Tang vil med tiden spille en væsentlig rolle i både fødevare- og energiforsyningen, mener forskere på DTU.
I dag er tang en lidt perifer størrelse i madsammenhæng. Vi støder på den i sushi, på fine restauranter, der har det ny, nordiske køkken som mærkevare, og i en del helseprodukter. Senest er den også dukket op i salater hos fiskehandleren, men ellers er tang mest noget, vi forbinder med sommerferie og strandliv.
Men sådan bliver det ikke ved med at være. Forskere fra DTU Miljø, Københavns Universitet og en række forskningsinstitutter i Indien samarbejder om at udnytte tang i produktionen af fremtidens foder, fødevarer og bioenergi.
Der bliver flere og flere mennesker på jorden, og ressourcerne bliver færre og færre. FN’s landbrugsorganisation, FAO, mener, at der i 2050 vil være mere end 9 mia. mennesker på jorden. Det kræver en forøgelse af fødevareproduktionen på op mod 70 pct. Det betyder, at enorme arealer skal inddrages til dyrkning af afgrøder.
Her er tang genialt, fordi det kan dyrkes på havet – og det kræver ingen vanding. Tilmed viser flere undersøgelser, at arealudnyttelsen er otte til ti gange større end det udbytte, et tilsvarende landareal kan give, når det gælder produktion af biomasse.
Men du behøver ikke frygte, at den stuvede hvidkål til jul skal afløses af tangsalat. Det er ikke det, der er forskernes sigte eller vision. Tang i hel, rå form vil formodentlig også i fremtiden være et relativt eksotisk produkt på vores breddegrader. Men tang kan bruges til at udvinde kostfibre, antioxidanter, omega-3-fedtsyrer og proteiner til den øvrige fødevareproduktion.
Tang er sundt, men der er også tangarter, der indeholder giftige stoffer. Det er blandt andet uorganisk arsen, cadmium og jod i høje mængder, man kan finde i visse tangarter. Forskerne regner dog med, at man kan dyrke algerne under kontrollerede forhold og få bedre kontrol med indholdet af disse stoffer.