Mad

Grønne smoothies til kræsenpinde og andre livsnydere

30. juni 2010

Hvad har broccoli, rødbeder og spinat lige med velsmagende smoothies at gøre? En hel masse har det skullet vise sig. Der er udfordringer nok for vanerne og kræs for smagsløgene i ny smoothiebog.

Mads Bo Pedersen fra High on Life har gjort det igen: Sneget grønsager ind i vores køkkenmaskiner og ned i maven. Under dække af lækre kølige smoothies, skal vi indtage supersunde grønsager, som vi ved, vores kroppe har godt af, men som mange smagsløg vender sig bort fra eller hurtigt bliver træt af.

”High on Smoothies – drik dine grøntsager” indeholder en tekstdel, der let og tilgængeligt serverer grundviden om frugt og grønt, det at blende og basisingredienser til en sund Smoothie. Derudover får man 30 skønne opskrifter på smoothies med skønne navne og billeder krydret med saftige tip. Flere af opskrifterne kan man som ivrig smoothienyder studse over ved første øjekast, for et par dage senere at hælde ingredienserne i blenderen som det naturligste i verden.

Bedst af alt er måske, at man selv får mod på at eksperimentere – for som Mads skriver: Du kan blende alt, der er blot noget, som smager bedre end andet.

Saftigt tips

Hvis din smoothie ikke er sød nok, kan du med fordel søde den med krydderier som kanel, lakridspulver, anis eller vanilje. En anden mulighed er manuka honning, agavesirup, birkesød, tørrede figner eller stevia. En halv moden banan kan også gøre underværker.

Vi har fået lov at bringe et par lækre smagsprøver på High on Smoothie med Mads Bo Pedersens kommentarer og et par saftige tips – skynd dig at opleve, hvor lækkert grønsager kan pakkes ind:

Lysegrøn Mynte

Beat It

Saftigt tips

Hvis din smoothie ikke er tyk nok, kan du med fordel gøre konsistensen tykkere ved at tilføje bindemidler som banan, avocado, mango, tofu eller blot en ekstra håndfuld frosne bær, frugt, spinat eller isterninger.

BOGEN

High on Smoothies er Mads Bo Pedersens anden bog om, hvordan du kan drikke dine grøntsager. Sidste år udgav han bogen High on Juice, som har boostet mangen en saftpresser. Begge bøger finder du i shoppen.

Forrige artikelRandi Laubek: Ting ta'r tid

Næste artikelLysegrøn Mynte-smoothie

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.