Gysende velvære: Cool Kids

Skolefritidsordningen på Mølleskolen i Ry har vinterbadning som frivillig aktivitet. Børnene er ellevilde og hopper glade i vandet uanset vejr og vind. Deraf navnet Cool Kids, som de kalder sig.

 
Udstyret med store poser og tasker med badetøj, håndklæder, klip-klappere og kander med varm te ankommer børn og pædagoger til Knudsø en torsdag eftermiddag i januar. En strid vind blæser, og med en temperatur lige under frysepunktet føles det betydeligt koldere. Solen skinner fra en skyfri himmel og varmer en lille bitte smule. Kulden bider i kinder, næsetippe og igennem tykke vanter. For rigtigt at få varmen inden de går i vandet, leger børnene fangeleg på plænen foran den lokale sejlklubs hus, som Cool Kids låner.

Efter opvarmningen klæder børnene om til badetøj i klubhuset, hvorefter alle stiller sig på en lang række i entréen. “Uh jeg er bange”, siger en dreng gysende. “Hvorfor det?”, spørger en anden dreng ham. “Jo, for det er koldt”, siger den første. To ad gangen går børnene stille og roligt hen over flisegangen og ud på badebroen, hvor to pædagoger står parate med opmuntrende ord, inden 1. og 2.-klasse-børnene en efter en modigt og beslutsomt går ned ad træstigens få trin og sænker kroppen ned i det iskolde vand. “Jeg synes, det er varmere end sidste gang”, stønner en sej gut, da han efter et lynhurtigt dyk helt under er på vej op ad trappen igen.

Cool Kids, som er for elever i 1. og 2. kl., startede i efteråret 2010. Der er 15 børn og tre pædagoger på to årlige hold. Det ene hold vinterbader fire gange før jul, det andet fire gange efter jul. Af hensyn til sikkerheden er mindst en af pædagogerne uddannet livredder. Der er flere interesserede, end der er plads til, derfor er der oprettet venteliste.

Fra forsigtig til modig

– Flere af børnene var også med sidste år. Dengang var de sitrende og anspændte. Nu går de i vandet med en helt anden ro og selvtillid, fortæller pædagog Bente Krog, som er initiativtager til Cool Kids og selv vinterbader gennem flere år. Netop derfor turde hun godt udsætte børnene for det kolde gys.

Vinterbadning er de senere år blevet en udbredt fornøjelse for mange danskere, men så vidt vides er der ikke ret mange børn iblandt. Er de sunde og raske er der imidlertid intet til hinder for, at vinterbadende forældre tager ungerne med næste gang turen går til hav eller sø i vinterhalvåret, mener pædagogen. Hendes egen søn var otte år, da han var med hende første gang. Han ville gerne have badedyr og dykkerbriller med, så hun måtte forklare ham, at der var tale om et hurtigt dyk, hvor han ikke fik brug for badeting.

– Eneste forudsætning er, at begge parter har lyst. Og den voksne må gerne vise, at det er vildt fantastisk, for vi giver vores entusiasme og glæde videre til vores børn, forklarer Bente Krog.

De fleste børn bliver overrumplede over, hvor koldt vandet er, første gang de vinterbader i Knudsø. Men kuldechokket har endnu ikke fået nogle til at melde fra. Er børnene usikre, går pædagogerne med i vandet, indtil børnene er trygge ved situationen. Tredje gang børnene vinterbader, synes de som regel det er rigtig fedt.

– Vinterbadning lærer børnene robusthed. De lærer at sætte sig et mål og gennemføre det. Inden vi tager ud til søen, taler vi med hvert enkelt barn om, hvor langt i hun gerne vil gå: til anklerne, til knæene, til maven eller måske helt under. De fleste starter lidt forsigtigt og bliver gradvist mere modige. Ved at gennemføre, hvad de har sat sig af personlige mål, opnår de små sejre, der styrker tilliden til egne evner. Håbet er selvfølgelig, at det smitter af på andre områder af deres liv.

Mens Bente Krog fortæller, sidder børnene nu i en rundkreds på gulvet inde i klubhuset. Alle har fået et krus dampende varm te, og mens kroppene bliver varme igen, fortæller pædagog Henning Kjærskov en drabelig historie om en kat og en vred dame. I dag er saunaen, som børnene ellers plejer at sidde og blive “tøet” op i, ude af drift, og måske derfor har kun en enkelt dreng lyst til endnu et dyk i søen. I løbet af den halvanden time lange seance ved søen, er børnene i vandet max. fire gange.

Godt forberedt

Det er så vidt muligt altid det samme team af pædagoger, som deltager i aktiviteten, idet de ved, hvor langt det enkelte barn er i den fortløbende proces, som vinterbadning er for nybegyndere. Samtaler både før og efter badningen vægtes højt.

– Alle kan være med til vinterbadning. Om du er lidt for tyk eller ikke er god til sport spiller ingen rolle, for her gælder det om den enkeltes mentale parathed til at overskride egne grænser. Måske sner det, måske er der is på søen, så vi først skal banke hul – sådanne dage kan det føles uoverskueligt at skulle i. Det er en god oplevelse, at man alligevel godt kan, siger Bente Krog.

“Nu skal Henning i”, råber en pige begejstret, da pædagogen iført badekåbe og klipklappere går hen ad flisegangen for sekunder efter at dykke helt under. Selvfølgelig bader de voksne også, de er vigtige rollemodeller for børnene.

For Bente Krog er vinterbadningen er form for meditation, som giver hende ro i sindet og et forøget fysisk velvære. Hun tager gerne et par svømmetag, inden hun går op af vandet igen, og bagefter nyder hun at stå helt stille nogle øjeblikke og mærke roen brede sig i hele kroppen. Jo koldere vand, jo tydeligere effekt, mener hun i øvrigt. Hun forsøger at give denne ro videre til børnene ved at bede dem om at gå stille og roligt ind i klubhuset i stedet for at løbe vildt afsted for hurtigst muligt at komme ind i varmen efter kuldechokket. Det kræver øvelse, men børnene lærer det.

Vinterbadning siges at være sundt og styrkende for immunforsvaret, at modvirke kuldskærhed og vinterdepression. Efter kuldechokket føler mange sig fulde af varme og velvære i flere timer. Om SFO-børnene er mindre syge på grund af vinterbadningen, vides ikke.

Beundring for Cool kids

Det sker, at skolens større elever, som har hørt om de små vinterbadere, råber “sejt gået” efter dem, når de i gåsegang går hen til bussen, der fragter dem ud til Knudsø om torsdagen. Og den slags tilråb giver da både ekstra gejst og en mere rank holdning.

Hjemme i SFO´en igen, ser børnene gerne en film med relevans til vand og fysiologi. For eksempel om hvordan kroppens organer reagerer, når man er i iskoldt vand.

Ifølge Bente Krog er det ikke kun børnene, der er begejstrede for aktiviteten – forældrene slutter helhjertet op, og ingen har over for hende givet udtryk for utryghed. SFO´en har afholdt åbent-hus-arrangementer ved Knudsø, hvor forældrene har været inviteret. Men de er nu altid velkomne til at tage med og hoppe i, hvilket flere har benyttet sig af.