Grønt lys til at genmanipulere menneskefostre

Britiske forskere får nu lov at genmanipulere menneskefostre. Det føjer et ekstra kapitel til historien om genmanipulation, der er med til at sænke vores parader, mener forsker.

En britisk forsker har nu fået lov til at pille ved generne hos et menneskefoster. Teknologien kaldes CRISPR/Cas9. En banebrydende ny teknologi, der gør genmanipulation så let, at forskerne sammenligner det med at redigere stavefejl i en tekst på en computer.

 Kun forskning ikke praksis

I forskningen bruger man menneskeembryoner. Det vil sige befrugtede æg, der er under otte uger gamle. De bliver hentet på fertilitetsklinikker, hvor de er i overskud fra behandlinger og frivilligt doneret af patienterne. De første genmanipulerede embryoner forventes allerede at være færdige om to-tre måneder. Det er dog endnu ikke tilladt at sætte embryonerne op i en kvinde og føde en levende baby.

Medlem af etisk råd professor Thomas Ploug ved Aalborg Universitet mener ikke, det er nok at kontrollere udviklingen ved at forbyde at sætte et embryon op i en kvinde.

– For mig at se er det en lidt naiv tilgang til at kontrollere det. Man vil have en meget mere effektiv kontrol, hvis man siger, at der er ting, man ikke må genmodificere for, siger Thomas Ploug til Videnskab.dk.

Eksperimenterne startede i Kina

Sidste år overskred Kina en grænse indenfor genteknologi. En grænse forskere hidtil havde holdt sig langt fra. Her offentliggjorde de, at de havde udviklet verdens første genmanipulerede menneskeembryoner. Kineserne viste, at den nye forskning kan gøre det muligt at redigere arvelige sygdomme ud af et menneskes arvemasse.

På trods af en voldsom international debat, har de britiske myndigheder nu tilladt en forsker at træde i kinesernes fodspor, som den første forsker i Vesten.

Her vil de bruge teknologien til at undersøge, hvorfor der ved kunstig befrugtning løbende er et stort frafald i de befrugtede æg, og behandlingen derfor ofte ikke lykkes, som den skal.

 Et skridt tættere på kanten

Det kan være risikabelt at åbne op for en forskning, der måske i fremtiden kan give forældre i forbrugersamfundet mulighed for at købe sig til bestemte egenskaber hos et barn. Alligevel mener de britiske forskere ikke, at det vil blive et problem pga. den stramme lovgivning på området i Storbritannien – en lovgivning som ligner den danske.

Professor Jacob Giehm Mikkelsen ved institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, hvor han forsker i genterapi, godtager ikke det argument.

– Det her er ikke et skridt, der skubber os ud over kanten, men det er et ekstra kapitel i den her historie. Jo flere gange vi hører det og ser det omtalt i forskellige sammenhænge, desto nemmere er det for os at sænke paraderne og vænne os til tanken, siger Jacob Giehm Mikkelsen til Videnskab.dk.

Thomas Ploug mener, at vi hurtigst muligt skal overveje, hvordan vi håndterer de nye muligheder.

– Det her er et spørgsmål, som kommer til at berøre alle danskere, og det er utroligt vigtigt, at man engagerer hele befolkningen samt politiske aktører, råd, nævn og eksperter.

Kilder: Videnskab.dk