Fra den planetariske kogebog – efterligning og reference fra det kødfokuserede køkken. Prøv denne møre, søde og krydrede fennikelkrone
2. PERS. – 20 minutter
Nogle mener, at det grønne køkken ikke bør lade sig inspirere af eller efterligne det kødfokuserede køkken. Det er vi ikke enige i. Efterligninger, referencer, inspirationer har altid været et vigtigt element i den gastronomiske udvikling. Men de skal kunne stå på egne ben. Som denne møre, søde og krydrede fennikelkrone.
DET SKAL DU BRUGE:
• 1 fennikel
• 25 g smør
• krydderurter som fx hvidløg, rosmarin, salvie eller timian
• 1 citron
SÅDAN GØR DU:
1. Flæk fenniklen på midten, læg den i en gryde med skæresiden nedad og tilsæt et godt skvæt olie.
2. Kom låg på gryden, og varm op ved middelhøj varme, så fenniklen kan stege og dampe samtidigt.
3. Lad den stege i 5 minutter og tilsæt smør og krydderurter.
4. Lad den stege i yderligere 5 minutter uden låg, indtil den har fået godt med farve og er blevet mør.
5. Vend fenniklen om og krydr godt med salt, citron og det brunede smør fra gryden.
6. Serveres med det samme
SERVERINGS FORSLAG
Kogte kartofler, brunet smørsauce og græsk salat
Forrige artikelAntibiotika øger risiko for Crohns sygdom og colitis
Næste artikelHelenes cremede græskarsuppe