Hvad skal vi have at spise i aften? Har du ikke nået at tænke på det?
Så bliver det nok bare bøf med løg eller frikadeller med persillesovs igen. Eller en anden ret med kødet i centrum; koteletter med smørsovs, kylling med ovnkartofler, laks med stuvet spinat.
Men hvorfor er det, vi så ofte definerer middagsmaden med udgangspunkt i det, der ligger øverst i madpyramiden? Vi ved jo godt, at det er den del af måltidet, som skal fylde mindst på tallerkenen.
Svaret kender både du og jeg: Sådan har vi lært at lave mad. Sådan er vi vant til at tænke.
Hvis vi skal vænne os til en tilværelse, hvor vi spiser mindre kød, skal vi have nogle nye vaner i køkkenet. Vi skal også have en ny forståelse for at sammensætte et måltid, hvor vi starter med grøntsagerne i stedet for at tilføje dem, efter vi har været i slagterafdelingen.
Ditte Ingemann har en række populære kogebøger på sit CV allerede, hvor hun har fokus på at udvikle lækre måltider, der er båret af de grønne ingredienser. Grønt i front i klimakøkkenet er en kogebog, hvor kødet helt er valgt fra, fordi det er den mest effektive måde at reducere klimabelastningen.
– Det vigtigste er, at du får inspiration til at sætte grønt i front, så måltidet ikke altid cirkulerer om kødet. Der er en verden af skønne, grønne og klimavenlige fødevarer i sæson, som du med denne bog i hånden får hjælp til at kaste dig over, skriver Ditte Ingemann i bogens forord.
Bogen er udstyret med en klimaguide inddelt i årstider og måneder, hvor du kan se, hvilke fødevarer der er i sæson på et givet tidspunkt. Formålet er, at du får mod på at bruge alt det, der ligger i grøntafdelingen eller køleskabet.
– Og så skal vi ikke være bange for at bytte ingredienser ud – der er bestemt plads til at freestyle.
“Desuden er jeg selv stor fan af frosne grøntsager, for du kan sagtens bruge frostgrønt med god samvittighed. De indeholder de samme vitaminer som friske grøntsager.”
Jeg har altid et stort udvalg af frosne grøntsager på lager, især i de mørke måneder hvor det ikke bugner med friske råvarer, siger Ditte Ingemann til Naturli.
Grønt i front er udgivet af Samvirke, som fungerer 100% uafhængigt af Coop. Men i denne forbindelse samarbejder ejeren med Samvirke om at udgive den grønne kogebog.
– Coop har en lang tradition for at oplyse forbrugerne, så de kan træffe valg, der er rigtige for dem. Det var jo FDB (som Coop hed dengang, red.), der udviklede Madpyramiden i 1976. Og Grønt i front ligger direkte i forlængelse af tanken med Madpyramiden, forklarer Thomas Roland, CSR-chef hos Coop.
Coop arbejder med en målsætning om at nedsætte CO2-udledning i forbindelse med egen drift med 91% inden 2030, og Coop har desuden et overordnet mål om at bidrage til nedsætning af CO2-udledningen af produktionen af de varer, som sælges i kædens butikker. Målet er 20% reduktion, og forventningen er, at fødevarebranchen bidrager med ca. 10% gennem effektiviseringer frem mod skæringsdatoen 2030.
– Men de sidste 10% kan vi kun opnå, hvis vores kunder begynder at vælge nogle andre varer, end de gør i dag. F.eks. mindre kød og flere grønne varer, siger Thomas Roland.
CSR-chefen har beskæftiget sig med bæredygtighed og forbrugermønstre i en lang årrække, og han ved, at vaner og viden er den største hindring for, at vi som forbrugere ændrer adfærd.
– Mangel på kompetence er den vigtigste årsag til, at man afviser forandring. Kunderne køber færre grøntsager, når de ikke ved, hvordan de skal bruge dem.
– Der er en bevægelse i gang i samfundet, hvor vi har mere fokus på grøntsager i vores kostplan, og opskrifter som Ditte Ingemanns er med til at inspirere forbrugerne til at give det grønne en større rolle i kostplanen, siger Thomas Roland.
Ditte Ingemann forklarer i bogens indledning, at produktionen er det mest klimabelastende, når vi skal have mad på bordet. Størst CO2-udledning er forbundet med produktion af kød og mælk, mens grøntsager er billigst i CO2-regnskabet.
Men grøntsager kan også belaste mere eller mindre. F.eks. udledes der mere end 20 gange så meget CO2 ved drivhusproduktion af danske tomater end hvis de kommer fra frilandsbrug i Spanien. Og det er inklusive transport.
Transport er generelt mindre belastende, end man kunne tro. Derfor kvier forfatteren sig ikke ved at bruge ingredienser som kokosmælk, quinoa og cashewnødder, der er fragtet fra varmere himmelstrøg.
– Langt de fleste ingredienser i bogen er varer, der bliver transporteret med containerskibe, som er den mest klimavenlige transport. Den transportform koster ikke meget i det samlede klimaregnskab for maden, heller ikke selvom maden kommer langvejs fra. Fx koster det omkring ½ deciliter olie at fragte 1 kg bananer med skib en tur rundt om jorden. Det er selvfølgelig en anden snak, når vi ser på fx friske bær, minimajs eller sukkerærter, som er lette varer og ofte flyves til Danmark. Flytrafik er en stor klimabelastning, så undgå varer, der er fløjet ind – der kan du med fordel vælge lokale varer i stedet og spise efter sæsonen, siger Ditte Ingemann.
Ditte Ingemann: Grønt i front – i klimakøkkenet
192 sider, 199,95 kroner
Samvirke 2020