Gylp, gråd, dårlig søvn – har din baby refluks-sygdom?

Dit barn har problemer med at sove, det græder, det kan ikke lide at ligge ned i barnevognen, det er irritabelt, det trives ikke godt og hele familien er påvirket. Måske har dit barn refluks-sygdom? Men hvad er refluks egentlig, og hvad kan man gøre ved det? Er medicin altid en god ide?

Refluks betyder, at indhold fra mavesækken løber tilbage i spiserøret. Det kan løbe helt tilbage i munden, hvor det kan komme ud som gylp eller opkast. Det kan også synkes igen, det kalder man for “silent refluks”.

Rigtigt mange babyer gylper – man regner med omkring 40-50 pct. af alle babyer. Gylp er helt normalt og ikke nogen sygdom, så længe babyen trives og tager på. Det kaldes for ”happy spitters” eller ”glade gylpere”. ”Glade gylpere” kan dog stadig være en udfordring for familien, fordi det betyder mange skift af tøjet dagen igennem, både hos børn og voksne. Møbler, gulve og tæpper i huset kan også blive ramt.

Det kan derfor være en god ide at bruge rådene her i artiklen, uanset om dit barn har refluks som en sygdom eller som en normal tilstand.

Refluks kan nemlig også være en sygdom. Det kaldes for GERD eller GØRD (gastroe(ø)sophagual reflux disease).

Refluks bliver til en sygdom, når der opstår symptomer, der gå ud over barnets trivsel. Tidligere troede man, at refluks kunne give skader på spiserøret på sigt. Nyere studier viser dog, at det ikke er tilfældet.

Det er dog stadig vigtigt, at barnet og familien får hjælp, så barnets fordøjelse kan komme i balance, og så barnet igen kan tage på, lide at ligge ned, sove og undgå mange utrøstelige grædeture. Derudover er hele familiens trivsel også rigtig vigtig. Forældrene har brug for at få sovet bare nogenlunde for at have overskud til at passe på familien.

Årsagerne til refluks-sygdom kan være komplekse. Derfor er der også ofte brug for at gøre flere ting for at opnå en forbedring. Forslag til dette finder du lidt længere fremme i artiklen.

Fordøjelsen har lukkemuskler flere steder, der er med til at styre maveindholdets bevægelse ned gennem tarmsystemet. Der er en lukkemuskel, cardia, mellem spiserøret og mavesækken. Hvis denne muskel ikke fungerer helt optimalt, så kan der være større risiko for, at maveindhold løber tilbage i spiserøret. Cardia reguleres blandt andet gennem den 10. kranienerve, nervus vagus.

En anden lukkemuskel, pylorus, sidder mellem mavesækken og tolvfingertarmen. Hvis den strammer for meget til, så kan det være svært for maveindholdet at komme videre i tarmsystemet, og dermed kan der igen være større risiko for, at maveindholdet løber ”baglæns”. Selve mavesækken har en særlig drejning, der også har en betydning for, hvordan maveindholdet kommer videre. Denne drejning kan være ufuldstændig.

Erfaringer fortæller, at refluks også kan hænge sammen med et stramt tungebånd. Når tungebåndet er stramt, kan det blandt andet påvirke den 10. kranienerve. Tungebåndet kan være stramt fortil i munden (ATT – anterior tungtie) eller længere bagtil (PTT – postterior tungtie). Du kan se illustrationer og finde mere informationer om stramt tungebånd på www.stramttungebånd.dk.

En ubalanceret mikrobiotia kan give reflukssygdoms-symptomer. Mikrobiotaen er sammensætningen af bakterier, virus og svampe, der har til huse i tarmsystemet. Særligt i tyktarmen er der en rig mikrobiota.

Det er vigtigt, at der er overvægt af gavnlige mikroorganismer frem for de skadelige mikroorganismer. Vi kender endnu mest til bakterierne og nogle svampe, men der foregår hele tiden masser af ny forskning på området. Babyers mikrobiota afhænger blandt andet af fødselsmåden, altså om de er født ved kejsersnit eller vaginalt. Det afhænger også af deres mors mikrobiota, hvilken mad de får og deres omgivelser.

Hvis kroppen reagerer negativt på særlige fødevarer, så kan det ligeledes give reflukssygdoms-symptomer. Det kan være svært at finde frem til, om der er fødevare-reaktioner, da man langt fra kan måle dem alle i en blodprøve. Hvis der er mistanke om fødevarereaktioner, kan jeres læge tage blodprøver for IgE allergier, men IgE dækker langt fra alle de måder, kroppen kan reagere mod fødevarer på.

Refluks-sygdom tilskrives ofte for stor produktion af mavesyre. Det modsatte kan dog også være tilfældet. Hvis der produceres for lidt mavesyre, så fungerer især fordøjelsen af proteiner dårligt. Dette kan resultere i, at maveindholdet danner uhensigtsmæssige gasser og syrer, hvilket både kan give tilbageløb i spiserøret og også en uhensigtsmæssig påvirkning af mikrobiotaen længere nede i fordøjelsen.

For tidlig fødsel, kejsersnit, passiv rygning, koffein, antibiotika og stress er også alle faktorer, der ses i forbindelse med refluks-sygdoms-symptomer.

Det er meget vigtigt at huske, at al denne viden om, hvad der kan ligge til grund for refluks-sygdom på ingen måde skal bruges til at få dårlig samvittighed eller at føle skyld. Alle forældre gør altid alt det, de på nogen måde kan for at give deres børn et godt liv. Denne viden er udelukkende en hjælp til at se, hvordan du kan hjælpe dit barn fremadrettet.

