for inflammationsprocessen. Prostaglandiner er signalstoffer, der har indflydelse på, hvordan hormoner og andre signalstoffer virker i kroppen, og de dannes ud fra de fedtstoffer, vi spiser. Prostaglandinerne kan enten hæmme eller fremme inflammation.

Kost og livsstil har stor indflydelse på, om det lykkes at omdanne fedtsyrerne til aktive prostaglandiner, og for om prostaglandiner bliver pro- eller antiinflammatoriske.

Vores kost og livsstil skal derfor have et grundigt eftersyn, hvis vi vil begrænse inflammation.

Fremmer inflammation:

For stort indtag af omega 6-olier som solsikke-, tidsel- og vindruekerneolie.

• Transfedtsyrer
• Højt indtag af animalsk fedt fra mælkeprodukter og kød
• Mangel på vitaminer og mineraler
• Sukker
• Rygning
• Alkohol
• Stress
• Medicin

Mindsker/forebygger inflammation:

• Omega 3-fedtsyrer fra fisk og fiskeolier, hørfrø, valnødder, hampefrø, chiafrø
• Masser af forskellige grøntsager, bær og frugt
• Grønne bladgrøntsager og hvedegræs.Gurkemeje og ingefær
• Grøn te

Hvor fedt er det lige?

Fedt er ikke bare fedt, og hvordan vi behandler fedtstofferne, har afgørende betydning for, hvor sunde de der. Eksempelvis er transfedtsyrer forarbejdet eller ødelagt fedt, der har gennemgået opvarmning, iltning, belysning eller kemisk påvirkning. Det findes i kager, chips, pomfritter, pizza og grillmad – og stort set alle billige olier.

Arakidonsyre (AA) er en type af fedtsyrer, der naturligt findes i kroppen, men i for store mængder fremmer fedtsyren inflammation. Arakidonsyre findes særligt i animalsk fedt, men den kan også dannes ud fra omega 6-fedtsyrer, hvis de rette betingelser er til stede som eksempelvis højt insulinniveau og mangel på omega 3-fedtsyren EPA.

For stort indtag af dårlige fedtstoffer samt ubalance mellem omega 3 og omega 6 giver grobund for inflammation. Omega 3 får vi fra fisk og fiskeolier, knuste hørfrø og hørfrøolie, nogle typer af grønne bladgrøntsager samt chiafrø. Vi skal ikke være bange for at indtage omega 6-fedtsyrer, men de skal være af god kvalitet og komme eksempelvis fra nødder, kerner, hampefrø og kæmpenatlysolie og ikke fra grillmad og kager.

Derfor kan det ikke understreges nok, at det er vigtigt at bruge olier af god kvalitet. Olierne skal være økologiske, jomfruolier og koldpressede. Smør skal også være økologisk og “gammeldags” – ikke blandingsprodukter.

Det sure ved det søde

Når vi spiser fødevarer med højt indhold af hurtige kulhydrater som slik, kager, lyst brød, hvid pasta, hvide ris og drikker søde læskedrikke, så stiger insulinniveauet i kroppen. Højt insulinniveau kan medvirke til inflammation, da insulin hæmmer omdannelsen af fedtsyrerne til prostaglandiner. Det kan betyde, at spiser du f.eks. hørfrøolie, så hæmmer et højt insulinniveau omdannelsen af hørfrøolie til antiinflammatoriske prostaglandiner.

Er insulinniveauet højt, tager du lettere på i vægt, og det er svært at tabe sig med et højt insulinniveau. Da fedtvæv producerer  inflammationsfremmende stoffer starter en ond cirkel med højt insulinniveau, vægtstigning og øget dannelse af arakidonsyre, som alt sammen ender i inflammation.

Der er således flere grunde til at reducere mængden af hurtige kulhydrater og holde blodsukkeret stabilt. Undersøgelser tyder desuden på, at der er en sammenhæng  mellem lavt D-vitamin-status og udviklingen af type 2 diabetes. D-vitamin dæmper et overreagerende immunforsvar og begrænser derved mængden af inflammation.

Grøn kost styrker fordøjelsen

En velfungerende fordøjelse er vigtig for at undgå inflammation. Er vores tarm utæt, kan ufordøjede fødepartikler trænge igennem tarmslimhinden. Det vil f.eks. give reaktioner som fordøjelsesproblemer, allergi, intolerance, mangel på næringsstoffer samt inflammation.

Som i mange andre situationer skal fordøjelsen tænkes ind for at opretholde en sund krop. Utæt tarm kan skyldes stress, medicin, fødevarer, man ikke tåler (eksempelvis brød og mælkeprodukter), alkohol samt overvækst af bakterier, svampe og parasitter.

For at bekæmpe kronisk inflammation skal miljøet i tarmen forbedres ved at undgå fødevarer, du ikke tåler, fjerne overvækst af uønskede mikroorganismer, tilføre probiotika (mælkesyrebakterier) og gradvist øge mængden af grøntsager. En god måde at indtage rå grøntsager i større mængder kan være som friskpressede safter.

Der er masser af hjælp at finde i kosten til både forebyggelse og bekæmpelse af kronisk inflammation, og det betaler sig i høj grad at gøre en solid indsats.

Vi har fundet nogle forslag på anti-inflammatorisk grøn kost – håber du vil nyde dem, ligeså meget som din krop vil!

Opskrifter

Spicy grøntsagssuppe

Quick-grød

Spirulinakonfekt

C-vitaminrig antiinflammatorisk juice

Pære, agurk og hvedegræs – antiinflammatorisk sundhed

Lidt om Britt: Britt Cordi er indehaver af www.hvedegraessaft.dk. Hun har en forskningsbaggrund i molekylær biologi og over 20 års erfaring i at optimere sundhed gennem hvedegræsjuice og saftpresning.

Friskpressede grønne safter Er særdeles sundhedsfremmende og retter op på syrebase-forholdet i kroppen og har rigt indhold af det sunde grønne klorofyl, hvilket alt sammen bekæmper kronisk inflammation. Hvedegræsjuice er specialt næringsrigt og er velkendt af ernæringseksperter, der kalder hvedegræs en superfood, fordi det indeholder alle vitaminer (undtagen D-vitamin), 91 mineraler, 21 aminosyrer og 80 enzymer.

Få rabat med Naturli lige nu! Frisk Hvedegræs juice kan købes ved www.hvedegraessaft.dk. Indtil 5. december 2015 kan du ved at skrive Naturli i meddelelsesfeltet få en uges forbrug gratis med i din bestilling. Den ekstra juice tilføres automatisk til leveringen (værdi: 250 kr.)

Anti-inflammatorisk tallerkenmodel Letfordøjelig Protein som fisk, fjerkræ, tofu, bønner, og linser Sunde fedtstoffer fra fisk, avokado, hørfrø, oliven, nødder og kerner Fuldkornsprodukter Grøntsager, bladgrønt, frugter, bær samt masser af krydderurter som ingefær, gurkemeje og rosmarin