Først og fremmest er det altid en god ide at få dit barn undersøgt hos lægen for at udelukke, at der er noget alvorligt galt. I kan også tage en snak om eventuel medicinsk behandling.

Refluks-sygdom behandles blandt andet medicinsk med midlet Nexium, der nedsætter indholdet af mavesyre i mavesækken. Når man nedsætter mavesyren, så påvirkes fordøjelsen af proteiner, optaget af B12 og balancen af tarmbakterier i hele tarmsystemet.

Nexium har da også vist en del bivirkninger blandt andet forstoppelse og senere risiko for astma. Undersøgelser har vist, at Nexium har begrænset effekt på refluks, men det udskrives stadig. Du kan eventuelt snakke med din læge om, at du gerne vil prøve nogle andre tiltag først, inden I overvejer medicinsk behandling.

Tag dit barn med til en dygtig kropsbehandler. En dygtig behandler kan hjælpe med at afspænde kroppen og blandt andet tjekke, at nervus vagus ikke er i klemme nogen steder, samt at mavesækken ligger rigtigt, og at lukkemusklerne har det godt.

Find en behandler, der har erfaring med at behandle børn. Det kan for eksempel være en osteopat, en kranio sakral terapeut eller en kiropraktor.

Få dit barns tungebånd undersøgt. Nogle kropsbehandlere har fokus på dette, og ellers kan du spørge din sundhedsplejerske. Ikke alle undersøger dog for PTT, hvor tungebåndet er stramt bagtil i munden, så spørg gerne specifikt efter det. Du kan måske også selv tjekke ved at bruge beskrivelserne på www.stramttungebånd.dk.

Giv din baby tilskud af probiotika, der er gavnlige tarmbakterier som kosttilskud. Det kan hjælpe med at få balanceret mikrobiotaen i tarmene.

Probiotika findes i produkter til alle aldre. Vælg det, der passer til dit barn. Til helt små babyer kan det være nemmest at bruge probiotika på dråbeform. Nogle gange kan det være en fordel at købe flere forskellige slags og give på skift for at få tilført forskellige stammer.

L. Reuteri, L. Rhamnosus og B. Infantis har vist god effekt til små børn. Få også gerne flere bifido-stammer, altså dem der starter med B. Til lidt større babyer, der er begyndt på fast føde, kan probiotika som pulver være en fin mulighed.

Tag en periode på fire-seks uger, hvor dit barn ikke får mejeriprodukter. Det vil sige mælk, smør, ost, yoghurt, fløde og alle madvarer, der indeholder dette eller mælkepulver.

Hvis dit barn får modermælkserstatning, så prøv en anden type. På apoteket kan du købe modermælkserstatning, hvor komælks-proteinerne er hydrolyserede, så de er nemmere for kroppen at fordøje. Disse typer smager dog lidt bittert, så brug nogle dage på at blande op med den type du bruger nu, så dit barn vender sig gradvist til smagen.

Hvis du ammer dit barn, skal du som mor selv holde dig fra alle mejeriprodukter. Prøv også som ammende mor at holde dig fra koffein (kaffe, energidrikke og større mængder grøn te).

Husk, at hvis I fortsætter med at undvære mejeriprodukter, så kan der være brug for et tilskud af kalk/magnesium.

Dit barn kan også reagere på andre fødevarer. Hvis ikke I oplever tilstrækkelig effekt af tiltagene i artiklen her, så opsøg en dygtig børnebehandler, der kan hjælpe jer med eventuel udredning af andre fødevarereaktioner.

Det homøopatiske middel Homasin afhjælper produktion af både for lidt og for meget mavesyre samt regulering af de øvrige enzymer i fordøjelsen. Det kan derfor også have en god effekt på refluks-sygdoms-symptomer.

Helt lavpraktisk kan du også gøre nogle tiltag for, at maden ikke så nemt løber tilbage i spiserøret. Hvis dit barn får modermælkserstatning kan du tilsætte johannesbrødkernemel, så det bliver mere tyktflydende.

Lad dit barn spise i så oprejst en stilling som muligt og vent med at lægge barnet fladt ned til 20-30 minutter efter måltidet.

Lad gerne dit barn sutte på sin sut, da det stimulerer fordøjelsen til at arbejde.

Undgå at barnets tøj strammer på maven og lad også gerne dit barn sove lidt skråt med hovedet opad.

Husk at det kan være nødvendigt at gøre alle tiltagene her i artiklen på én gang for at få en effekt.

Kroppen er kompleks, og alle kroppens systemer hænger sammen.

Det er utrolig svært at være forælder til et grædende barn, der ikke kan sove. Det er uendelig hårdt ikke at få sin nattesøvn og man bliver rigtig ked af det, når ens barn ikke har det godt.

Husk, at du er en fantastisk forælder, der altid gør alt det bedste, du kan. Du giver din baby masser af omsorg, kærlighed og nærvær, og det er det allervigtigste.

Husk også, at du er ikke alene. Rigtig mange forældre har stået med grædende og utrøstelige børn. Find nogen at dele dine frustrationer og tanker med, og husk at bede om masser af hjælp til praktiske gøremål og også meget gerne til en gåtur med barnevognen, mens du slapper af.

Få også gerne faglig støtte og vejledning af professionelle, der følger med i den nyeste viden på området.

Rigtig god bedring!